Sundhedsvidenskab > Forskerne har ordet > Ti myter om vacciner > Myte 1

10. marts 2009

Myte 1: Bedre hygiejne og sanitære forhold får alligevel sygdomme tilat forsvinde - vacciner er ikke nødvendige

Fakta: De sygdomme vi vaccinerer imod dukker hurtigt op igen, hvis vi stopper vaccineprogrammerne

Mens bedre hygiejne, håndvask og rent vand kan beskytte os mod fx influenza og kolera, findes virus, som er ligeglade med, hvor rene vi er. I enkelte tilfælde kan bedre sanitære forhold ligefrem gøre visse sygdomme værre, og fjener vi vaccinerne vender "gamle" sygdomme lynhurtigt tilbage.

Fjern vaccinen og epidemier vender tilbage
"I England fjernede man i 1974 vaccinationsprogrammet mod kighoste," fortæller lektor i infektionsimmunologi Jan Pravsgaard Christensen. "Det medførte en epidemi med 100 000 syge og 36 dødsfald indenfor fire år. På samme tidspunkt faldt antallet af japanske kighostevaccinationer fra 70 % til en 20-40 %, og resultatet blev en stigning i antallet af tilfælde fra 393 og ingen dødsfald i 1974 til 13 000 tilfælde og 41 dødsfald i 1979.

Da svenskerne holdt op med at vaccinere lå det årlige antal kighostilfælde pr 100 000 børn på 700 i 1981. Fire år senere, i 1985, var tallet steget til 3200. Der var ikke nogen ændring i disse landes sanitære og hygiejnemæssige forhold midt i 70'erne, men lige så hurtigt man fjernede vaccinerne lige så hurtigt vente virus tilbage."

Som et andet eksempel på, at det ikke er sanitære og hygiejnemæssige forhold alene, der har nedbragt antallet af sygdomstilfælde forklarer professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen: "I en bestemt aldersgruppe var Haemophilus influenza type b (HIb) den hyppigste årsag til meningitis, mellemørebetændelse og strubelågsbetændelse. Det er først blevet muligt at vaccinere mod Hib-bakterien indenfor de sidste par år, hvor hygiejnen i Vesten ikke har ændret sig mærkbart. Så faldet i antallet af HiB-tilfælde skyldes jo ikke en ændring i de hygiejnemæssige forhold."

Hygiejne kan gøre visse sygdomme værre
Samtidig påpeger Allan Randrup Thomsen, at vi i Danmark ikke vaccinerer mod varicella-virus (skoldkopper): "Antallet af tilfælde har været uændret i årtier. Hygiejne er altså ikke i sig selv nok til at fjerne sygdomme fra vores omgivelser."  Desuden påpeger han, at sygdomme som fx polio (børnelammelse) i virkeligheden er hygiejneinduceret. "Det naturlige forløb for polio er, at man bliver inficeret som lille barn, og det betyder, at kun et fåtal af de inficerede rent faktisk får lammelserne. Da man begyndte at få sanitering, skubbede man uhensigtsmæssigt aldersmaksimum for smitte op, og det førte til meget store polioepidemier."
Danmark oplevede fx fra juli 1952 til april 1953 en polioepidemi, hvor ca. 7.000 personer - de fleste var børn - blev angrebet. Godt 3.000 personer fik lammelser, og ca. 350 døde inden for kort tid.

God hygiejne beskytter ikke mod globaliseringen
"Når vi søger at reducere spredning af virus med gode hygiejnevaner, så ændrer vi samtidig på hvornår folk bliver smittet - dvs. hvilke aldersgrupper bliver udsatte. Og det kan somme tider føre til, at en sygdom bliver værre (se Myte 10). Mononukleose (kyssesyge) giver ikke børn nogen symptomer, men det gør den, hvis du bliver inficeret i puberteten eller senere."

"I vores globale verden, hvor vi rejser jorden rundt, kan sygdommene blive introduceret igen i Danmark fra den ene dag til den anden," påpeger Allan Randrup. "Det er derfor vigtigt at have et opdateret dansk vaccineprogram, når vi rejser til udlandet, hvor fx difteri findes i stor stil."

Mere info:
Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi >
Forskningsgruppen i infektionsimmunologi >
Forskningsgruppen i eksperimentel virologi >