SUND > Forskning > Forskerprofiler > Niels Lynnerup

02. juni 2009

Niels Lynnerup

Identifikation: Mumier, mord og mysterier

Niels Lynnerups forskningsområde dækker både fortiden og nutiden. Politi, arkæologer og ph.d.-studerende bruger hans ekspertise og hans viden om skeletrester, knogler og gangarter, som er uden sidestykke i Danmark.
Dette er samtidig historien om, hvordan en enkelt kronik i et ugemagasin kan ændre alt.

Da Niels Lynnerup i 1979 stod med sin studentereksamen vidste han præcist, hvor han ville hen:
"Jeg var enormt fascineret af, hvordan kroppen var bygget op allerede fra lille dreng," fortæller han. "Jeg lånte de her store bøger på biblioteket, som viste blodkarrene og hjertet og lymfe. Samtidig havde jeg under gymnasietiden nogle lidt ældre venner, som allerede læste medicin, og de fortalte, hvor spændende studiet var. Så det var helt oplagt, da jeg nåede frem til 3.G."

Professor Niels Lynnerup fra
Retsmedicinsk Institut.
FOTO: SUND

Knogle-kronik lokkede
Da han i 1988 var ved at være færdig med sit studie, faldt han over en kronik i Ugeskrift for Læger. Den var blandt andre forfattet af Jens Peder Hart Hansen, som dengang stod for SUNDs enestående knoglesamling på 20 000 skeletter, og som netop havde undersøgt de grønlandske mumier med helt nye teknikker. Og Hart Hansen skrev videre om alle de muligheder, der nu var for at undersøge gamle skeletter, mumier og moselig fra fortiden.

"Det syntes jeg lød ret spændende," fortsætter Niels Lynnerup. "Udover min interesse for menneskekroppen, så havde jeg, som mange unge på det tidspunkt en interesse for Indiana-Jones, mumier, egyptologi, fremmed kulturer, arkæologi og pyramider."

Da Hart Hansen sluttede kronikken af med at invitere interesserede til at kontakte ham, for så ville han og kollegerne prøve at give nogle betingelser, så man kunne udføre forskning, slog Niels Lynnerup til. Hart Hansen viste den nyuddannende læge fakultets skeletsamling, "og jeg var helt solgt," indrømmer Niels Lynnerup med et stort grin.
Han begyndte sin turnus, og arbejdede på forskellige hospitaler, men når han havde fri, tog han ind på Panum Instituttet og kiggede på skeletterne, især de grønlandske.

De gamle skeletter kommer i et nyt lys
Samtidig fik Hart Hansen besøg af en amerikansk gæsteforsker, Bruno Frøhlich, fra Smithsonian Institution i Washington, D.C. Udover studier af gamle skeletter, arbejdede han med kriminalsager for både for FBI og politiet, og en eftermiddag kom en retsmediciner med at kranie de ikke kunne identificere. Der sad den unge Niels Lynnerup og overhørte den fascinerede samtale mellem Bruno Frøhlich og retsmedicineren, og så pludselig skeletterne i et helt nyt lys.
Et tre-måneders vikariat på Retsmedicinsk Institut blev til halvandet år, og samtidig knoklede Niels Lynnerup med sin ph.d. "Jeg var så heldig at få et stipendium fra Fakultetet, så jeg kunne undersøge de gamle nordboere på Grønland: De vikinger som sejlede op og bosatte sig på Jordens største ø og så - efter 500 år - forsvandt."

Niels Lynnerup tilegnede sig endnu flere færdigheder og teknikker til at studere skeletter og knogler, og efter endt ph.d.-afhandling var han klar til retsmedicinen. "Dengang fandtes ingen speciallægeanerkendelse i retspatologi," fortsætter han. "Jeg skulle lige til at begynde i en introduktionsstilling som speciallæge i patologi, da Hart Hansen fik en idé. Skeletsamlingen optog to deltidsstillinger, jeg var færdiguddannet ph.d., og jeg vidste nu alt om knogler og skeletter. Så det var oplagt at slå de to deltidsstillinger sammen til én til mig. Det gjorde Hart Hansen så, og til stllingewn blev så knyttet undervisning i anatomi for de lægestuderende. Og så blev stillingen lagt ind under Retsmedicinsk Institut. Og jeg søgte og fik så stillingen"

