Forskning i svin hjælper mennesker mod overvægt – Københavns Universitet

15. marts 2016

Forskning i svin hjælper mennesker mod overvægt

Forskerprofil

Merete Fredholm forsker i husdyrs genetik. Det giver sundere dyr, hjælper produktionen med omkostningerne – og kan i sidste ende også afhjælpe menneskelige sygdomme

Af Mikkel Andreas Beck

I bil fra gård til gård i gummistøvler. Kælvende køer, syge grise, halte heste. Sådan forestillede den unge Merete Fredholm – opvokset på en slægtsgård i Sønderjylland – sig egentlig arbejdslivet som dyrlæge.

Men så gik det galt.

”Jeg havde faktisk et job på hånden i en dyrlægepraksis, da jeg var færdig på skolen. Jeg var gået meget stringent gennem studiet og havde egentlig besluttet mig for at tage jobbet. Men det der gik galt var, at jeg så et opslag som videnskabelig assistent til et projekt om genetisk forskning i grise. Og så tænkte jeg, at jeg lige kunne prøve forskning af, inden jeg skulle i praksis”, siger Merete Fredholm, der i dag er professor i husdyrgenetik på Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrsvidenskab.

Hvorfor blev du forsker?

”Genetikken fangede mig – det var simpelthen bare spændende. I midten af firserne startede hele DNA-æraen for alvor. Jeg lavede en ph.d. i traditionel genetisk forskning baseret på serologi hos grise, men det blev for snævert for mig bare at kigge på et enkelt område af arvematerialet, som jeg gjorde i min ph.d.

Jeg var så heldig at få det, der hed et karriereadjunktur, som gav mig mulighed for tage en en postdoc i USA. Dér arbejdede jeg med musegenetik i et laboratorie, der havde state-of-the-art-teknologi til rådighed. Jeg fik molekylærgenetik ind under huden, og jeg har faktisk ikke kigget efter en dyrlægeklinik siden”.

Hvorfor er din forskning vigtig for samfundet?

Jeg arbejder med husdyrgenetik og med at identificere geners betydning for eksempelvis sygdomme hos grise, kvæg hunde, hvilket blandt er vigtigt i avl.

Meget af det er grundforskning. Vi har været med til at etablere de redskaber, man skal bruge for overhovedet at arbejde med husdyrgenomer. Det er basalforskning, som andre kan bygge oven på. Vores hovedforskningsaktiviteter går på at udvikle stadigt bedre metoder til at arbejde med genomforskning hos husdyr, så man kan udrydde sygdomme.

Vi samarbejder også med SEGES – Landbrugs og Fødevarers videnscenter for svineproduktion. Vi hjælper med at optimere produktionen af grise ved at forbedre fodereffektiviteten. Fodrer man dyrene på den bedst mulige måde, kan man nedbringe omkostninger ved at producere grise og nedbringe udledningen af uhensigtsmæssige stoffer med afføring.

Endvidere kan forskningen hjælpe os alle, for grise er en god model for mennesker, bedre end for eksempel mus, som også bruges meget i forskningen. Vi har etableret en stor population af grise og kigger via dem på, hvorfor mennesker udvikler fedme og overvægt.”

Fortæl om et karrieremæssigt højdepunkt?

”Det er eksempelvis, når vi finder en gen-mutation, der har betydning for udviklingen af en bestemt sygdom. Det er en wow-oplevelse.  Eller når vi oplever, at vi er i stand til at bidrage på et højt niveau internationalt.

Vores laboratorium var eksempelvis det første i verden, som var i stand til at lave dna-diagnostik på hunde til faderskabsanalyser. Det betød, at man kunne lave kontrol af forældreskab, som betyder meget inden for avl og besværliggør snyd med stamtavler, som man har set meget af i hundeavl. Den metode udviklede vi her.”

Hvad er det bedste ved dit job?

”Genetik er bare så kolossalt spændende. Der er hele tiden en enorm udvikling, det står aldrig stille. Jeg holdt for nylig et foredrag for nogle pensionerede forskere, en slags historisk gennemgang, og udviklingen kom helt bag på mig selv.

Bare det der er sket på få år...der sker SÅ meget, og det bare fortsætter og fortsætter. På nogle måder er det frustrerende, for der bliver hele tiden lagt nye komplicerede lag på. Tidligere havde man en opfattelse af, at man ville kunne skabe et overblik, der ville give løsningen på – ja, jeg havde nær sagt – alt.

Men der er så meget, der har indflydelse på vores arvemasse. Så mange faktorer.. Det gør, at der stadig er meget at opdage, og det er rigtigt spændende”.

Hvad laver du når, du ikke forsker?

”Jeg har de sidste fem år været medlem af bestyrelsen i Det Frie Forskningsråd, hvor jeg er næstformand. Det har givet en del arbejde med forskningspolitik. I min fritid kan jeg godt lide at læse, både de helt store klassikere, men de tager tid, så især krimier, når jeg skal parkere hjernen helt. John Grisham, Michael Conelly, James Ellroy, Elmore Leonard, P. D. James med videre. Historiske romaner er også gode. Jeg er også glad for at være sammen med familien og slapper rigtigt godt af med at gå i haven.”