Robert Gniadecki – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SUND > Forskning > Forskerprofiler > Robert Gniadecki

29. july 2011

Robert Gniadecki

Molekylær medicin frem for fillers og botox 

I 1992 fik Robert Gniadecki et stipendium til en ph.d. ved Leo Pharma. Han rejste fra Polen til Danmark, og kun otte år senere tiltrådte han Danmarks ældste dermatologiske professorat, som i dag hører hjemme på Bispebjerg Hospital. Han glæder sig over at kunne være med til at tegne specialet i Danmark, og han er bl.a. optaget af at sikre, at udviklingen af den medicinske dermatologi ikke bliver tilsidesat på grund af den profitable udvikling inden for den kosmetiske dermatologi.

af Lise Penter Madsen
penter@mail.dk  

Nede i kælderen i barndomshjemmet i Warszawa i Polen sydede og boblede det, når Robert Gniadecki legede den lille kemiker. Alligevel var det ikke medicinsk kemi og biokemi, der lå i hans fremtidsplaner, da han i 1980'erne begyndte at læse medicin på universitetet i Warszawa. Han ville være kirurg, have action, og han drømte i hvert fald slet ikke om at blive hudlæge.

Ikke desto mindre forsker han i dag i modermærkekræft, lymfekræft i huden og psoriasis og er overlæge og klinisk professor i dermatologi og venerologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital.

Nye behandlinger bliver udviklet

I forbindelse med kræftforskningen har Robert Gniadecki bl.a. fokus på strålebehandling, som er en af de meste effektive behandlinger af lymfekræft.

"Men normalt er det svært at behandle hud med stråler, fordi sygdommen ofte er udbredt, og hudfladen er så stor. Derfor forsøger vi at udvikle nye, mere skånsomme strålebehandlingsmetoder," siger han.

I samarbejde med Rigshospitalets Radioterapiklinik og professor, dr.med. Lena Specht forsøger han at optimere en teknik, der hedder elektronbestråling, hvor patienten sidder i et felt af elektroner, og hele huden får en vis dosis.

"Fordelen ved elektronbestråling er, at behandlingen er meget overfladisk, og dybden kan styres. Det er vores mål at kunne reducere stråledosis til et niveau, hvor det ikke går ud over effekten, men hvor patienterne kan tåle at blive behandlet flere gange," siger han.

"Vores samarbejde med Radioterapiklinikken er unikt. Kun få andre steder i Europa samarbejder onkologer og dermatologer om denne behandling, som i det hele taget ikke tilbydes ret mange andre steder."

En første artikel er allerede publiceret, og snart kommer der data fra næste faseundersøgelse.

Helt nye redskaber bekæmper lymfekræft

På det basale plan drejer hans forskning sig i øjeblikket særligt om receptoren Notch og molekylær medicin. Notch er særligt aktiv ved en sjælden form for børneleukæmi, men Gniadecki og hans forskerteam har fundet, at den også er kraftigt udtrykt ved lymfekræft i huden, og de har vist, at hvis Notch bliver hæmmet med et antistof, så dør lymfekræftcellerne.

"Det er en succeshistorie, men vi har ikke fået antistoffet i klinik endnu. Der er allerede udviklet Notch-hæmmer til behandling af den særlige form for børneleukæmi, og vi prøver at overbevise medicinalfirmaet om, at der også er et marked for Notch-hæmmer til behandling af lymfekræft i huden," siger han.

Notch er også fundet udtrykt ved modermærkekræft, og Robert Gniadecki er derfor ved at bane vej for et nyt forskningsprojekt, der skal afdække receptorens betydning for udviklingen af modermærkekræft.

Samtidig forsker han i genterapi baseret på en ny teknologi, der hedder mikro-RNA-teknologi. Mikro-RNA er meget korte fragmenter af RNA og regulerer en stor del af menneskets gener. 

"Hvis vi for eksempel giver Notch-hæmmer, kan vi forstærke eller svække virkningen på cellerne ved at manipulere med mikro-RNA. Vi har derfor et stort arbejde i gang med at finde ud af, hvilke mikro-RNA der er vigtige for cellernes overlevelse. Fordelen ved mikro-RNA er, at man kan sprøjte det ind i kroppen, hvor det bliver absorberet i cellerne ligesom almindelig medicin," siger han.

