”Viden er smuk i sig selv” – Københavns Universitet

sund.ku.dk > Nyheder > 2017 > ”Viden er smuk i sig s...

24. februar 2017

”Viden er smuk i sig selv”

Forskerprofil

Det lå ikke i kortene, at den nykårede EliteForsk-prismodtager Klaus Høyer skulle være forsker – faktisk tværtimod. Men efterhånden som han blev ældre, spirede en fascination af viden sammen med et behov for at stille spørgsmål til den måde, vi indretter vores samfund på.

Foto: Ditte Valente

Som professor og forsker på Afdeling for Sundhedstjenesteforskning på Institut for Folkesundhedsvidenskab, tilhører Klaus Høyer den humanistisk-samfundsvidenskabelige del af den forskning, der foregår på SUND. Han er antropolog af baggrund og har en ph.d. i medicinsk etik, og han arbejder med at undersøge den måde, vi organiserer klinisk forskning og praksis på.

Hvilke implikationer har den for de sundhedsprofessionelle, for patienterne og for den måde, vi indretter vores sundhedsvæsen og driver samfund på? Hvad betyder det, vi gør i sundhedsvæsenet for den måde, vi er borgere i vores samfund på? Det er nogle af de spørgsmål, Klaus Høyer i sin forskning forsøger at svare på.


Hvorfor blev du forsker?

”Hvis man tænker på mit ophav, var det faktisk højst usandsynligt, at jeg skulle ende her, hvor jeg er nu. Jeg kommer fra en ikke-akademisk familie, og at gå på universitet var slet ikke på min radar. Som 14-årig mødte jeg en fantastisk pensioneret gymnasielektor, som blev en god ven for mig. Han fik mig til at tænke, at viden er smuk, og han gav mig en grundrespekt for nysgerrighed. Ligesom kærlighed, er viden en af de få ting, som ikke kun er et middel til noget andet.

Før jeg kom på universitetet arbejdede jeg med udviklingsprojekter i Afrika, og da jeg så havde brug for lidt mere stimulans, læste jeg Afrikaområde-studier og arbejdede i Afrika igen bagefter. Men jeg begyndte at føle, at jeg gjorde for mange ”dumme" ting, når jeg bare ville være nyttig. Jeg prøvede at implementere politikker, som jeg ikke syntes gav nogen mening, men jeg var hele tiden bundet af en masse krav. Der begyndte jeg at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor vi gør ting, der ikke nødvendigvis fungerer. Og så vendte jeg tilbage til universitetet for at kunne tænke frit og give folk et rum, de kan gå ind i og gentænke deres egen praksis. Der er et stærkt miljø på SUND for den humanistisk-samfundsvidenskabelige forskning. Vi har en unik forskningskultur, hvor der er meget højt til loftet, og hvor vi kan mødes om vores grundlæggende nysgerrighed. Og så er sundhed jo i min optik noget af det allervigtigste.”


Hvad laver du?

”Jeg interesserer mig hovedsagligt for de ting, som alle synes at være enige om, vi skal have, men som alligevel ender med at give problemer, når vi omdanner ideerne til praksis. For eksempel er alle enige om, at vi gerne vil have et etisk sundhedsvæsen, men så snart vi omdanner etik til regelsæt, bliver det i sig selv en udfordring.

Lige nu arbejder jeg på et ERC-finansieret projekt, hvor vi kigger på dataintensivering. Alle vil gerne have flere data af bedre kvalitet og på flere mennesker. Men de er uenige om, hvad de skal bruges til. Det her projekt ser på, hvad der driver dataintensiveringen, og hvilke implikationer den har for den måde, vi organiserer sundhedsvæsnet på, for de rettigheder og pligter man får som patient og sundhedsprofessionel og for den måde, vi indretter vores samfund på.

Det, vi kan se på tværs af felterne, er blandt andet, at dataintensivering har gjort det muligt at skabe en distance mellem styring og drift. En sådan afstandsstyring kan give nogle uventede fejlkilder, fordi man mister følingen med, hvordan det data er blevet til. Ud fra de indsamlede data, sætter man så nogle initiativer i gang for at løse nogle problemer, som ikke nødvendigvis harmonerer med den virkelighed, de bliver implementeret i. Der kommer altså et mismatch mellem de praktiske problemer, man oplever i klinikken og de databaserede løsningsforslag.

Det, som man kan ved at lave grundvidenskabelig forskning, er at genåbne problemet – at gøre det tænkbart igen. Hvordan adresserer vi det, der er vigtigt i stedet for at prøve at implementere noget, der ikke virker? En grundvidenskabelig dyd er at huske, at vi ikke kun skal producere fakta, der skal rejse ud i verden som svar, men at grundforskning går ud på at skabe bedre spørgsmål.”


Hvorfor er din forskning vigtig for samfundet?

”Vi har brug for nogle institutioner i samfundet, som ikke skal levere færdiglavede løsninger, men som skal give rum til at tænke frit. Derfor er det også vigtigt, at jeg for eksempel ikke får et implementeringsansvar. Så bliver de parametre, jeg ville tage højde for, alt for begrænsede. Min forskning handler grundlæggende om at skabe måder at tænke på, hvilket i sidste ender skærper intelligensen og evnen til at forstå. Den grundvidenskabelige forskning er derfor essentiel for undervisningen. Det er den, vi bruger til at udvikle de studerendes evne til at tænke frit og kreativt. Vores output er næste generations kreativitet.”



Du har netop modtaget EliteForsk-prisen på 1,2 millioner kroner. Hvad betyder det for dig?

”Det er dejligt, både at ledelsen på SUND har valgt at indstille en samfundsforsker, og at man nationalt anerkender vores samfundsvidenskabeligt orienterede miljø her på SUND. Vi skal hele tiden stræbe efter at levere det bedste, og når nogen synes, man er lykkedes med kvalitet, bliver man glad. Og jeg er rigtigt glad for prisen! Jeg betragter ikke de store bevillinger som personlige karrieremæssige højdepunkter, men mere som en hjælp til at facilitere de rammer, som folk kan få lov at udvikle sig i.”


Hvad er det bedste ved dit job?

”Det må være forskningsfrihed kombineret med engagerede studerende. Det er skønt at forske, men jeg kunne ikke forestille mig kun at være forsker, for det er så vidunderligt at se mennesker gro og udvikle sig.”


Hvad laver du, når du ikke forsker?

”Jeg skelner ikke så meget mellem arbejde og fritid. Jeg er også et nysgerrigt menneske i min fritid, ligesom jeg er i min forskning. Min mand og jeg nyder at rejse og opleve verden. Og så elsker jeg, når jeg møder et nyt menneske, som fortæller mig en historie, jeg ikke engang vidste, jeg gerne ville høre.”