Bente Klarlund Pedersen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SUND > Forskning > Forskerprofiler > Bente Klarlund Pedersen

01. august 2008

Bente Klarlund Pedersen

Vi er skabt til at bevæge os

Inaktivitet er en risikofaktor på linje med  rygning. Professor Bente Klarlund Pedersen har de sidste ti år klarlagt, at musklerne ikke kun formidler bevægelse, de  producerer talrige, forskellige hormonlignende stoffer kaldet myokiner. De bliver kun dannet, når vi rører os, og har vist sig bl.a. at øge insulinfølsomhed, samt forebygge tarm- og brystcancer, hjertesygdomme og diabetes, demens og depression. Forskningsområdet er stadig i rivende udvikling, og profilen tegner i august et portræt af foregangskvinden og forfatter til mere end 400 artikler og bøger om de helbredsmæssige gevinster ved at røre musklerne.

Af Malene Steen Nielsen Flagga 

"Musklen fungerer som et endokrint organ." Det fortæller professor i integrativ medicin Bente Klarlund Pedersen fra Institut for Ortopædi og Intern Medicin. Den opdagelse gjorde hun i begyndelsen af dette århundrede , og den betød, at musklerne ikke kun formidler kroppens bevægelse, men som andre af kroppens kirtler udskiller hormonlignende stoffer, der indgår i organismens biokemiske koncert.

Billedets titel

Professor Bente Klarlund Petersen
Institut for Ortopædi og Intern Medicin

Studievalg ved lodtrækning
Bente Klarlund Pedersen voksede op blandt humanistiske indstillinger i en ikke-akademisk familie. Da studie-beslutningen skulle tages, stod valget mellem medicin og historie-samfundsfag, og da hun ikke kunne beslutte sig, endte hun med at trække lod.

"Jeg begyndte på studiet, og følte lidt, at det mindede om 4., 5., og 6. g," fortæller hun. Men så blev Bente Klarlund introduceret til forskningens verden, ved en forelæsning af Bodil Norrild, som oven i købet inviterede interesserede studerende til at melde sig. "Det var meget fremmed land for mig, men jeg tror jeg var søgende på det tidspunkt. Jeg ville prøve noget nyt."

Forskning førte hende til immunologien
Forskningen fascinerede Bente Klarlund, som efter et udlandsophold i slutningen af 70'erne begyndte at studere herpesvirus.
"Jeg lærte utroligt meget om immunologi," fortsætter hun. "Jeg skrev mange artikler, holdt foredrag ved internationale kongresser, og i hele den sidste del af min studietid var jeg meget involveret i forskning og blev meget optaget af infektionsimmunologien."
Da Bente Klarlund i 1983 stod som cand.med. ønskede hun at fortsætte indenfor det speciale, og måtte igen vælge mellem to veje, denne gang infektion eller immunologien i form af reumatologi. Efter tre måneders ophold på gigthospitalet i Gråsten, valgte hun det sidste speciale. Mens hun arbejdede som klinisk assistent skrev hun sin disputats om dræberceller ved autoimmune sygdomme, og anvendte samtidig nogle af de metoder hun havde lært, og brugte dem på det nye område.
Da hun allerede havde forsket en del, lå doktorafhandlingen klar efter kun to år, hvorefter hun skulle beslutte, hvad det sidste år skulle bruges til.

Bygger bro mellem specialerne
Den reumatologiske afdeling var den gang delt op to afsnit: En fysiurgisk, som tog sig af "den kolde gigt" og brugte bl.a. bade, fysisk aktivitet og fysioterapi, mens den medicinske, den "varme gigt" anvendte medicinsk behandling mod autoimmune sygdomme.
"De to afdelinger, der var som nat og dag, blev slået sammen," fortæller Bente Klarlund. " Og det stimulerede mig til at undersøge, om man kunne bygge bro mellem specialerne. Påvirkede fysisk aktivitet (kold) immunsystemet (varm)?"
Hun opdagede, at det spørgsmål kun var blevet stillet én gang før i litteraturen. En artikel fra 1905 havde konstateret, at løbere fik høje koncentrationer af hvide blodlegemer i kroppen, og så var der ellers blevet stille om emnet.

Fysisk aktivitet påvirker immunsystemet
"Udover David Niemann fra USA, var jeg den eneste, som undersøgte den sag," fortsætter Bente Klarlund. "Mine kolleger og jeg lavede de første moderne publikationer om emnet, hvor  vi beskrev sammenhængen mellem fysisk aktivitet og immunsystemet. Vi opdagede det, jeg har kaldt "  det åbne vindue i immunsystemet": Efter hård fysisk anstrengelse sker en midlertidig immunsvækkelse. Der fandtes dengang anekdoter om, at langdistanceløbere fik mange infektioner, og det passede. Virkelig hård træning svækker immunsystemet betydeligt."