Eksistensen af mikro-RNA blev først opdaget i begyndelsen af 1990'erne, hvor forskningen snart viste, at mikro-RNA spilleren afgørende rolle for udvikling af sygdomme, herunder cancer.

Opdagelsen af mikro-RNA er blevet kaldt revolutionerende og giver forhåbninger om en ny type målrettede og effektive lægemidler. Det første kendte og lovende forsøg med indsprøjtning af syntetisk mikro-RNA i et pattedyr blev gennemført for ca. fire år siden, hvor det lykkedes at blokere hepatitis C-virus hos aber.

"Aber ligner os meget, og jeg tror, at det kun er et spørgsmål om tid, før teknologien er udviklet til behandling af mennesker. Det åbner mulighed for nye og mere målrettede behandlinger" siger professoren.

Til Danmark via Leo Pharma

Trods ønsket om at blive kirurg begyndte Robert Gniadeckis interesse for dermatologi så småt at gøre sig gældende undervejs på medicinstudiet. Det skyldtes især den berømte polske læge og professor i dermatologi, Stephanie Jablonska, der er en af grundlæggerne af den immunologiske gren inden for dermatologi.

"Hun lavede en masse forskning inden for Human Papilloma Virus (HPV), som siden viste sig at have betydning for udviklingen af cancer. Hun bedrev cutting edge forskning, og det var virkelig inspirerende for en studerende," siger han.

Ved siden af medicinstudiet fik han derfor et deltidsjob på et immunologisk institut.

"Dengang var immunologi et meget nyt speciale. Der var ikke så mange penge at forske for, men der var mange spændende tanker og gode diskussioner."

Da han blev færdig som læge i 1991, var der imidlertid ingen ledige stillinger inden for dermatologi, så han valgte i stedet at arbejde med endokrinologi og hormonelt betingede sygdomme. Han kom i kontakt med det danske medicinalfirma Leo Pharma, der netop på det tidspunkt lancerede nogle banebrydende produkter baseret på hormonet D-vitamin til behandling af psoriasis. Chefen for Leo Pharmas dermatologiske afdeling var nuværende overlæge på Bispebjerg Hospital, Jørgen Serup, som Robert Gniadecki også havde haft forbindelse med i sin studietid.

"Jørgen spurgte, om jeg ville forske og skrive en ph.d. hos ham på Leo Pharma, og jeg svarede straks 'yes'."

I 1992 flyttede han derfor til Danmark, og på Leo Pharma forskede han i D3-vitamins og analogers indflydelse på huden. Det blev til en ph.d. i 1994 og en doktordisputats i 1999, men da var han for længst holdt op på Leo Pharma.

"Det var et dejligt sted at arbejde. Der var masser af muligheder, og man skulle ikke kæmpe for forskningsmidler. Alt var serveret, men hvis jeg blev der, ville mine karrieremuligheder snævres ind, og Jørgen rådede mig til at gå ud at få klinikerfaring og blive speciallæge. Så fyrede han mig!" siger Robert Gniadecki, men ler.

"Det var rigtig godt for mig. Vi er de bedste venner og arbejder i øvrigt atter sammen, for vi er begge ansat her på dermatologisk afdeling på Bispebjerg."

Vigtigt at have kolleger, der kan noget andet

Lige efter 'fyringen' fra Leo Pharma var det lidt svært at få interessante job.

"Jeg havde et par vikariater på forskellige hospitalsafdelinger, men så fik jeg en introstilling på Rigshospitalets dermatologiske afdeling under professor, overlæge Hans Christian Wulff, hvis speciale er sollysets UV-stråling og påvirkning af huden. Hans Christian Wulff ønskede at opbygge et laboratorium for fotobiologi, og jeg havde meget erfaring med laboratoriearbejde."

Men netop da laboratoriet var bygget godt op i 1996, blev den dermatologiske afdeling på Rigshospitalet lukket. Eller rettere sagt, afdelingen blev flyttet og lagt sammen med afdelingen på Bispebjerg Hospital.