Identificer både fortiden og nutiden
"De teknikker vi bruger til vurdering, er de samme, hvad enten det er et stenalderskelet eller noget, politiet lige har fundet i skoven," fortæller Niels Lynnerup. "Myndighederne har brug for hurtigt at få noget overordnet at gå efter, køn, alder og etnicitet, selv når der kun er et skelet tilbage.  Vi har netop haft et par sager her i forsommeren, hvor nogle lig blev fundet ude i skovene - og dem har jeg været inde og kigge på. For ellers står politiet ofte på bar bund i denne type sager. Og det er den samme viden arkæologerne skal bruge, når de har gravet et ukendt stenalderskelet op. "

Alle mennesker går forskelligt
Arbejdet med identifikation omfatter desuden gangarter og øjenlinser. Niels Lynnerup og kollegerne har forsket i, hvordan politiet kan genkende gerningsmænd ud fra videooptagelser, ved at studere højde, drøjde, ansigtstræk og gang.
"Vi forsker konstant i ganganalyserne," forsætter Niels Lynnerup. "Hvordan bliver vi bedre til de retsantropologiske teknikker? Det er én af grundene til, at vi er placeret her i bygning 33, for vi har et meget tæt samarbejde med Institut for Neurovidenskab og Farmakologi. De har en biomekanisk enhed og den holder til her med ganglaboratoriet. "

Samtidig udfører han en del arbejde sammen med arkæologerne, bl.a. på grund af Fakultets store knoglesamling.
Niels Lynnerup og kollegerne udfører analyser på skeletter fra de arkæologiske udgravninger for at undersøge fx køn, alder og evt. skader og sygdomme. "Der udfører vi naturligvis også forskning for at blive bedre til at afgøre forskellige ting fra oldtiden, fx hvordan folk så ud, og hvad de spiste. Desuden arbejder vi med DNA-analyser af de gamle skeletter, og med de nye teknikker kan vi få ny viden helt tilbage til Stenalderen. Vi skal jo hele tiden være på forkant med udviklingen indenfor andre videnskabelige felter med nye metoder, så vi ikke om 30 år står og bruger de samme teknikker som i dag. Vi skal forske, ikke kun for at finde noget nyt, men også for at sikre os, at vi er ajourført. Desuden går vi i retten og kan medvirke til, om folk bliver dømt eller frikendt, så der skal vi ganske enkelt være helt fremme."

Arkæologi og kriminalsager arbejder sammen i forskningen
Niels Lynnerup var med til at opdage, hvordan øjets linser kan bruges til at aldersbestemme et lig - en metode som for nylig blev brugt i Tyskland.

"Den teknik udsprang af, at vi længe havde arbejdet med de stabile kulstof-14 isotoper til datering," fortæller Niels Lynnerup. "En viden, som vi har fået ved at arbejde med forhistoriske skeletter, og pludselig faldt ti-øren: Vi kan bruge henfald af isotoper i en nutidig sammenhæng. Så ved at have den store skeletsamling, og begå en masse forskning i den sammenhæng, skvulper noget viden over og giver noget helt nyt i en anden kontekst. Omvendt kan vi stå ovre på obduktionsstuen og se nogle usædvanlige ting, og så gå tilbage og undersøge, om vi kan finde noget tilsvarende i vores skeletter, anatomiske træk eller muligheder til bedre at vurdere køn og alder. Så det virker begge veje. Fra grundforskningen på skeletterne til den retsmedicinske obduktionsstue til øjenlinse-datering og ganganalyser for politiet og tilbage igen."

Vækst til aldersbestemmelse
Netop nu har Niels Lynnerup to ph.d.-ere kørende. Den ene, Sara Tangmose Larsen, er læge og forsker i vækst til fx at vurdere alder. "I asylsager afhænger sagsbehandlingen fx af, om folk er over eller under 18," forklarer Niels Lynnerup. "Det samme gælder sager, hvor den kriminelle lavalder spiller en rolle. Og uden de korrekte ID-papirer, hvordan afgør myndighederne så alderen på en person?"

