Rigmor Højland Jensen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SUND > Forskning > Forskerprofiler > Rigmor Jensen

01. november 2007

Rigmor Højland Jensen

20 års forskning i smerter 

Af Malene Steen Nielsen Flagga,
Informationsmedarbejder, SUND
 

Verdenssundhedsorganisationen WHO rapporterer, at hovedpinesygdomme fortsat er dårligt anerkendte og ubehandlede overalt i verden. På Dansk Hovedpine Center, Glostrup Hospital, forsøger professor Rigmor Jensen og hendes kollegaer at komme nærmere en forståelse af en lidelse, som plager flere millioner danskere. Hun har i snart 20 år forsket i smerter og hovedpiner, og det har undervejs givet en del overraskede indsigter.

Professor Rigmor Jensen
Institut for Neuro- og Sansefag

"Jeg begyndte at interessere mig for sundhedsvidenskab da jeg var 12-13 år," fortæller Rigmor Højland Jensen. "Jeg var meget glad for naturen og dyrelivet da jeg voksede op på en gård. Så det skulle være medicin eller veterinærmedicin, og så blev det medicin.
Neurologi fængede mig under studiet. Jeg syntes, det var spændende, at man kunne kombinere anatomi og klinik. Efterhånden blev jeg klar over, at det var den vej jeg skulle gå." Rigmor Jensen blev færdig med sit studie på et tidspunkt, hvor der var for mange læger, og det var svært at få en fast stilling.
"For at kvalificere mig til en undervisningsstilling, skulle jeg i gang med videnskab for at komme ind på neurologi. Så jeg valgte at søge en stilling på Gentofte, som havde et stærkt forskningsmiljø. Der kom en stilling ledig indenfor hovedpine - og så var det det."

Sådan blev Danmarks første hovedpinecenter etableret
I 1993 flyttede professor i neurologi Jes Olesens forskningsenhed i smerter og hovedpine til Glostrup hospital. Men den kliniske del manglede. "Èt er, at patienter kan gå med i et projekt, og afprøve nye migrænemidler, eller forskerne kan undersøge årsagen til hovedpinen," fortæller Rigmor Jensen. "Noget andet er, at de meget svært ramte patienter i hele landet, der ikke kan få tilstrækkelig hjælp af konventionel terapi eller anfaldsbehandling, manglede et sted at gå hen."
Smerteforskningsgruppen kunne kun hjælpe de mennesker, der opfyldte meget bestemte kriterier som led i deres forskningsprojekter, men der er mange aspekter ved en smertepatient. Og ikke alle handler om det rent medicinske.
"Vi ønskede at etablere et tværfagligt behandlingscenter, som vi har set i udlandet," fortsætter Rigmor Jensen. "Men det tog meget lang tid, selvom vi havde mange års forskningserfaring. Det var svært at få midler og accept, fordi hovedpine normalt er en sygdom, der behandles hos praktiserende læger eller speciallæger i neurologi, og ikke opfattes som en hospitalsopgave. Med en bevilling på 2 mio. kr. fra det daværende Københavns Amt fik vi etableret centret i 2001, og siden da har vi har udvidet og udvidet. Det har været en stor opgave, og vi har med centret dækket et stort behov. Hvert år har vi ca. 1000 nye patienter fra hele landet - ofte mennesker, som de praktiserende læger og specialister har opgivet."

WHO om hovedpinesygdomme:
Forskellige former for hovedpinesygdomme, er blandt de mest almindelige lidelser i nervesystemet. De er pandemiske og, i mange tilfælde, livslange tilstande. Hovedpine er i sig selv et smertefuldt og ofte invaliderende træk ved de primære hovedpinesygdomme, som er selvstændige sygdomsenheder. Hovedpine kan også forekomme sekundært som et symptom ved et betragteligt antal andre lidelser. Det Internationale Hovedpineselskab har i detaljer klassificeret et bredt antal hovedpinetyper. De mest almindelige blandt dem - spændingshovedpiner, migræne, klyngehovedpiner og de kroniske, daglige hovedpinetilstande - er yderst invaliderende. Hovedpine har været og er fortsat undervurderet i skala og omfang, og der er et stort behov for erkendelse, information og behandling af hovedpinesygdomme overalt i verden. 
 

En hovedpine er ikke bare en hovedpine
Der findes mere end 200 forskellige hovedpinediagnoser og derfor lige så mange forskellige behandlinger. Det var Professor Jes Olesen og hans kollega Peer Tfelt-Hansen som fik sat gang i en international standardklassifikation af hovedpinesygdomme og ansigtssmerter, og i dag bruges den af forskere overalt i verden. Men praktiserende læger kan i sagens natur mangle detaljeret kendskab til dem alle, når en patient kommer i konsultation med ondt i hovedet.

