Den kreative forsker – Københavns Universitet

13. august 2014

Den kreative forsker

Forskerprofil

Professor Anne Grapin-Botton er leder af The Endoderm and Pancreas Development Laboratory i The Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Biology, DanStem. For to år siden flyttede Anne sit laboratorium fra Schweiz til København, og hun tog nogle af sine internationale ansatte med.

På den måde ligner videnskab og kunst hinanden, i udviklingen af nye udtryk og former, siger professor Anne Grapin-Botton.

Videnskab og kunst ligner hinanden i udviklingen af nye udtryk og former, siger professor Anne Grapin-Botton.

47-årige Anne er født i Frankrig og uddannet inden for udviklingsbiologi og biokemi. I dag fokuserer hendes laboratorium på udvikling og regeneration af bugspytkirtlen, og på hvordan stamceller kan producere bugspytkirtel-celletyper.

Hvorfor og hvornår besluttede du dig for at blive forsker?

Jeg har altid været fascineret af liv, og allerede da jeg var 12 år, vidste jeg, at jeg ville være forsker. Der er to aspekter af videnskaben, som giver mig en personlig tilfredsstillelse. For det første holder jeg meget af at være kreativ, og videnskaben giver mig mulighed for at udtrykke mig gennem min forskning i laboratoriet. På den måde ligner videnskab og kunst hinanden, i udviklingen af nye udtryk og former. For det andet er der noget meget pragmatisk over videnskab, det er håndgribeligt, og processen er både stram og målbar.

Hvorfor er dit forskningsområde vigtigt for samfundet?

Vores forskning er baseret på grænsefladen mellem stamceller og fosterudvikling, med særligt fokus på bugspytkirtlen. Vi ser på, hvordan cellerne varierer, hvordan de kontrolleres, og så prøver vi at genskabe den proces in vitro. Det, at komplekse skabninger starter som et æg, er en fascinerende proces at følge. Hvis vi kan forstå denne proces, så kan vi også bruge vores celler på mange forskellige måder i fremtiden. Fx vil det være muligt at forny bugspytkirtlens betaceller i patienter med sukkersyge, eller man kan skabe modeller in vitro med det formål at afprøve medicin.

Hvad er højdepunktet i din karriere?

Et nyligt højdepunkt foregik i laboratoriet og blev udgivet sidste år. Da vi prøvede at splitte bugspytkirtlens celler, observerede vi, at det var muligt at skabe organer ud fra et par enkelte celler. Vi lokaliserede den lille enhed, der skaber et komplet organ, herunder enhedens variabler og dens specifikke træ-lignende form. Det var en meget uvant måde for mig at bedrive videnskab på. Normalt har vi en hypotese, når vi går i gang med et forsøg, men denne gang afprøvede vi mange forskellige processer, baseret på vores forståelse af bugspytkirtlens udvikling, indtil vi nåede vores mål, som var at fremdyrke et organ in vitro, ud fra nogle få celler.

Jeg husker forventningerne og spændingen, da det lykkedes. Og det er noget af det, jeg virkelig elsker ved videnskab: Videnskaben genererer stærke følelser, nogle gange lykkefølelse, andre gang skuffelse, men denne gang var det rendyrket glæde.

Hvad vil du gerne opnå her i dit laboratorium?

Skiftet til DanStem har placeret mig midt i et levende miljø, og det giver os mulighed for at kombinere vores ekspertise inden for 3D-kulturer med andre afdelingers ekspertise inden for menneskelige stamceller. Vi er stadig i gang med at dechifrere bugspytkirtlens udvikling i mus, og vi har udviklet et samarbejde med Niels Bohr Instituttet om at afprøve denne model in silico, hvorefter vi vil overføre vore opdagelser til menneskelige celler.

Jeg har ikke noget fastsat mål, men jeg har en plan for de næste 10 år, så jeg kan bruge mine resurser på en klog måde og investere i den rigtige forskning. Mit overordnede fokus er at opnå en produktion af små menneskelige bugspytkirtler, der kan bruges til at studere den menneskelige udvikling og til afprøvning af ny medicin.

Pt. afhænger vores arbejde med at forstå udviklingen af menneskefostre af sammenligninger af dyremodeller, og af oplagte etiske årsager har vi derfor ikke særlig megen specifik information om selve den menneskelige udvikling. Vi prøver nu at genskabe den organ-produktion in vitro, som vi opnåede med museceller, men med stamceller fra mennesker. Det er også muligt at vores in vitro-produktion af organer kan hjælpe til at udskifte specifikke celler i menneskekroppen, hvilket er den største forventning til forskning i stamceller. Der har været store fremskridt inden for de seneste 15 år, men der er stadig mange forhindringer. Nogle af forhindringerne er tekniske, og jeg håber meget, at de kan overkommes, men der er også etiske, sociale og økonomiske aspekter, som skal overvejes i forbindelse med stamcellebehandlinger.

Hvad synes du om at bo i København?

Efter at have arbejdet i USA og andre europæiske byer, både i Frankrig og Schweiz, blev jeg meget overrasket over, hvor anderledes København er. Det var en særdeles behagelig overraskelse at blive mødt af en helt unik kultur, der var meget anderledes end noget andet, jeg havde prøvet. Et samfund hvor værdierne er meget mere baseret på fællesskab. Så jeg kan virkelig godt lide at bo her, og jeg nyder sammenkoblingen af fællesskab og individuelle tiltag.

I forhold til sproget, besluttede vi som familie, at vi skulle indstille os på at blive her i lang tid. Så vi købte et hus og er i gang med at lære dansk. Min 9-årige søn er allerede flydende. At være migrant har absolut udfordringer, og mine danske kolleger siger, at jeg skal se tv-serier såsom ’Matador’ for fuldt ud at forstå den danske kultur.

Hvad bruger du din fritid til?

I min fritid nyder jeg at sy og skabe ting, man ikke kan købe i butikkerne. Jeg prøver også at tilbringe så meget tid, som jeg overhovedet kan, med min mand og tre børn. Vi er alle meget glade for udendørsaktiviteter såsom lange vandreture og at stå på ski. Hvis der er noget jeg savner, så er det bjergene.