At skabe rum for de nysgerrige – Københavns Universitet

02. juni 2016

At skabe rum for de nysgerrige

Forskerprofil

Den nytiltrådte museumsdirektør for Medicinsk Museion, professor Ken Arnold, mener, at museer står overfor en gylden tidsalder. Og så er han færdig med at putte ananasstykker i rør.



Ken Arnold stod og stoppede ananasstykker ned i et rør.

Det var fredag eftermiddag på Exeter University, hvor han læste til kemiingeniør, og ananasstopperiet var et led i en øvelse, der handlede om Bernoullis ligning fra 1738 om tryk- og hastighedsforhold i væske.

”Men jeg kiggede pludselig ud af vinduet, og det var en smuk solrig dag. Og jeg tænkte, at jeg måske i virkeligheden havde et andet kald i livet,” smiler Ken Arnold fra sit kontor i Bredgade, hvor den nytiltrådtes flyttekasser endnu ikke er pakket helt ud.

Derfor skiftede han spor og kom på Cambridge University, hvor han studerede forskellige former for videnskab som kemi, geologi for at ende med historie og filosofi og lavede sin ph.d. fra Princeton University i New Jersey, USA om museers historie.
Senere var han i 2007 som direktør med til at stifte Wellcome Collection, et stort museum i London, kendt for sine udstillinger med et medicinsk tema.

Hvad går dit arbejde ud på?

”Jeg prøver at få universitetets kunnen ført sammen med offentligheden. Et universitet er ofte for de få, mens museerne er for de mange.
Universiteter kan være lige lovlig dybe, mens museer lige lovligt overfladiske. Jeg vil gerne svømme i midten af pølen, hverken i den lave eller den dybe ende. At komme lidt længere ned under overladen uden at drukne.
I London startede jeg i den lave ende – her i København starter vi i den dybe ende for nu at blive i svømmepølen.

På Wellcome ville vi gerne lære folk noget, men gerne ved at de fik en oplevelse. At lære dem noget uden at stoppe det ned i halsen på dem. Opmuntre dem til at lære sig selv noget.”

Hvorfor blev det lige historie, filosofi og museer?

”Jeg læste Thomas Kuhns ”The Structure of Scientific Revolutions”. Han er en moderne tænker, og han fik mig til at indse, at videnskab har en historie, trods det, at videnskaben har en særegen evne til at destruere sin egen historie.

Alt hvad vi har lært gennem tiderne som videnskabeligt og rigtigt er stort set altid blevet afløst af ny viden, som afløser og overflødiggør den gamle.

Vi gør ganske enkelt ikke de samme ting, som vi gjorde før i tiden. Thomas Kuhn introducerede teorien om, at videnskabsteori ikke er en kumulativ proces, men derimod skiftende paradigmer. Dét ville jeg gerne lære mere om.

Mens jeg forskede i museers historie opdagede jeg, at jeg var lige så interesseret i, hvad folk lavede på et museum – hvad de lærte – som i de ting, der var udstillet. Idéen om deres nysgerrighed. Der findes skriftlige kilder i form af kataloger og breve, hvor folk beskriver det at gå på museum.

Samtidig har jeg altid haft lyst til at skabe rum, hvor folk kan gøre noget., møde noget, lære noget. At skabe rum for de nysgerrige. Det kan man på et museum”, siger Ken Arnold.

Hvorfor er din forskning relevant for samfundet?

”En af de interessante ting ved, hvordan universiteter har udviklet sig i de seneste mere end hundrede år, er, at de bliver mere og mere specialiserede. For at gøre én opdagelse skal man bruge al sin tid i årevis på at lede efter en eneste ting i et bestemt område.

Museer byder på er en langt mere generøs aktivitet. Samspillet med kuratorer, ledere og gæsterne, der ofte kun er der en time, inde de skal hen og se noget andet. De bliver alle involveret i en aktivitet, der minder om forskning.

Du kan kalde det en demokratisering af forskningen. Du kan tage idéer fra videnskabsmænd, kunstnere, forfattere og sætte dem sammen.

Museer er et fantastisk sted, hvor du kan bringe forskellige ekspertiser sammen. Det er en måde at at forskning kan blive spredt ud og mere deltaget i.”

Fortæl om et karrieremæssigt højdepunkt?

”Når man arbejder i museumsverdenen er det mest almindelige, at man får arbejde på et eksisterende museum. Medicinsk Museion har eksempelvis eksisteret i over 100 år.

Jeg har selv beskæftiget mig meget med andres museer, så for mig var det noget helt særligt at stå den 22. juni 2007 og være med til at åbne et helt nyt museum – Welcome Collection - efter fem års arbejde. ”

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

”Der er et ord som bruges meget i museumsverdenen, og det er på engelsk ’juxtaposition’ (sammenstilning). Når du tager et objekt fra en samling og stiller det sammen med en andet, hvad kommer der så ud af det? Det samme gælder for de mennesker, du arbejder sammen med. Når du tager mennesker med forskellige kompetencer, uddannelser og du rører dem sammen”, siger Ken Arnold og rører rundt med en usynlig ske i en usynlig gryde foran sig.

”Så kommer der nye energi, ny inspiration, nye tanker, nye idéer. Det er en fantastisk oplevelse, og det er jeg meget glad for at være en del af.

En anden ting, som giver mig en stor glæde i mit arbejde, er de forskellige slags intelligenser, som et museum kan byde på. Der findes logik, matematik, social intelligens, fysisk intelligens og så videre, og museer rummer ofte flere eller alle. Som gæst er du sammen med andre mennesker. Du læser, ser, er sammen med og indgår i et fællesskab med en masse mennesker, du slet ikke kender.

Jeg tror på, at museer står overfor en gylden æra. Vi har så meget tilgængeligt online, men museer kan noget, nettet ikke kan. Vi er ved at genopdage idéen om at være ét sted og at være der fysisk. Det handler ikke om at fjerne os fra det digitale, men at se og fornemme tingene fysisk.

Det minder om slow food-bølgen. Vi begynder igen at påskønne langsomheden, og der har museer et kolossalt potentiale. Museer er en del af slow culture-bevægelsen. Det er noget der er svært at beskrive med or,d men det handler om at skabe en forbindelse mellem øjet og mavefornemmelsen ved at være i rummet og se tingene med egne øjne. At fordøje tingene langsomt.

Hvad laver du, når du ikke arbejder?

Min nyeste hobby er at finde ud af, hvad Danmark er for et land. Jeg synes, her er interessant, men jeg ved ikke meget om det, så jeg skal på udforskning. Så har jeg to sønner på 18 og 21 år, og det er vel også en slags hobby at holde forbindelsen til dem ved lige, haha.

Derudover kan jeg lide at cykle, fotografere og tegne. At tegne er en undskyldning for at kigge på ting. Jeg kan ikke tegne noget på under en time, og med blyant og blok i hånden kan jeg øve mig i at kigge på noget i en hel time. Det er også en øvelse i at være alene og i sit eget selskab.”