Professor Bente Gammelgaard brænder for forskning og undervisning - og systematisk arbejde. – Københavns Universitet

13. januar 2016

Professor Bente Gammelgaard brænder for forskning og undervisning - og systematisk arbejde.

Forskerprofil

Professor Bente Gammelgaard brænder for forskning og undervisning - og systematisk arbejde.

Bente GammelgaardHverken kemiker, forsker, farmaceut eller professor stod på listen over ting Bente Gammelgaard overvejede at blive, da hun som barn drømte om, hvad hun ville være, når hun blev stor.

”Jeg havde aldrig det lille kemikersæt eller drømte om at læse nogen form for naturvidenskab som barn. Men jeg var meget glad for at læse bøger, så jeg tror, at det første, jeg ville være, var bibliotekar”, ler Bente Gammelgaard, der i dag er professor i farmaceutisk analytisk kemi i sektionen Bioanalytical Sciences under Institut for Farmaci.

”Først efter gymnasiet fandt jeg på, at jeg ville være farmaceut – jeg syntes, at det var spændende, hvad der sker med lægemidler i kroppen. Desuden var man uddannet apoteksassistent, når man havde bestået bachelordelen, så man havde en uddannelse, hvis man valgte at stoppe.  Undervejs kom jeg i praktik på Finseninstituttets apotek, som havde sit eget analyselaboratorium, hvor de kontrollerede deres lægemiddelproduktion.

Dér kunne jeg godt lide at være – jeg var fascineret af, at de selv udviklede deres analysemetoder, og jeg kunne godt lide at, lave systematisk arbejde, analysere og nå frem til et resultat. Så snart jeg var kommet ind og i gang med studiet overvejede jeg slet ikke at holde op efter de tre år”, siger Bente Gammelgaard, der dog som færdiguddannet, inden hun startede på sin ph.d., nåede at afprøve et vikarjob bag disken på et apotek i Bagsværd - et job hun betegner som ”givende og meningsfuldt”.

Hvorfor er din forskning vigtig for samfundet?

”Farmaceutiske analytisk kemi indgår i alle faser af lægemiddeludviklingen fra den spæde start til lægemidlet når frem til patienten i form af tabletter, injektionsvæsker eller øjendråber. Undervejs skal det nye stof testes for om det overhovedet kan optages i kroppen, hvordan det omdannes og hvor hurtigt det udskilles. Bliver det lavet om til noget uvirksomt eller måske noget giftigt? Her er analytisk kemi uundværlig.

Vores forskning handler om at finde ny veje til at kunne måle lægemiddelstofferne i biologiske prøver som blod, urin, væv eller mere utraditionelle prøver som hår og negle. Når vi fortsat bliver bedre til at måle mindre og mindre koncentrationer af lægemiddelstoffer og finde flere omdannelsesprodukter kan vi hurtigere få ny viden om lægemiddelstofferne på et tidligt tidspunkt i udviklingsfasen og dermed tidligere vurdere stoffernes egnethed.

En anden vigtig del af lægemiddeludvikling er drug delivery – altså det man kan kalde indpakningen af det aktive stof til det færdige lægemiddel, sådan at man kan styre optagelse og frigivelse af det aktive stof.  Ved udvikling af lægemidler til cancer vil man eksempelvis være interesseret i at stoffet først virker, når det når frem til det syge væv. Man skal så kunne måle om stofferne kommer ud på det rigtige tidspunkt. Vi har eksempelvis udviklet metoder til at vise, hvorledes lægemidler, som gives i form af liposomer, kan frigives i plasma.

Kliniske undersøgelser, der laves på de færdige lægemidler involverer også bioanalyse. De metoder, der bruges, skal være af meget høj kvalitet, fordi resultaterne skal bruges som dokumentation over for eksempelvis Lægemiddelstyrelsen, der skal godkende et lægemiddel. Også retskemiske prøver og dopingprøver baserer sig på analytisk kemi. Jeg har gennem årene haft mange specialestuderende i samarbejde med Retskemisk Institut”

”Rigtigt mange af dem, der forsker ude i lægemiddelindustrien, kommer herfra. Derfor har vi også et godt samarbejde med industrien – både omkring forskning og undervisning. Hvis man svinger sig op, kan man sige at uden analytisk kemi, var det svært at lave lægemidler.  Analytisk kemi er en del af det fundament, som et lægemiddel står på. Det er det redskab, vi bruger til at undersøge om stofferne gør, som de skal.