"Vi er altid blevet særdeles godt behandlet her på Bispebjerg, men da vi flyttede hertil, mistede vi den tætte kontakt til de øvrige forskningsmiljøer. Det er meget vigtigt at have kolleger, der kan noget andet end dig selv lige i nærheden, så man ikke skal ringe, introducere sig eller aftale et møde - man kan bare kigge forbi. Så selvom afstanden til Rigshospitalet ikke er særlig stor regnet i kilometer, er der forskningsmæssigt meget langt. Men nu har vi etableret os rigtigt godt her," siger han.

Det første år på Bispebjerg fortsatte det kliniske arbejde som altid, men der blev ikke forsket.

"Der var ikke tradition for basalforskning på den tidligere afdeling på Bispebjerg, og her var ikke én kvadratmeter til laboratorier. Men Hans Christian Wulff fik tilkæmpet os en bygning her ved siden af, hvor vi har etableret laboratorier og undervisningslokaler. Det er en kæmpe ressource - faciliteterne er betydeligt bedre, end dem vi havde på Rigshospitalet," siger Robert Gniadecki.

Med til at tegne dermatologiens profil i DK

I 2001 blev han specialist i dermato-venerologi, og 1. januar 2010 tiltrådte han dansk dermatologis fornemste og ældste professorat, og han er kun den femte i rækken af kliniske professorer i dermatologi i Danmark.

"Professoratets historie har ikke nogen praktisk betydning i hverdagen, men jeg oplever det som en stor ære og anerkendelse, og jeg er endda udlænding. Professoratet giver mig et mere overordnet ansvar og dermed mulighed for at være med til at tegne specialets udvikling i Danmark."

Han er bekymret for, om den store interesse, der er for kosmetisk dermatologi, tager opmærksomheden fra den medicinske dermatologi.

"Botox, fillers og laserbehandlinger er enormt attraktivt at arbejde med, fordi man tjener mange penge, spørgsmålet er bare, om det er en god udvikling for faget. Forekomsten af modermærkekræft og lymfekræft i huden er stigende, og det er vigtigt, at vi kan tilbyde patienterne den bedste, evidensbaserede behandling. For ikke at tale om behandling af patienter, der har psoriasis, som er en kronisk inflammatorisk sygdom," siger Robert Gniadecki, der siden sit forskningsarbejde på Leo Pharma har haft meget fokus på psoriasis og behandlingen af sygdommen.

Gennem de seneste år er det blevet klart, at betændelsestilstanden også påvirker andre organsystemer, som for eksempel hjerte-kar-systemet, hvilket giver risiko for blodpropper i hjerne og hjerte, og patienter med svær psoriasis lever i gennemsnit 6 år kortere end raske mennesker.

Det er kendt viden, hvordan psoriasis udmønter og udvikler sig, men hvorfor den opstår, er ikke fuldt opklaret. Forskerne kender heller ikke detaljerne i, hvorfor sygdommen giver en systemisk påvirkning af hele kroppen, men det samme ses hos patienter med gigtsygdomme og paradentose, som også er betændelsestilstande.

"Dermatologiens image er i mange menneskers øjne et luksusbaseret speciale, men vi har mange alvorlige udfordringer, og det er vigtigt at få fokus på, at området skal have ressourcer. Kroniske, inflammatoriske sygdomme slår ihjel, og kræft i huden er den hyppigste malignitet i de vestlige lande."

Hudsygdomme bliver stadig overset 

Robert Gniadecki mener, at det er hans egen og andre specialisters opgave at gøre det klart, hvor store udfordringer patienterne slås med.

"Selv om hudsygdomme er synlige, bliver de paradoksalt nok ofte overset eller negligeret. Vi skal lære at tale et sprog, der tydeligt udtrykker, hvordan hudsygdomme påvirker patienternes funktioner. Vi er kommet et lille stykke ad vejen ved at tale om livskvaliteten hos psoriasispatienter. Både i Europa og USA er der gennemført store undersøgelser af psoriasispatienters livskvalitet, og de viser, at sygdommen har en enorm negativ påvirkning. Der er udviklet værktøjer til at sammenligne livskvaliteten ved forskellige sygdomme, og psoriasis er på samme højde som ukontrolleret diabetes og kroniske kræftsygdomme," siger han.

"Så det dermatologiske område er ikke kun kosmetik!"