Sundhedsvidenskab > Forskerne har ordet > Hvad blev der af fugle...

02. oktober 2007

Hvad blev der af fugleinfluenzaen?

^{Af Malene Steen Nielsen Flagga,
Informationsmedarbejder, SUND} 

I efteråret 2005 stod den på asiatiske fugleinfluenza i alle medier. Et lille mikroskopisk virus ved navn H5N1 ryddede forsider og satte dagsordner med truslen om at blive årsagen til den næste store verdensomspændende influenza-epidemi.
Den 10. september i år kunne WHO's fugleinfluenza-taskforce konkludere, at siden 2003 var 328 mennesker blevet smittet med H5N1 og i alt 200 døde. Fugleinfluenzaen fik med andre ord en opmærksomhed som den ikke fortjente. Professor i virussygdomme ved Københavns Universitet Jens Lundgren fortæller her hvorfor, og om hvilken virus, vi virkelig skal være på vagt overfor.

Hvor blev katastrofen af?
"Fugleinfluenzaen er indtil nu ikke blevet et problem for mennesker," fortæller professor Jens Lundgren.
"Sygdommen er fortsat et problem for fuglearter, specielt i Sydøstasien, og der har været antræk til, at der er sket smitte til trækfugle, som har overført sygdommen til andre kontinenter. Den virus, som vi nu ved cirkulerer blandt disse fuglearter, kan godt smitte mennesker, men man skal gøre sig megen umage. Hvis man bliver smittet, så har virus ikke vist overbevisende tegn på at kunne smitte fra ét menneske til et andet. Og smitteoverførsel mellem mennesker er det som skal til, før fugleinfluenzaen bliver et problem for os."
"Anstødsstenen til, at fugleinfluenza kom så meget i medierne, var da WHO havde sammensat en taskforce, som skulle fokusere på fugleinfluenza. WHO har en voldsom gennemslagskraft, når de først laver den slags tiltag. Og jeg må sige, at fra et fagligt synspunkt så var det også nødvendigt at gøre, fordi der er et problem her. Men det er klart, at når WHO gør det på den måde, så er der også en tendens til at emnet løber lidt af sporet, om jeg så må sige, for det kan være svært for almindelige mennesker at forholde sig til, når det først bliver diskuteret i de populære medier." Det skyldes måske ikke mindst, at verden netop var kommet sig over truslen fra SARS...

Hvilket virus kræver vores opmærksomhed?
Fugleinfluenza har krævet 200 dødsfald på fire år. Der dør flere mennesker af AIDS hver time. Og sygdommen forårsaget af HI-viruset er da også det område, som ifølge professor Jens Lundgren kræver vores fulde og hele opmærksomhed. "Set fra min stol," forklarer han. "så er det HIV og AIDS-epidemien på verdensplan, som vi skal fokusere på. "

Ifølge UNAIDS/WHO er næsten 40 millioner mennesker i dag smittet med HIV og hvert år dør ca. 3 millioner på grund af AIDS-relaterede sygdomme.
Dette tal skal sammenlignes med ca 5 millioner nye smittede hvert år, med en stigning i Østeuropa og Centralasien, hvor tallene fra UNAIDS/WHO tyder på, at infektionsraten er steget med 50 % siden 2004.

AIDS-epidemien har voldsomme menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser
"Konsekvenserne er ikke kun, at den enkelte dør og en familie mister et medlem," fortæller Jens Lundgren. "For visse samfund betyder de høje dødstal, at hele generationer af unge mennesker forsvinder. Unge, som skulle være en del af og tjene det samfund de lever i. Det har uoverskuelige konsekvenser... Det er verden nødt til at gøre noget ved. AIDS efterlader samtidig et stort antal forældreløse børn; der er hele kolonier af børn, som har mistet både deres far og mor, og ingen mennesker med hjertet på rette sted kan bare sidde og ikke gøre noget."
Professor Jens Lundgren fortæller, at der er gjort meget for at begrænse den globale AIDS-epidemi og dens menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser: "Men der skal gøres endnu mere," slutter han.

Copenhagen HIV Programme (CHIP) >
WHO - Antal døde af fugleinfluenza >
WHO - Global AIDS epidemic continues to grow >
Prognose over antal AIDS-døde i 2030:
Ten stastistical highlights in global public health side 4 >
UNAIDS: Global facts and figures >