Min egen forskning startede med bioanalyse af nikkel og chrom i forbindelse med allergi, så mit hovedfelt var oprindeligt analyse af metaller i meget lave koncentrationer. Det førte til, at jeg fik tilbudt et job på det, der dengang hed Løvens Kemiske Fabrik, hvor jeg skulle opbygge et analytisk laboratorium helt fra bunden i deres hudafdeling - meget sjovt og lærerigt. Ud over metalanalyser har min forskning bevæget i retning af metalbaserede lægemidler, som anvendes i cancerbehandling.

Desuden har jeg arbejdet meget med selen for at opklare, hvordan det omdannes i kroppen, idet selen har en cancerforebyggende effekt. Det seneste projekt i den sammenhæng foregår i samarbejde med en læge på Karolinska Institutet i Stockholm, der laver kliniske undersøgelser med cancerpatienter, hvor selen gives som supplerende behandling af visse alvorlige cancerformer som et livsforlængende middel. Jeg bidrager ved at analysere de prøver, de tager for at forsøge at forstå hvad der sker rent kemisk. Det nyeste vi har kastet os over er analysemetoder til biologiske lægemidler som peptider og proteiner, hvor vi har udviklet en metode til at mærke disse stoffer, så vi kan måle dem i biologiske systemer”, fortæller Bente Gammelgaard.

Fortæl om et karrieremæssigt højdepunkt?

”Hvis der menes et forskningsmæssigt højdepunkt, synes jeg ikke, jeg har sådan et. Jeg ser det nærmere som en række små sejre og fremskridt. At lave et godt stykke håndværk, opstille et forsøg og opdage, at dét, jeg havde forestillet mig, virkede. At få skrevet en artikel, sendt den ind, og se den får en god bedømmelse.

Men jeg er jo både forsker og underviser og bruger mindst halvdelen af min tid på undervisning og undervisningsudvikling - det har altid interesseret mig. Det er vigtigt, at vi uddanner dygtige kandidater, som vi sender ud i vores omgivende samfund. Jeg er glad for at undervise og det var et klart højdepunkt, da jeg i sin tid fik de farmaceutstuderendes undervisningspris.

Desuden synes jeg, det er vigtigt at holde fokus på, at undervisning er en hovedopgave på universitetet og har derfor involveret mig i mere organisatoriske opgaver. Jeg tog jeg i sin tid initiativ til oprettelse af instituttets undervisningsudvalg, som jeg var formand for i en årrække. Desuden fik jeg indført det første adjunktpædagogikum på Danmarks Farmaceutiske Universitet, som det hed dengang og var medvirkende til at vi fik ansat en didaktiker i samarbejde med Science. Det er tilfredsstillende, når det lykkes at forbedre vilkårene for undervisning”

Hvad er det bedste ved dit job?

”Der er mange gode ting, som sagt er jeg glad for at undervise. Jeg synes, at det er et vigtigt og givende arbejde. Det er sjovt at prøve at forklare noget, som er indviklet.  At stå i laboratoriet og høre en studerende sige, at NU giver det mening.  At prøve at få folk til at forstå det og hjælpe dem videre.

Men jeg er også glad for alsidigheden i jobbet. Jeg er viceinstitutleder og har altid været involveret i forskelligt organisations- og ledelsesarbejde. Lige nu er jeg involveret i et projekt, hvor vi prøver at skaffe midler til et nyt undervisningslaboratorium med avanceret analytisk udstyr hvor vi vil anvende nye undervisningsformer og det er også et spændende arbejde.

Men helt generelt er det bedste, når man har et godt fungerende samarbejde med sine kolleger – både forskere/undervisere, laboranter og ph.d.-studerende – både inden for forskning og undervisning”.

Hvad laver du når, du ikke forsker eller underviser?

”Det er helt almindelige ting, som at dyrke noget motion, gøre rent og rode i haven og selvfølgelig at være sammen med familie og gode venner. Jeg har mand og fire voksne børn, samt en stor familie og vennekreds. Jeg kan godt lide at rejse både længere ferier og kortere ture. Og så er jeg stadigvæk glad for bøger og læser en helt masse, især skønlitteratur. ”