Forskning er en holdsport – Københavns Universitet

03. marts 2015

Forskning er en holdsport

FORSKERPROFIL

Nysgerrighed har været drivkraften i Niels Mailands forskning. EliteForsk-prismodtageren får stadig et kick ud af at gøre nye opdagelser – især i fællesskab med andre.

Professor Niels Mailand

Som barn stod Niels Mailand i køkkenet ofte og rodede forskellige ting sammen.
Mest for at finde ud ad, hvad der mon skete. Og den samme nysgerrighed er stadig drivkraften for den nu 41-årige professor i molekylær cellebiologi og nyudnævnte EliteForsk-prismodtager, selv om det nu er proteiner, molekyler og DNA, der står på hans ingrediensliste.

"Jeg var meget nysgerrig – det tror jeg i øvrigt mange forskere har været som børn. Jeg har stadig den nysgerrighed. Jeg ville og vil gerne finde ud af, hvordan ting hænger sammen. Lede efter og finde ud af noget nyt. Jeg blev hurtigt glad for naturvidenskab, så det lå ligesom i kortene, at jeg skulle den vej.

Kemi og fysik var måske lidt for hardcore naturvidenskab for mig. Jeg synes, at der var for lidt liv til min smag. Og medicinstudiet var nok lidt for lidt naturvidenskab og for meget liv til mig. Så jeg endte med at læse biokemi – det ramte præcis ned i den balance mellem naturvidenskab og liv, jeg kan lide. Jeg planlagde det egentlig ikke – havnede bare på den rette hylde. Fandt ret hurtigt ud af at forskning var lige mig."

Hvorfor er din forskning vigtig for samfundet?

"Jeg synes, at den er vigtig i et sundhedsmæssigt perspektiv. Jeg forsker især i de mekanismer, der beskytter og reparerer cellens DNA. Vi har DNA i vores celler, der bestemmer, hvad cellerne laver og kan. Opstår der mutationer eller andre ændringer i DNA kan cellen få nye, ofte uønskede egenskaber, der eksempelvis kan være første skridt i udvikling af kræft. Derfor er det vigtigt at forstå, hvordan cellerne passer på sig selv og deres DNA.

Cellerne er udstyret med et såkaldt "DNA-skade respons", som en lang række proteiner er involveret i. I min forskning prøver jeg at forstå, hvilke af cellens proteiner det drejer sig om, hvad deres præcise funktion er, og hvordan de fungerer i den fælles kamp mod DNA-skader. Princippet i mange former for kemo- og stråleterapi er, at man beskadiger cellernes DNA og forsøger at udnytte, at kræftcellerne har en nedsat evne til at reparere DNA’et, så fortrinsvis disse og ikke de raske celler dør.

Problemet med nuværende behandlinger er, at de ikke i tilstrækkelig grad skelner mellem syge og raske celler og derfor har betydelige bivirkninger. Jeg håber, at min forskning kan hjælpe til med at skabe mere skånsomme behandlingsformer mod eksempelvis kræft."

Fortæl om et karrieremæssigt højdepunkt?

"I 2000 lige efter at jeg havde lavet mit speciale, var jeg medforfatter på en artikel, som vi sendte ind til Science. Det var mit projekt, der var omdrejningspunktet for artiklen, og jeg kan huske, at jeg var meget spændt på, om den ville blive optaget. Vi sendte den ind og gik så rundt og ventede på svar.

Det var før tiden, hvor man kunne tjekke mails alle steder fra, men en dag jeg kom ind på kontoret, lå der en seddel på computeren fra min vejleder, hvor der bare stod "Bravo". Det fik stor betydning for min karriere. Dels fordi, det jeg laver i dag på mange måder ligger i forlængelse af emnet, men også fordi det gav sådan en yes-fornemmelse", siger Niels Mailand og knytter næven foran sig:

"Jeg fik fornemmelsen af, at jeg kunne lave noget, der kunne anerkendes internationalt. At jeg kunne drive det til noget med min forskning. Det gav mig selvtillid."

Hvad laver du når, du ikke forsker?

"Jeg arbejder en del, så jeg prøver at bruge så meget tid med familien som muligt, når jeg ikke gør. Familien er en både dejlig og vigtig modpol for mig. Jeg er gift og har to drenge på 6 og 9 år og at være sammen med dem alle tre er en god måde at få tankerne helt væk fra forskning. En god måde at bevare den kreative åre for mig", siger Niels Mailand, der har besluttet sig for at bruge en pæn bid af den personlige del af EliteForsk-prisen på en længere rejse for familien.

"Jeg kommer vidt omkring i forbindelse med mit arbejde, men synes også det ville være rart at kunne tage familien med til nogle steder, der kræver lidt mere end det normale feriebudget. Vi har et whiteboard derhjemme, som vi har skrevet en masse lande på. Der står blandt andet USA, Japan, Sydøstasien og flere endnu. Så nu må vi prøve at få snakket og streget ud og få valgt ud. Men det kunne godt blive en klassisk rundtur i USA."

Hvad er det bedste ved dit job?

"Kan jeg sige flere ting? Der er dels det med, at jeg kan dyrke min nysgerrighed. Jo flere lag man skræller af, des flere ting opdager man indenunder. Dette rummer en stor fascinationskraft, der gør det både spændende og udfordrende at gå på arbejde hver dag. For mig er det nærmest en kombination af en hobby og et job. Der er også den helt specielle følelse der ligger i at udforske noget og finde ud af ting i fællesskab med andre.

Forskning er en holdsport, og jeg ville aldrig have fået EliteForsk-prisen, hvis ikke jeg var omgivet af dygtige kolleger. Og så selvfølgelig de øjeblikke, hvor man opdager noget nyt eller noget falder på plads. "Aha, det er sådan, det hænger sammen". Det er de øjeblikke, jeg lever for, og de giver et stort kick. Langt det meste forskerarbejde er hårdt slid, og der er ingen garanti for succes. Det holder gejsten oppe, at man ved, at de øjeblikke kan dukke op. Det er stadig en kæmpedrivkraft."