Forsker på sporet af bakteriernes skjulte liv – Københavns Universitet

19. september 2014

Forsker på sporet af bakteriernes skjulte liv

FORSKERPROFIL

Som professor ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi forsker Thomas Bjarnsholt blandt andet i sammenhængen mellem bakterier og kroniske infektioner. Et område, der er højaktuelt, fordi infektionerne er et voksende problem.

Interessen for kemiens verden tog for alvor fart i et kælderrum, hvor den dengang 12-årige Thomas Bjarnsholt indrettede sit eget minilaboratorium og blandede substanser og elementer på kryds og tværs. Senere ledte hans yndlingshobby ham til undervisningslokalerne på DTU, hvor han læste til kemi- og civilingeniør og blev bidt af mikrobiologien, og nu er det fra Panums korridorer, han forfølger sin passion. På SUND er han professor ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi med en medicinsk doktorafhandling om sammenhængen mellem bakterier og kroniske infektioner på cv'et, og derudover er han ansat som laboratorieleder på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet.


Hvorfor er dit forskningsområde vigtigt for samfundet?

Kroniske infektioner er et voksende problem. Flere og flere overlever akutte infektioner, flere bliver ældre,  og flere får livsstilssygdomme, som skaber ubalance i kroppen.  Den lægevidenskabelige teknologi er også blevet meget bedre - i dag kan man jo operere og sprøjte alle mulige fremmedlegemer ind i kroppen i form af fx implantater og vævsfyldere, og dem kan bakterierne altså sætte sig på. Når bakterierne klumper sig sammen i såkaldte biofilm, bliver de modstandsdygtige over for antibiotika og immunforsvaret. Derfor bliver vi nødt til at opnå mere viden om bakterier, og forske intenst i, hvordan de kan slås ihjel, og i hvordan vi optimalt kan forebygge kroniske infektioner.


Hvorfor og hvornår valgte du at blive forsker?

Allerede fra folkeskolen vidste jeg, at jeg ville være ingeniør. Jeg var meget interesseret i kemi, lånte mange bøger på biblioteket og havde et minilaboratorium derhjemme. Jeg ved ikke, hvor meget jeg forstod af det, men jeg stod og blandede ting sammen og var meget fascineret af det.  Jeg var også tidligt interesseret i kemiens og medicinens historie – jeg husker, hvordan mine bedsteforældre tog mig med på teknisk og medicinhistorisk museum.  Jeg fik også indimellem lov til at komme med min mor på arbejde på Herlev, hvor hun var sygeplejelærer, og der blev lavet nogle små forsøg med kolber og reagensglas. Min fars kone var laborant og arbejdede med bakterier, og senere blev jeg bidt af undervisningen i mikrobiologi på DTU, hvor jeg havde nogle fantastiske undervisere. Blandt andet husker jeg en forelæsning om biofilm, som var virkelig inspirerende. Der var en helt speciel atmosfære over de forelæsninger, og senere blev jeg ph.d.-studerende hos en af de undervisere.

Hvorfor er bakterier så interessante?

For det første er bakterier noget håndterbart – du kan have dem inde i mennesker i forbindelse med sygdom, men du kan også tage dem ud og dyrke dem i petriskåle i små kolonier. Samtidig er de interessante, fordi der er tale om et skjult liv. Det at sidde og lave detektivarbejde med et mikroskop og pludselig finde noget, man ikke kan se med det blotte øje, men som har så stor betydning for os mennesker, er en helt speciel oplevelse. Selvom vi ikke kan se bakterierne, kan de jo gøre ufatteligt stor skade, hvis man ikke får bugt med dem. Samspillet mellem vores krop og bakterier optager mig meget, og jeg vil gerne finde ud af mere om kroniske infektioner. Hvorfor er nogen af dem akutte? Hvorfor er nogen kroniske? Og er det kun nogen mennesker, der får kroniske infektioner? Og når det så bliver biofilm-infektioner, som pludselig ikke kan slås ihjel af antibiotika, opstår der endnu flere spørgsmål:  Hvorfor trives de hos nogen og ikke hos andre? Og hvorfor er de så standhaftige? Det driver mig meget, at der hele tiden kommer små opture og små brikker, der langsomt får  puslespillet til at gå op.

Og så er der igen også det historiske perspektiv, som er spændende: Hvad man gjorde førhen, hvordan man fandt ud af, hvad der foregår, når man skulle sidde og lave alt udstyr selv. Al den tid, der gik mellem at man ikke vidste, hvad mange infektioner skyldtes, til man fandt ud af, det var bakterier.


Hvad er dine karrieremæssige højdepunkter?

Alle milepælene har betydet meget. At blive færdig som civilingeniør, at forsvare min ph.d. og måske især min medicinske doktorgrad, fordi jeg kommer fra DTU. Det var også stort at tiltræde som professor. Og så synes jeg, det er et højdepunkt, hver gang man får en bevilling. Især husker jeg, da jeg blev ringet op med beskeden om, at Lundbeck tildelte mig en stor bevilling. Det var ved en regnfuld sommerdag, og jeg gik rundt inde i magasin. Der måtte jeg lige sætte mig ned, for jeg synes, det var vildt at komme igennem sådan et nåleøje. Det betyder meget, at nogen synes om ens ideer og interesserer sig for det, man går og laver. Det er også vigtigt for mig, at mine ph.d.ere og postdoc’er trives og at få hjulpet deres karrierer på vej.

Rent forskningsmæssigt er jeg stolt af det arbejde, jeg og mit team har lavet med at visualisere bakterier i væv. Vi begyndte at lave meget skarpe billeder, hvor man virkelig kan se de enkelte bakterier ligge i vævet hos patienterne med kroniske infektioner. Måske kunne alle have gjort det, men jeg har haft tålmodigheden til at få det helt skarpt. Jeg har været med til at udvikle på, hvordan man tager og laver prøverne, hvordan man bruger mikroskoperne, og hvordan man farvelægger på de billeder.  Det har givet rig mulighed for at kombinere min tekniske kunnen med det medicinske.


Hvad laver du i din fritid?

Jeg bruger meget tid med min kone og mine to børn - Rasmus på otte år og Milla på to. Før de kom til verden, klatrede og dykkede jeg meget, men nu er tiden til den slags lidt mere knap. Jeg får dog tid til at løbe og svømme. Jeg lærte aldrig at svømme crawl som barn, så det vil jeg lære nu. Jeg kan godt lide at have sådan nogle mål, men der skal også være plads til børnene og rødvin med vennerne, så det skal være med måde og sjovt. Jeg brygger også øl, og faktisk er der ikke nogen af dem, der er blevet dårlige endnu. Det er jo igen det der med interessen for at blande ting sammen.