Opdagelsen, som fik meget opmærksomhed illustrerer, hvordan Bente Klarlund har arbejdet og stadig forsker; ved at koble forskellige områder sammen.

Hvorfor påvirkes kroppens naturlige forsvar af motion?
Efter at have oprettet og arbejdet hårdt i International Society of Exercise and Immunology, vendte hun tilbage til spørgsmålet om, hvorfor hård fysisk aktivitet påvirker kroppens naturlige forsvarsværker.

"Vi undersøgte alle mulige hormoner," forklarer Bente Klarlund. "På det tidspunkt kom cytokinerne frem, og vi opdagede at fysisk aktivitet betød en massiv stigning i cytokinet Interleukin-6. Næste skridt var spørgsmålet om, hvor stoffet kom fra. Først troede vi, at det blev skabt i immunsystemets celler. Men nej. De var helt inaktive, og producerede intet IL6."

Molekylærbiologien var dengang i sin spæde begyndelse, men Bente Klarlund og kollegerne anvendte molekylærbiologiske teknikker  på muskelbiopsier udtaget i forbindelse med fysisk aktivitet. "Og der så vi, at det var selve musklerne, der sprøjtede IL6 ud i blodet. Men det var kun muskler i bevægelse." En lang række undersøgelser fulgte i kølvandet på den nye opdagelse, der blev offentliggjort i år 2000. Bente Klarlunds gruppe voksede, hun fik internationale samarbejdspartnere, og hele konceptet omkring musklen som endokrint organ opstod.

"Det så ud til, at musklerne producerede IL6, for at sende et signal til leveren om at frigive sukker, så de ikke gik sukkerkolde under aktiviteten," forsætter Bente Klarlund. "Og musklen skulle give sig selv signal til at optage mere sukker, og få kroppen til at udskille fedt, som musklen bruger til at arbejde."

Større opmærksomhed på livsstilssygdomme
Ad den vej kom hendes forskningsområde ind på stofskiftet og de følgende år undersøgte hun og kollegerne IL6 grundigt og identificerede en række nye myokiner. Klinisk set blev immunsystemet mindre interessant, og samtidig havde den nye opdagelse stor betydning for hele folkesundheden i stedet for blot at dække marathonløbere.

"Timingen var god," fortæller Bente Klarlund. "Vores opdagelse kom frem samtidig med, at der blev større opmærksomhed på det voksende antal livsstilssygdomme. 40 % af alle sygdomme i dag skyldes dårlige livsvaner og det til vil stige til 70 % i 2020. Pludselig blev vores forskning mainstream. Inden jeg så mig om holdt jeg åbningstale foran 12 000 mennesker ved American Society of Diabetes."

Samtidig gik det op for Bente Klarlund, at der var skabt store mængder viden i verdenslitteraturen om, hvad daglig motion betød for folkesundheden, for almindelige mennesker og ikke eliteidrætsudøvere.

Den nye viden skal formidles
"Det gik op for mig, at der helt manglede formidling af al den nye viden på området," forsætter hun. "Dengang var fokus på fedme og ernæring, og motion blev set som et middel til at holde kropsvægten nede. Men den nye litteratur pegede helt klart på, at det naturligvis var usundt at være fed, men uanset om du var tyk eller tynd, hvis du motionerede, så blev man placeret helt ovre i en hel anden risikogruppe hvad angår livsstilssygdomme."

Sammen med muskelfysiologen professor Bengt Saltin skrev hun i 2003 "Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling" som nærmest startede en bevægelse omkring "30 min. om dagen". Siden har hun formidlet motions fordele  for børn og i forbindelse med depressioner, graviditet m.m.

Formidling forpligter
"Da jeg begyndte at interessere mig for al forskning relateret til mit eget område, blev det et slags frirum for mig at formidle," fortæller Bente Klarlund. "Grundforskningen fortsatte mens jeg skrev bøger og holdt foredrag - og det har været spændende at være med til at sætte dagsordenen omkring folkesundheden. Samtidig har jeg gjort mig en del overvejelser over, hvilke dele af forskning der skal formidles. Hvis et nyt resultat er i modstrid med litteraturen, skal det måske gennemtestes og diskuteres med kollegerne, før der udsendes en pressemeddelelse."
Samtidig mener hun, at universiteterne kommer ud på et skråplan, hvis de forlanger, at alle forskerne skal formidle.

