Pelsen faldt af hesten – Københavns Universitet

19. maj 2015

Pelsen faldt af hesten

Forskerprofil

Charlotte Bjørnvad fejlbehandlede en hest som teenager. Det har siden gjort meget godt for overvægtige hunde og katte.

Ridepigen Charlotte var 14 år gammel, da hesten Rusalka, som hun passede, fik eksem. Dyrlægen ordinerede salve, og pligtopfyldende som hun var, smurte hun den grundigt ind. Men hesten fik det værre – og begyndte oven i købet at tabe pelsen.

"Så smurte jeg mere salve på – jeg ville jo gerne gøre det godt. Men den tabte mere og mere pels og jeg smurte og smurte, indtil den kun havde manke og hale tilbage. Det var virkelig et trist syn med sådan en skaldet hest. Så kom den ind på dyrehospitalet her på Landbohøjskolen, hvor det viste det sig, at den var allergisk over for salven. Jeg lovede mig selv, at jeg aldrig ville risikere at fejlbehandle et dyr igen", ler professor Charlotte Bjørnvad og ryster på hovedet ad sit eget 14-årige jeg.

Så hun kom ind på Landbohøjskolen – i dag Frederiksberg campus - VET under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Og her har hun stort set været siden.

"Jeg overvejede præst og psykolog som alternativer. Men jeg tænkte så, at dyrlæge kunne man ikke have som hobby, mens man godt kan arbejde med det spirituelle i sin fritid. Så jeg kom herind som 20-årig og har bortset fra et år i praksis og nogle måneder på et slagteri arbejdet her lige siden", siger den i dag 46-årige professor i familiedyrs interne medicin.

Hvad driver dig som forsker?

"Det at lære nyt og at være med til at gøre en forskel. Og at jeg er god til det – jeg føler mig tilrette ved at have mange forskellige og komplekse opgaver. Jeg var ude i praksis - men vidste hurtigt at det ikke var mig. Det blev ensformigt – ens primære kommunikation foregår med ejerne mens man har meget lidt kontakt med kolleger. Man gør helt sikkert en forskel for det enkelte dyr og dets ejer, men jeg savnede det faglige miljø i universitetsverdenen.

Herinde er dagene varierede. Her er sukkersyge, mave/tarmlidelser, ernæringsbetingede lidelser. Behandling, undervisning, forskning. Hele tiden udfordringer man skal løse. Det er aldrig kedeligt eller ensformigt.

Jeg kan rigtigt godt lide at arbejde sammen med de dygtige studerende og kolleger, som sætter fagligheden rigtig højt. Her er mange gode kræfter, og vi lærer meget af hinanden. Her er et rigtigt godt arbejdsmiljø, og folk er gode til at hjælpe hinanden".

Hvorfor er din forskning samfundsnyttig?

"Haha – det kan være lidt svært at argumentere for, at den skulle være decideret samfundsnyttig. Men min forskning er funderet i det vi kalder One Health. Altså at der er et sammenspil mellem dyr og menneskers sundhed. Jeg lærer meget af den forskning, der foregår humant - så jeg håber, at der også er nogle, der kan blive inspireret af min forskning.

Desuden er jeg med til at behandle et reelt problem: Overvægt er et problem hos 25-30 procent af hunde og katte. Det nedsætter deres livskvalitet, de får ledproblemer, de får sukkersyge – heller ikke for dyr er det godt at være overvægtige. Og det er svært at få ejerne og dyrlægerne i tale om det.

I Danmark er hygge ofte lig med mad. Og mad er en stor del af interaktioner mellem kæledyr og mennesker. Mange synes, at det er lidt hyggeligt og at hunden eller katten bliver passet godt på, hvis den er lidt tyk. Der er noget Garfield over det – den tykke røde kat, der er lidt fræk. Men det er alvorligt – en slags luksusmishandling."

Fortæl om et karrieremæssigt højdepunkt?

"Det var da jeg fik min postdoc-bevilling hos Forskningsrådet. Jeg fik tre år til at forske i overvægt og sukkersyge hos kat. Det er hårdt - der er så stor konkurrence også med menneskelæger. Jeg brugte vel et halvt år på at lave en centimetertyk ansøgning. Jeg havde uro i kroppen op til afgørelsen. Det er sådan noget, der kan afgøre din videre vej i livet. Så det var en meget særlig dag, da jeg fik mit ja.

Jeg havde læst en artikel om det metaboliske syndrom hos mennesker. Det handlede om, hvornår overvægt begynder at have helbredsmæssige konsekvenser. Man får forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol i blodet og kronisk betændelse i kroppen af overvægten. Jeg undersøgte så om det var det samme der skete i  katte, og det har haft stor betydning for mit senere arbejde – den sten har jeg stået på siden."

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

"Det er mine kolleger - det er dejligt at komme på arbejde. Vi arbejder i samlet flok, og det er en god fornemmelse. Og så er jeg glad at kunne gøre en forskel for dyrene og deres ejere.

Jeg holder også meget af variationen. Jeg er skiftevis i klinik, har noget administrativt, holder forelæsninger og forsker primært via mine ph.d.-studerende. Jeg er med til at støbe kuglerne til, hvad det er, de skal undersøge."

Hvad laver du, når du ikke forsker?

"Så er jeg sammen med min familie. Jeg har to drenge på 15 og 17 år. Derudover er jeg glad for at bevæge mig. Jeg løber og cykler på mountainbike. Jeg holder meget af at rejse og opleve andre kulturer, har blandt andet været i Mexico, Thailand, Tanzania, Australien."

Har du selv kæledyr?

"Ja, en hund, der egentlig kom herind til aflivning. Jeg har aldrig været sikker på, om jeg skulle have hund, men da jeg så hende, var jeg ikke i tvivl. Den hedder Nelly - min søn har opkaldt den efter Nelly Furtado. Derudover har vi en kat, der selv bare besluttede at flytte ind hos os og tog os med storm. Den hedder Suki – også noget min søn har fundet på."