"Det kan også være svært at skelne de forskellige," fortsætter Rigmor Jensen. "Den samme person kan have flere forskellige slags hovedpine. Du kan have tømmermænd den ene dag, og migræne den anden dag, og på tredjedagen ondt i hovedet pga. influenza. Det kan også være et godartet symptom på, at du fx har glemt at drikke vand eller ikke har sovet nok. Men det kan også være noget ganske alvorligt som meningitis eller en hjerneblødning."
Spektret af hovedpiner spænder over godartede, og fra naturens side fornuftige smerter, små advarselslamper om, at vi skal passe på os selv, forbi migræner og spændingshovedpine til potentielt livstruende situationer som skal erkendes og behandles.

Millioner af mennesker rammes af hovedpiner
I 1989 og igen i 2001 lavede Rigmor Højland Jensen og hendes kollegaer to store befolkningsundersøgelser. De viste, at 78 % af alle voksne danskere har eller har haft almindelig spændingshovedpine. Selvom ca. halvdelen kun har enkelte anfald på et år, svarer det alligevel til, at over 4 mio. mennesker kender til ondt i hovedet.
"Kontorcomputere og hjemmearbejdspladser var endnu ikke udbredte da vi lavede undersøgelsen i 1989," påpeger Rigmor Jensen. "Så spændingshovedpinerne opstod ikke, fordi folk sad foran skærmen dagen lang."
Tallene fra Rigmor Højland Jensens undersøgelser er siden blevet bekræftet af internationale studier. Befolkningen i Afrika har lidt færre migræner og spændingshovedpiner, men ellers er risikoen for at få hovedpine den samme, hvad enten du lever i en vestlig storby eller et tredjeverdensland.

En halv million danskere lider af migræne
"Vi opdagede desuden, at 10 % havde haft migræne inden for det sidste år. Det svarer til næsten 550 000 eller over en halv million mennesker."
Follow-up eller genundersøgelsen viste, måske noget overraskende, at antallet som får diagnosen migræne er stabil, til gengæld får de, som lider af sygdommen idag oftere et anfald.
Rigmor Jensen peger på, at årsagen kan være vores levevis, da fx overvægtige migrænepatienter har hyppigere udbrud. Desuden er stress en faktor, men forskerne kender endnu ikke alle udløserne. De ved, at migræne udløses, når dråben flyder over i en biokemisk cocktail, men ingredienserne kan være forskellige fra patient til patient og fra anfald til anfald.

Smerter har psykologiske aspekter
Når vi brænder os, oplever vi en akut smerte, en hensigtsmæssig impuls, så vi trækker hånden til os. Og vi husker følelsen, så vi holder fingrene fra kogeplader og brændende varmt vand.
Men du husker også smerten, hvis det fx er fra en kompliceret tandbehandling eller blodprøvetagning.
"Smerte defineres som oplevelse af et skadeligt eller potentielt skadeligt stimulus," fortæller Rigmor Jensen. "Hvis det gør ondt, tror din krop, at du oplever noget, som kan skade den. Hyppigt tilbagevendende smerter med voldsomt ubehag, kan derfor være forbundet med megen angst. Du er bange for det næste anfald."
Oplevelsen er det tredje aspekt ved smerter. "Oplevelse er en meget kompleks proces i hjernen. Der er fx stor forskel på oplevelsen af smerte for en migrænepatient, som kan ligge hjemme i trygge omgivelser, og én, der sidder i flyet på vej til New York."

Migræner har været med os siden tidernes morgen
"Man har beskrevet migræne i litteraturen tilbage til papyrusskriftrullerne. De gamle ægyptere beskrev sygdommen med hieroglyffer, det samme gjorde Antikkens grækere; selv Bibelen har en beskrivelse af migræne." Spørgsmålet er, hvad kroppen prøver at fortælle en migrænepatient, når den meget smertefulde hovedpine melder sig. Rigmor Jensen fortæller, at det er en reaktion på, at kroppens biokemiske balance er forstyrret, og mens nogle mennesker bliver trætte eller overgearede, reagerer andre med hovedpine.
"Vi skal lære, hvad der sker hos den enkelte patient," fortsætter hun. "Sundhedsvidenskaben prøver også stadig at finde ud af, hvorfor folk får epilepsi eller andre periodiske neurologiske sygdomme, fx periodiske lammelser og periodiske opkastninger. Det er uhensigtsmæssigt fra naturens side."

