Hjerteforsker undersøger pattedyrenes overlegne atlet – Københavns Universitet

01. april 2014

Hjerteforsker undersøger pattedyrenes overlegne atlet

Forskerprofil

Rikke Buhl er Danmarks eneste professor i hestens hjerte. På Institut for Produktionsdyr og Heste forsker hun blandt andet i hjerteflimmer hos sportsheste. Det jomfruelige forskningsområde vinder frem globalt og kan få stor betydning for både dyr og mennesker.

Forskerprofilen Rikke Buhl:

Forskerprofilen Rikke Buhl: "Jeg så mig selv som dyrlæge i marken. Mudder på gummistøvlerne og udstyret med stetoskop." Foto: Mikal Schlosser.

42-årige Rikke Buhl er dyrlæge, ph.d. og professor. I femten år har hun med stor fascination forsket i hestens hjerte – en overlegen pumpemuskel i størrelse XL. Hesten er en unik atlet blandt pattedyr, da hjertemusklen er ekstraordinært stor i forhold til kropsvægten, og samtidig besidder en kolossal pumpekapacitet. Hest og menneske har meget til fælles, når det gælder hjertets opbygning – forskere kan derfor bruge hesten som model for hjertesygdomme hos mennesker.

Hvad fascinerer dig ved hestens hjerte?

Jeg er dybt betaget af den kraft og overlegenhed, hestehjertet repræsenterer. Hesten er pattedyrenes atletiske superstar og kan derfor blandt andet gøre os klogere på hjertefunktionen hos mennesker, der træner intensivt.

Hestens hjerte er stort og overtrumfer alle i ydeevne. Hjertets minutvolumen er et udtryk for den samlede mængde blod, hjertet pumper ud i løbet af et minut. En gris kan øge minutvolumen 2-3 gange i heftig aktivitet. Et menneske 4-5. En hest er i stand til at øge minutvolumen hele 16 gange – det siger noget om den imponerende hjertekapacitet.

Hvorfor er dit forskningsområde vigtigt for mennesker?

Hest og menneske deler et vigtigt skæbnefællesskab, når det gælder hjerteflimmer. Tilstanden er forbundet med en række alvorlige komplikationer – fx øget risiko for slagtilfælde og nedsat livskvalitet. I en aldrende befolkning vokser problemet støt. Det er svært at forklare sygdommen – og vanskeligt at finde en velegnet dyremodel, der kan fremme forskning på området. Som oftest anvender man gnavere, geder og grise som modeller, men hjerteflimmer forekommer ikke spontant hos de dyr. Heste udvikler derimod – ligesom mennesker – sygdommen spontant, og et af vore igangværende projekter har vist, at hestehjerter – som menneskers – har let til flimren. Det tyder på, at mennesket og hesten deler flere basale vilkår, når det gælder hjertefunktion. Vi undersøger derfor fordeling og funktion af ionkanaler i hestens hjerte og effekten af behandling med forskellige anti-arytmiske lægemidler.

I samarbejde med læger på Rigshospitalet og forskere fra andre grene af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er vi i gang med at udvikle en hestemodel for hjerteflimmer, der skal gøre os klogere på både heste- og menneskehjerter. Desuden arbejder vi i forskningsgruppen på at forstå de pludselige dødsfald, som ses blandt intenst trænede sportsheste. Dødsfaldene er en gåde, der desværre også er set hos mennesker, der træner meget. Vi undersøger om defekte kaliumkanaler spiller en rolle for den uhyggelige tendens. Vores forskning har vakt stor opmærksomhed i udlandet – mange opdrættere og væddeløbsarrangører er interesserede i at få del i den viden, vi stille og roligt opbygger.

Hvorfor valgte du at blive forsker?

Jeg er opvokset i Himmerland i en familie uden akademiske traditioner. Da jeg var barn, drømte jeg om at blive stewardesse eller damefrisør – senere kom dyrlæge ind på lystavlen. Forskertilværelsen var slet ikke noget, jeg tænkte på som en mulighed, da jeg læste på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole.

Jeg så mig selv som dyrlæge i marken. Mudder på gummistøvlerne og udstyret med stetoskop. I forbindelse med uddannelsen fik jeg ikke de ønskede valgfag og endte med – halvt i panik og mest på opfordring af min senere ph.d.-vejleder – at skrive på en videnskabelig artikel om nogle syge køer på Saltholm. De havde spist af en særlig plante, der indeholder et giftstof, som fik deres haler og klove til at falde af. Jeg var detektiven, der skulle løse det åregamle mysterium med hjælp fra både planteforskere og toksikologer. Det viste sig at være et rigtig spændende og sjovt projekt. Og lysten til at forske blev for alvor vakt, da min artikel senere blev antaget i Dansk Veterinær Tidsskrift.

Rikke Buhl er Danmarks eneste professor i hestens hjerte. På Institut for Produktionsdyr og Heste forsker hun blandt andet i hjerteflimmer hos  sportsheste

Rikke Buhl er Danmarks eneste professor i hestens hjerte. På Institut for Produktionsdyr og Heste forsker hun blandt andet i hjerteflimmer hos sportsheste. Foto: Mikal Schlosser.

Hvad er dit karrieremæssige højdepunkt?

Jeg var rigtig stolt, da jeg fik min ph.d.-grad. Det var en personlig ambition, der blev opfyldt og belønningen for flere års hårdt slid.

Det var også stort, da jeg blev udpeget af den amerikanske dyrlægeforening til at deltage i en konsensusgruppe om hjertelidelser hos sportsheste. Her skulle jeg sidde sammen med en håndfuld mennesker, som er verdens absolut førende forskere inden for området. Der følte jeg virkelig, at min forskning har stor betydning. Også internationalt.

Hvad driver dig i hverdagen?

Jeg er glad og stolt over professorudnævnelsen, der kom i 2013. Men professoratet er frugten af en solid kollektiv indsats. En vigtig opgave for mig er at sikre kontinuitet på et helt nyt forskningsområde i Danmark – at vi i gruppen arbejder mod et fælles mål og videndeler undervejs. Jeg er stor tilhænger af åbenhed og sparring – det var der ikke så meget af, da jeg selv var ph.d.-studerende.

Jeg synes, det er fantastisk at kunne præge et helt nyt forskningsområde. Vores ambition er, at København bliver byen man tager til, når man skal bruge en stor dyremodel, der kan fortælle noget om hjerteflimmer hos mennesker. Det er utrolig spændende at se et fagfelt rejse sig og udvide forskningsgruppen med topmotiverede ph.d.-studerende – og samtidig være med til at bygge bro til læger, biologer og lægemiddeleksperter.

Hvad laver du, når du har fri?

Jeg arbejder meget – også som klinisk dyrlæge for at holde håndværket ved lige. Men når jeg har fri, er jeg sammen med min familie. Jeg er gift og har tre døtre på 11, 14 og 17 år. Desuden er jeg begavet med to bonussønner, så der er fuld aktivitet på hjemmefronten. Vi elsker at rejse sammen – til sommer skal hele familien fx til Indonesien med rygsæk.

Læs mere om Institut for Produktionsdyr og Heste