Professoren lægger sig til at sove på en bestemt side – Københavns Universitet

26. oktober 2015

Professoren lægger sig til at sove på en bestemt side

FORSKERPROFIL

Maiken Nedergaard forsker i hjernens celler for at finde nye måder at behandle sygdomme på. Det har haft betydning for, hvordan hun lægger sig til at sove

Professor Maiken Nedergaard (Foto: Novo Nordisk Fonden)

Af Mikkel Andreas Beck mikkel.beck@sund.ku.dk

Da Maiken Nedergaard valgte at læse medicin var det egentlig lidt af en tilfældighed kombineret med, at mange i hendes fars familie er præster.

"Jeg er opdraget med, at man som menneske er til for at forsøge at gøre verden bedre, og det kan man jo som læge ved at hjælpe patienter. Men ærligt talt var der ikke de store, dybe tanker forbundet med, at jeg valgte at læse medicin. Ikke andet end at det lød spændende. Jeg var kun 18 år gammel og havde faktisk ikke det store begreb om, hvad det egentlig indebar", smiler den nu 58-årige professor i neuromedicin.

Hvorfor blev det lige hjerneforskning?

Jamen, medicin viste sig at være et godt fag. Og da jeg for alvor kom i gang, syntes jeg, at de bedste undervisere, og dem der ville noget, var forskere. Der er bare så meget uopdaget, så meget uudforsket, når det gælder hjernen. Men det er ikke bare det ukendte land – det er også alle implikationerne. Psykiatriske sygdomme er spændende. Hvis du scanner hjernen på en person med en psykisk sygdom, så ser den normal ud. Men det er den jo ikke.

Hvorfor er din forskning nyttig for samfundet?

Hjerneforskning skal ikke være små skridt, men store og brede skridt. Det handler om mennesker. Det er ikke bare forskning for forskningens skyld, men om viden der kommer til at hjælpe andre mennesker. Jeg er meget interesseret i hjernens støtteceller, astrocytterne og glia-cellerne, som har været temmelig ignoreret i forskningen. Det er ikke bare menneskehjernens størrelse, der gør, at den kan så meget. Hvaler og elefanter har store hjerner, men er ikke så smarte, som vi er.

Astrocytterne er den eneste type af celler i hjernen, der har ændret sig markant i menneskehjernen mange tusinde års udvikling, og jeg tror på, at den udvikling er en af grundene til, at vi som art, kan så meget. Men det er sandsynligvis også derfor, vi plages af psykiatriske sygdomme som skizofreni, og neurodegenerative sygdomme såsom Alzheimers og Huntingtons. Det, at vores hjerne fungerer på et så højt niveau, betyder, at der er flere ting der kan gå galt. Der er et fantastisk potentiale i at forstå glia-celler fordi de er langt de fleste celler i hjernen og vi forstår endnu ikke deres funktioner. Jeg prøver dybest set at forstå glia-celler for at finde ud af nye måder at helbrede sygdomme på.

Jeg har blandt andet været med til at påvise, at søvn ikke bare er hvile og afslapning for hjernen. Men hjernen slapper ikke af, mens du sover. Søvnen renser decideret hjernen. Denne opdagelse er vigtig fordi den giver søvn en distinkt biologisk funktion. Tidligere blev søvn set på som en tilstand hvor hjernen kunne hvile. Glia-celler er ansvarlige for rensningen, der sker under søvn, og hjernen bruger næsten lige så meget energi på den proces, som når du er vågen. Formentlig får man en – vi kan kalde det beskidt hjerne – hvis den ikke bliver renset. Og en beskidt hjerne sætter en betændelsesproces i gang, der fører til tab af nerveceller og demens. Mange sygdomme er tæt forbundet med dårlig søvn. Hvis man sover dårligt eller ikke får sovet ud, er det er ligesom at slukke opvaskemaskinen midt i vasken. Vi kan formentlig helt enkelt forebygge sygdomme som Alzheimers ved at sove rigtigt.

Fortæl om et karrieremæssigt højdepunkt?

Det jeg er gladest for, er at lede efter og finde de data, som i sidste ende kan sættes sammen til en opdagelse som den om søvnens betydning. Men jeg var også glad, da vi tidligere i år fik prisen for vigtigste opdagelse publiceret  i Science. Man går selvfølgelig ikke ind i forskning for at blive kendt, men jeg tror, at det i et bredere perspektiv er vigtigt at forskning kommer i nyhedsmedierne. Ellers ser de unge ikke andre end popstjerner og fodboldspillere. En nobelpristager genkendes ikke i bussen, men har formentlig større betydning for deres liv end den fodboldstjerne, alle genkender. Priser fortæller, at forskning er vigtig, og det er nødvendigt for at trække de bedste unge ind i feltet. Helt enkelt fordi unge forskere er vores fremtid, hvis vi vil mindske de mange lidelser, som millioner af mennesker er udsat for hver dag.

Hvad kan du bedst lide ved dit arbejde?

Det er skægt, når man går fra noget helt abstrakt til noget konkret. Som da min kollega, Helene Benveniste og jeg fandt ud af, at det er bedst at sove på siden, for så renses hjernen bedre.

Men den største glæde er at arbejde sammen med de unge forskertalenter. At se dem opdage, at de kan mere, end de tror, og at deres data er lige så vigtige eller vigtigere end, hvad de finder i litteraturen. At opleve den energi og den flid, de kommer med, er fantastisk.

Hvad laver du, når du ikke forsker?

Min mand, Steve Goldman og jeg har fem børn mellem 16 og 25 år, så det meste af tiden går med at følge med i deres liv og udvikling. Vi har en i gymnasiet, en der læser til læge, en der går på college, en der går på en slags naturskole og endelig en, der studerer geologi.

Til sidst: Hvilken side lægger du dig på, når du skal sove i aften?

"Jeg lægger mig på højre side, så hjertet er højt oppe. Det gør hjertets arbejde lettere, når hjernen skal renses", smiler Maiken Nedergaard.