Der skal være plads til forskellighed
"Alle større enheder, som grundforskningscentrene og institutterne, skal tænke forskningsformidlingen ind i deres strategi," forklarer hun," men det er ikke noget, alle forskere skal lave gennem hele deres karriere. Man kan gøre det på et tidspunkt, hvor man har en lidt bred ryg - og samtidig skal man, som forsker, turde forklare tingene, uden at tage enhver detalje med, og fortælle om emnet uden at være 100 % videnskabelig korrekt. Man skal turde simplificere tingene, så lytterne eller læserne kan forstå pointen, og man skal håndtere, at kollegerne står på sidelinjen og pointerer, at der er undtagelser i '5 % af tilfældene' osv."
Desuden peger Bente Klarlund på, at forskellige forskere arbejder på forskellige måder. "Nu skal det hele være netværk, grupper og internationale samarbejder. Men nogle af de største forskere, vi har haft, fx August Krogh, var jo en total enspænder. Vi har forskellige roller, og trives og arbejder på forskellige måder, og der skal være plads til alle."

Fremtidens forskningsmål
Bente Klarlund har i dag 50 ansatte på Center of Inflammation and Metabolism. Og det er nu, som da hun først begyndte, nysgerrigheden, som er drivkraften. Fremtidens forskning vil  i høj grad dreje sig om at karakterisere og beskrive alle de nye myokiner og finde deres biologiske funktioner. Et andet spor er spørgsmålet om hvad der sker, når man gør folk inaktive.

"Vi har prøvet at lade aktive folk tage kun 1.500 skridt om dagen i to uger," fortæller Bente Klarlund. "De blev alle massivt insulinresistente, og fik højt indhold af fedtstoffer i blodet. Inaktivitet er dermed ikke kun et spejlbillede af aktivitet, det kan medføre store skader, som det tager forholdsvis lang tid at rette op på. De unge mænd tabte et kilo muskelmasse på kun 14 dage, mens fedt samlede sig inde omkring organerne. De fik "æblevom", den farlige såkaldte abdominale fedme, som indikerer, at fedtet ikke befinder sig på fedtets plads."

Musklen kommunikerer med hele kroppen
Et tredje projekt drejer sig om, hvordan musklerne kommunikerer med fedtvævet og med hjernen. Forskerne ved allerede, at fysisk aktivitet påvirker de stoffer der giver lykkefølelse, beta-endorfiner, serotonin og noradrelin  og nye, publicerede forsøg viser desuden, at motion øger mængden af brain derived neutropic factor-stoffet (BDNF). Og det hjælper hippokampus med at vokse og øger dermed evnen til indlæring.

"Hos demente og depressive mennesker mangler dette stof," forklarer Bente Klarlund. "Kan det skyldes, at muskelaktivitet hele tiden stimulerer produktionen af BDNF, og uden så holder hippokampus op med at vokse?" Senere skal forskningsprojektet undersøge udbredes til at undersøge, hvordan musklerne påvirker alle de andre organer i kroppen, gennem hvilke stoffer, og hvordan forebygger nogle af dem cancer.

Muligheder for ph.d.-studerende
Centret har 15 ph.d.-studerende tilknyttet, både medicin- og molekylærbiologistuderende.
"Vi har halvt af hver," fortæller Bente Klarlund. "Vores strategi er amerikansk, hvor de studerende starter tidligt, en af  de unge har fx skrevet sin doktordisputats inden han var færdig som læge. Vi vælger gensidigt hinanden, min gruppe og de studerende, men hvis nogen er interesseret i at begynde på en anden måde, så kan de blot henvende sig og spørge."

Værn om den frie grundforskning
I 2007 var Bente Klarlund formand for ekspertgruppen FORSK2015 under Videnskabsministeriet. Gruppens formål var at undersøge, hvordan de næste 3 mia. kr. skal bruges i den strategiske forskning; alligevel mener hun, at det er vigtigt at værne om den frie forskning.
"Vi skal søge erkendelse for erkendelsens skyld," siger hun. "Lige som det var tilfældet for mig, jeg begyndte min forskning i én retning, med at lede efter årsagen til, at immunsystemet blev hæmmet - og pludselig erkendte jeg, at musklen er et endokrint organ. Der skal være plads til, at forskerne starter med at undersøge noget, og har mulighed for at følge det, lige gyldigt hvor det fører hen."

Universitet skal formidle grundforskningens vilkår og formål
Universitetet skal også formidle til samfundet, at det er de lange, seje træk, der fører til de store gennembrud.
"De historier skal ud," fortæller hun. "For eksempel er kombinationsbehandlingen af HIV/AIDS ikke resultatet af én enkelt persons arbejde. Det er mange menneskers grundforskning og klinisk forskning samlet, lag på lag af erkendelser, og de politiske aspekter, indtil vi nu har en behandling, der kan forlænge og redde mange menneskers liv. Det er en historie, der kan bidrage til, at samfundet forstår vigtigheden af fri grundforskning."

Mere info:
Institut for Ortopædi og Intern Medicin
Center for Muskelforskning
Bente Klarlund besvarer spørgsmål om motion hos DR "Ha' det godt"
Center of Inflammation and Metabolism