Sundhedsvidenskab > human resources > Krise

Krise er en del af livet

Hvad er en krise?

De fleste mennesker vil flere gange i livet opleve at stå i en personlig krise. Det kan være i forbindelse med alvorlig sygdom eller død blandt familie eller kolleger eller overværelse af dramatiske begivenheder. For nogle kan store ændringer på arbejdspladsen også afstedkomme en krise.

Tegn på at en person er i krise kan være at personen er:

• mere opfarende end vanligt
• mere indelukket end ellers
• har let ved gråd
• vrede
• tavshed
• er meget svingende mellem opgivenhed og handling
• hænger sig i små detaljer og ikke kan overskue helheden

Hvis du selv er i krise

Kan du mærke symptomerne hos dig selv, er det vigtigt at du taler med din leder om det, og søger professionel hjælp hos din egen læge eller psykolog. KU tilbyder også gratis og anonym individuel psykologisk rådgivning. 

Hvis en kollega er i krise

Hvis du får indtryk af at en kollega er i krise, men ikke selv har erkendt det, er det vigtigt at reagere, så personen kan få den rette hjælp. Du kan efter omstændighederne vælge at tale med personen selv, nærmeste kolleger, nærmeste leder eller tillidsrepræsentanten. Det er bedst at løse det og støtte lokalt. Om nødvendigt kan HR-konsulenten også kontaktes.

En kollega i krise har brug for:

• Anerkendende støtte. Mennesker reagerer forskelligt på begivenheder. Det, en person "tager i stiv arm", kan for en anden føre til krise. Det er personen ikke selv herre over. Det er derfor vigtigt at anerkende en persons krise og acceptere uden at stille spørgsmålstegn.
• At du lytter. Lad personen fortælle, gerne flere gange, om den begivenhed, der førte til krisen. Det kan i sig selv virke beroligende for personen at få lov at fortælle. Spørg evt. hvad der er sket og hvordan det skete.
• Vis omsorg. Du kan vise omsorg på mange måder: ved at give et lommetørklæde til en person med våde øjne, ved at hente et glas vand, eller med en beroligende berøring (hvis det falder naturligt i forhold til jeres øvrige relation. Det må selvfølgelig ikke virke grænseoverskridende).
• Giv praktisk støtte. Hjælp personen med at få overblik over sine opgaver. Aftal med personen (uden at tale ned til) hvilke afgrænsede opgaver, personen skal løse, medens du og andre tager ansvar for øvrige opgaver. Det skaber tryghed og overskuelighed for personen, som midt i en krise ikke kan overskue så meget som ellers.
• Løs ting på den korte bane. Da personen i krise ikke kan overskue så meget er det vigtigt at løse ting her og nu, indenfor en overskuelig tidshorisont. Større spørgsmål som: hvad skal der ske med mit job på langt sigt, hvor skal jeg bo, hvis jeg mister min mand, osv., kan ikke løses medens krisen er akut. Personen skal hjælpes til at kunne overskue de nærmeste timer, nærmeste dage, og helt aktuelle arbejdsopgaver.
• Find en kontaktperson. Det kan være belastende for den kriseramte at for mange kolleger viser deres deltagelse og at personen derfor hele tiden skal fortælle "alle" om hvordan det går. Det er godt hvis en enkelt nær kollega eller leder fungerer som "kontaktperson", og løbende og støttende følger med i, hvordan personen har det. Han eller hun kan så videreformidle til resten af gruppen, og skærme den kriseramte af.
• Tal om krisen i gruppen. Det kan være hårdt at være involveret med en nær kollega i krise. Man kan føle medfølelse, afmagt og angst for selv at komme ud for noget tilsvarende. Tal derfor også med hinanden om hvilke følelser, det sætter i gang hos jer. Det gør jer bedre rustede til at hjælpe den kriseramte og samtidig klare jeres egen dagligdag.

Læs evt. mere i Poula Helth og Hans Jørn Filges: "Den nødvendige samtale i arbejdslivet", Dansk Psykologisk Forlag (2008).