Den demokratiske tandlæge – Københavns Universitet

05. november 2014

Den demokratiske tandlæge

Forskerprofil

Svante Twetman er professor på Odontologisk Institut ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Twetman blev uddannet tandlæge tilbage i 1974 og begyndte karrieren som kliniker, hvorefter han specialiserede sig i børnetandpleje. I dag er hans forskning fokuseret omkring cariologi og forebyggelse af caries i barndommen, baseret på kliniske forsøg.

Den 64-årige Dr. Twetman har skrevet flere end 200 peer-reviewed artikler og blev i 2010 tildelt prisen som IADR Destinguished Scientist samt EW Borrow Memorial Prisen i 2011.

Hvorfor valgte du tandlægegerningen?

Jeg søgte ind på medicin- og tandlægestudiet i Stokholm, men blev kun optaget på tandlægeskolen. Derfor havde jeg reelt ikke noget valg, men jeg husker, at jeg blot et par måneder senere vidste, at jeg havde valgt rigtigt, da uddannelsen pirrede min nysgerrighed og krævede adskillige færdigheder. Der var så mange interessante spørgsmål, der skulle besvares.

Jeg begyndte min professionelle karriere som kliniker på en børnetandplejeklinik på et hospital, hvor vi behandlede syge og udsatte børn, så skiftet til klinisk forskning inden for forebyggelse lå lige for.

Har tandlægegerningen ændret sig?

I en klinisk kontekst er mange af fokusområderne og udfordringerne de samme, som de var for 40 år siden. Sygdommene er afgjort de samme som tidligere, og de rammer stadig i høj grad samfundets underprivilegerede. Men der er sket rigtig meget i forhold til, hvilke materialer og teknologier vi bruger i dag, fx er vi holdt op med at bruge amalgam i tandfyldninger. I forhold til behandlingen af børn, og den respekt vi udviser dem, har anerkendelsen af FN’s børnekonvention medført betragtelige ændringer.

Der er også sket afgørende forandringer inden for forskningen. For 40 år siden, troede folk, at store mængder plak og bakterier gav alvorlige sygdomme, herunder særligt caries og tab af tænder. Men i løbet af de seneste 10 år har vi fået en ny forståelse af den rolle bakterier egentlig spiller (biofilm). I dag ved vi, at bakterier overordnet gør mere gavn end skade. Vi har hver især vores ’egen’ mundbiologi, som påvirkes og ændres af miljøpåvirkning – såvel indre som ydre. Vores fokus er derfor i dag ikke rettet så meget mod nedbrydningen af bakterier, men mere mod hvordan vi støtter og opretholder en mikrobiologisk diversitet og stabilitet i mundhulen.

Hvorfor er din forskning vigtig for samfundet?

I løbet af de sidste 40 år har mit fokus primært været rettet mod cariesforebyggelse og reduktionen af ulighed. Verden over er der i dag 3,3 mio. mennesker, der går rundt med ubehandlet caries. Problemet er, at lidelsen og tandlægerne er meget ulige fordelt, både på et geografisk og socioøkonomisk plan. Når antallet af ubehandlede personer er så stort, finder man hurtigt ud af, at man ikke kan behandle dem alle sammen. Så den eneste vej frem er forebyggelse. Og den bedste måde at gøre det på er ved at få fat i børnene, når de er helt små, fordi hvis man kan forebygge fra en tidlig alder, så er chancen for at de får et sundere liv meget større.

Det er også vigtigt ud fra et demokratisk perspektiv. Alle børn, uanset baggrund, bør have adgang til forebyggelse, uafhængigt af forældrenes indtægt. Efter 40 år er denne skandinaviske tilgang endelig ved at brede sig til andre lande, der nu forstår og implementerer langsigtede tiltag inden for forebyggelse.

Hvad er højdepunktet i din karriere?

Jeg tror, at vi endelig er på vej mod en større global konsensus om, at børn fortjener en cariesfri fremtid. Det lyder let, men der er lang vej endnu. Og jeg er stolt over, at vi har bibragt forskningen konceptet ’gavnlige bakterier’. Selvom vi ikke er de eneste, er vi ikke desto mindre på forkant med at benytte dette koncept i kliniske forsøg. I selve øjeblikket er det selvfølgelig også skønt at få prestigefyldte priser, men de bliver meget hurtigt bare en del af historien.

Hvad laver du i din fritid?

Da jeg var yngre, var jeg en meget aktiv skiløber, og jeg underviste også, så på den måde er det at stå på ski en integreret del af mit liv. Jeg er på mindst to skiferier om året, og jeg prøver også altid at stå på ski, hvis jeg er på en international konference.

Når jeg er fysisk aktiv (jeg jogger, cykler og svømmer), er det ikke kun et spørgsmål om at holde formen, men det giver mig også plads og frirum til at tænke. Det er min opfattelse, at de gode idéer altid dukker op, når man laver noget andet – fordi hjernen på den måde får tilført lidt ilt. Og derudover gør jeg stort set det samme som alle andre, jeg ser film og leger med mine børnebørn. Jeg bruger dog aldrig tid på at spise på fine restauranter og den slags – det interesserer mig simpelthen ikke.

Hvad fik dig til at søge til København?

Jeg var professor i børnetandpleje på Umeå Universitet i Nordsverige, og jeg havde et vældig godt liv deroppe. Men familien besluttede at bygge et helårshus ved vandet i Sydsverige, og så blev transporten lidt af et problem. Derfor undersøgte jeg, om der var andre muligheder tættere på, hvilket gav mig valget mellem at arbejde i Danmark eller Sverige. Faciliteterne i København bød på flere muligheder og større udfordringer, og jeg tænkte, at resurserne og omgivelserne her ville gøre det muligt for mig at gøre en forskel. Men hvis vi ikke havde bygget huset i Sydsverige, så kan det da godt være, at jeg var blevet oppe nordpå.