CT-scanning giver viden om bronze-alder-danskerne
Den anden ph.d. er arkæologen Lise Harvig, som undersøger brændte knogler fra bronzealderen. I den tidsperiode blev afdøde brændt på ligbål, og knoglerester samt aske skrabet sammen i en urne. Derfor har forskerne ingen hele skeletter fra den tid.
"Vi har kun bittesmå knoglestumper, og det gør det enormt svært at afgøre, om det kunne være en mand eller en kvinde, alderen osv. Men det vil arkæologerne naturligvis gerne vide noget om, så de kan sige mere om, hvordan befolkningen og vores forfædre udviklede sig fra 1800 f.v.t. - 500 f.v.t. Vi har masser af skeletter fra Stenalderen, fra Vikingetiden og Middelalderen, men i bronzealderen og en del af Jernalderen har vi kun disse bittesmå ben-fragmenter."
Niels Lynnerup og hans ph.d. har opdaget, at hvis de CT-scanner urnerne, så ligger der store krakelerede knogler i dem, men de går i stykker, hvis man prøver at skrabe indholdet ud. "Med CT-billederne kan vi nu kigge på Bronzealderknoglerne og dermed bestemme køn og alder og evt. mangelsygdomme m.m."

Fremtidens retsantropologiske udfordringer
Niels Lynnerup forestiller sig, at afdelingen kunne få endnu mere gang i undersøgelser af skeletter ved at oprette retsarkæologi som speciale.
"Det findes i andre lande," fortæller han. "Forestil dig fx, at politiet finder et halvt nedgravet lig i en skov. Når det bliver gravet op, hvilke objekter som også ligger i jorden er relevante for politiet og hvilke er ikke? Desuden har arkæologerne nogle teknikker til at se, hvad der kan være sket, et område vi kunne prøve at dykke lidt ned i. På den måde kunne vi blive bedre til at assistere politiet, ikke kun når de bringer et lig ind på Retsmedicinsk Institut, men også ude på selve gerningsstedet."

Desuden ønsker Niels Lynnerup, at retsantropologien i fremtiden bliver så stort et speciale, at de kan tilbyde en Mastergrad i Biologisk Antropologi. "Bachelorer i fx humanbiologi, biologi eller arkæologi kunne komme til os og få en to-prig master i at blive biologiske antropologer, som de kunne bruge til noget af det vi laver, hjælpe arkæologerne med deres udgravninger, politiet med lig, eller ganganalyser og meget andet."

Endelig har Niels Lynnerup fået penge fra Forskningsstyrelsen til skeletsamlingen. "Det er jo en biobank med skeletvæv, der rækker 8 000 år tilbage i tiden og helt op til 1800-tallet," forklarer han. "Jeg synes det er ret fantastisk, at SUND har sådan en samling, for den er næsten komplet og ret enestående i verden." Takket været fondspenge er Niels Lynnerup og kollegerne ved at opgradere samlingen og få den sat op elektronisk med stregkoder og databaser, som vil lette forskningen i fremtiden." 

Tiltrædelsesforelæsning fredag den 12. juni
Den ene dag holder Niels Lynnerup møde med politiet om kriminalsager, hvor der indgår overvågning. Dagen efter besøger han Københavns Bymuseum. De nye metro-udgravninger skal til at begynde, og museets arkæologer bl.a. skal ind på Assistentens Kirkegård, hvor gravearbejdet vil skovle ned i en masse grave, og det skal Lynnerup hjælpe dem med at kigge på. 
Forbindelsen mellem fortiden og nutiden bliver også emnet for Niels Lynnerups tiltrædelses-forelæsning;

"Hvordan Grauballemanden opklarede et bankrøveri",

som finder sted fredag den 12. juni kl. 14:15-15:00 i Teilumbygningens Auditorium A.

MERE INFO:
Afdødes øjne afslører deres fødselstidspunkt >
Retsmedicinsk Institut >
Antropologisk Laboratorium >