Hver 5. sygdag skyldes hovedpiner
"Vores undersøgelse viste desuden, at 3 % har hovedpine mere end hver anden dag året rundt," fortsætter Rigmor Jensen. "Det svarer til, at over 150 000 mennesker lider af kroniske smerter. At tallet var så højt, var en overraskelse."
Så hyppige smerter har ikke kun menneskelige omkostninger. En femtedel af alle sygedage skyldes hovedpinesygdomme, som desuden forårsager nedsat funktion på arbejdet og dermed en voldsom økonomisk belastning for samfundet.

Konstante smerter efterlader aftryk i hukommelsen
"Hvis du har haft ondt fra morgen til aften i 20 år, sætter det et aftryk i dit smertesystem," forklarer Rigmor Jensen. Som konsekvens rykker din tærskel nedad, så smerterne bliver værre og en almindelig Panodil ikke længere hjælper. En kronisk smertepatient oplever fx en forbrænding kraftigere, fordi hele smertecentret på en måde er slidt, overfølsomt og opfatter den kroniske pine som "normalen".
"Vores smertesystem er jo lige så lærenemt som resten af vores hjerne. Det er smart, at du kan genoptræne en lammet arm efter en blodprop, men det er ikke smart, hvis smertesystemet udvider sig, og hele tiden er tændt. Så får du bare skruet op for stadig mere smerte, får aldrig fred, og kan ikke finde reset-knappen. Desuden er det utroligt stressende at have ondt hele tiden, uden at kende årsagen og kunne fjerne sig fra den," påpeger Rigmor Jensen.

Hvorfor begynder og stopper hovedpineanfald?
Forskerne prøver ikke kun at finde årsagerne til, at hovedpinepatienternes anfald begynder. De vil også finde ud af, hvorfor de stopper, selv uden medicin.
"Hvad er smerte?," spørger Rigmor Jensen. "Hvorfor optræder den, og hvad er mekanismen bag? Det er fantastisk fascinerende. Og aspekterne, det psykiske aspekt, det psykologiske, og angsten og oplevelsen - din "pain memory", hvad er det? Og kan vi nulstille den? Vi kan behandle smerter her og nu, men det ændrer ikke ved din pain-memory, eller din viden om, at din smerte vender tilbage. I det hele taget, er kroniske smerter en mægtig udfordring, ikke kun hovedpine, men også rygsmerter, knæsmerter osv.
Hvad trigger hovedpiner, og hvad sætter gang i den biokemiske kaskade, så bægeret flyder over og smerterne begynder?"
Med højteknologiske scannere, kan forskerne i dag se ændringer af hjernens gennemblødning og transmission af signaler ved hovedpineanfald. De kan nu se og måle de smerter, som tidligere har været subjektive.

Forskning ved Hovedpine Centret i dag
"Vi har haft 15 ph.d.-afhandlinger og 12 doktordisputatser fra vores forskningsgruppe," fortæller Rigmor Jensen. "Og der er adskillige emner at gå i kast med. Vi undersøger bl.a. de arvelige forhold ved migræne, forekomsten hos den almindelige befolkning, og hvilke mekanismer, der kan fremkalde anfald både i humane studier og dyreforsøg. I tæt samarbejde med Center for Neurovaskulær Signalering undersøger vi de molekylære aspekter af migrænen. Vi forsker i kroniske smerter, samt klynge-, spændings-, og en i samfundet næsten ukendt type hovedpine: MOH eller medication oversue headache (hovedpiner fremkald af medicinoverforbrug).

Overforbrug af hovedpinepiller kan give hovedpine
"Man kan få flere migræneanfald ved at tage for mange migrænepiller og hovedpine af for mange hovedpinepiller," fortæller Rigmor Højland Jensen. Og forskerne ved centret har indset, at MOH er et meget stort problem. "En fjerdedel af de patienter vi ser, har medicinfremkaldt hovedpine. Hvis vi afgifter dem så mindskes hovedpine-episoderne betydeligt."
De medicinske fremkaldte hovedpiner er en stor udfordring både i Danmark og resten og verden, og samtidig en tilstand, som vi potentielt set kan og bør forebygge.
Professor Rigmor Jensen peger på, at brugsanvisningen på fx smertestillende piller og migrænemidler er mangelfuld. Mens der står anført, hvor mange du må tage om dagen, er der ingen oplysninger om, hvor mange du højst må tage om måneden, og som migrænepatient risikerer du fx at forgifte dig selv, hvis du tager anfaldsmedicin mere end 10 dage på en måned.

MOH er netop emnet ved Rigmor Jensens tiltrædelsesforlæsning "Når hovedpinepiller giver hovedpine - forekomst, smertemekanisme og konsekvens", som finder sted fredag den 9. november i auditorium A på Glostrup Hospital.

Læs mere om Dansk Hovedpinecenter ved Glostrup Hospital >
WHO Factsheet on Headaches>