“At undervise er en drøm, der er gået i opfyldelse.” – Københavns Universitet

sund.ku.dk > Nyheder > 2017 > “At undervise er en dr...

23. marts 2017

“At undervise er en drøm, der er gået i opfyldelse.”

Forskerprofil

Fra regnfulde England over solrige Australien til lidt koldere København. Efter 20 år på Heart Research Institute i Sydney er professor MSO Clare Hawkins nu flyttet ind på sit nye kontor på Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet. Hun har dedikeret sit liv til at bane vejen for ny og bedre hjertemedicin, og hun er begejstret for nu at kunne videregive din viden i rollen som underviser.

Lige siden hun var ung, har Clare Hawkins haft lyst til at undervise. Men før hun vidste af det, havde hun en ph.d. i kemi og en stilling på Heart Research Institute i Sydney. Hun var både motiveret af sin nysgerrighed efter at forstå kemiske reaktioner og sin families kamp med hjertesygdom. Men hun kunne ikke helt slippe drømmen om at undervise. I sit nye job på Københavns Universitet kan hun kombinere sine to store interesser: forskning og undervisning.


Hvad består dit arbejde i? 

Mit arbejde fokuserer på sygdommen arteriosklerose eller åreforkalkning, som er den primære årsag til hjertesygdom. Jeg forsøger at forstå, hvordan cellerne i årerne skifter funktion tidligt i sygdommen. Det er afgørende, for når cellerne i årevæggen ikke fungerer, som de skal, sker der en ophobning af fedt, som fører til inflammation i årerne, og det kan i sidste ende medføre hjerteanfald og slagtilfælde. Jeg har forsøgt at forstå, hvorfor oxidanter, som er et reaktivt stof, ændrer cellens funktion. Det er de hvide blodceller, der producerer oxidanter, og det er normalt en meget kontrolleret proces, som udføres af immunsystemet med henblik på at dræbe bakterier. Men når der er inflammation i årerne, producerer de hvide blodceller et højere antal oxidanter end normalt, som i stedet for at dræbe bakterier ødelægger cellerne og fremskynder sygdommen. Jeg har forsøgt at forstå de processer, der fører til beskadigelse af cellerne, samt at finde måder at forhindre skaden på. 


Hvorfor er din forskning vigtig? 

Der er i øjeblikket ingen lægemidler på markedet, som kan kurere hjertesygdom. Der er altså et stort behov for bedre medicin på området. Min tilgang består i at forsøge at forstå de ændringer, der sker i sygdommens første stadier, og forsøge at forhindre, at de sker, før der ophobes så meget fedt, at det blokerer årerne og fører til hjerteanfald. 


Hvorfor begyndte du at forske inden for det område?

I mit ph.d.-projekt inden for kemi undersøgte jeg reaktive stoffers rolle i de ledskader, som ses i forbindelse med leddegigt, og det vakte min interesse for denne type af reaktioner. Men så flyttede min vejleder til Australien, og når man bor i kolde, regnfulde Nordengland er idéen om at flytte til solrige Sydney temmelig tillokkende. Han blev ansat på et institut for hjerteforskning og tilbød mig et job i sin forskergruppe, og det var dér, jeg skiftede fokus fra leddegigt til hjertesygdomme.

Jeg er også motiveret af mit privatliv. Min bedstemor døde af et hjerteanfald, og både min far og min bror har type 2-diabetes, som er en medvirkende årsag til hjertesygdom, så jeg betragter det som et relevant problem – både personligt og professionelt.


Hvad tiltrak dig ved SUND?

Da stillingen blev slået op, var der tydeligt for mig, at min forskning ville passe godt ind på instituttet. Der var mange forskere, jeg kunne arbejde sammen med, og flere muligheder for at undervise, som er noget, jeg altid har haft lyst til at gøre. Jeg havde faktisk søgt ind på lærerseminariet og var derfor lige ved ikke at tage min ph.d. Min plan var at undervise i naturvidenskab på gymnasiet, men min ph.d.-vejleder, professor Michael Davies – som jeg også arbejder sammen med her – foreslog, at jeg startede med at forske, og så kunne jeg vende tilbage til undervisningen senere, hvis det stadig var det, jeg havde lyst til. Og nu står jeg her.  


Kan du fortælle om et højdepunkt i din karriere?

Lige inden jeg forlod Sydney, modtog jeg en pris for mit arbejde som vejleder. Det betød rigtig meget for mig, for det er rollen som vejleder og arbejdet med de studerende og unge forskere, som jeg holder allermest af. Derudover tror jeg, det har været at opnå finansiering af min forskning. Det lykkedes mig at få tre forholdsvis store stipendier i Australien, heriblandt det prestigefyldte Australian Research Council Future Fellowship. At se mit navn på listen over modtagere af stipendiet var uden tvivl et højdepunkt i min karriere. 


Hvad kan du godt lide ved København og Danmark?

De europæiske storbyer er meget anderledes end storbyerne i Australien. København minder på mange måder om de byer, jeg voksede op i, i England. Når jeg sidder på mit kontor og kigger ud af vinduet, kan jeg se byens kirker og huse, hvilket er ret fantastisk og meget anderledes fra der, hvor jeg arbejdede i Sydney. Jeg er vild med de gamle, historiske bygninger, caféerne, hvor man kan sidde udenfor med et tæppe om sig, og byens beliggenhed lige ved vandet. Jeg er også vild med den aktive livsstil. Alle tager cyklen på arbejde, og selv hvis man ikke cykler, er det offentlige transportsystem fantastisk! Der går bogstavelig talt en bus hvert femte minut fra den vej, jeg bor på. I Sydney kunne man risikere at vente i timevis på bussen.


Hvad laver du, når du ikke er på arbejde?

Da jeg boede i Sydney, var jeg i mange år leder af en gruppe pigespejdere. Vi tog på telttur, lavede mad og forskellige håndværk og udviklede pigernes lederegenskaber. Jeg har været spejderleder i næsten 25 år, for jeg havde en lignende gruppe i England. Jeg har også været en del af et dragebådsteam, men jeg har ikke kunnet finde noget tilsvarende i Danmark. Det er en sejlsport, der minder meget om kajakroning, bare med en meget større båd og et team på 20 mand. Vi deltog i kapsejladser, hvor båden bliver udstyret med et dragehoved foran og en dragehale bagerst. Jeg plejede at træne tre gange om ugen, så nu skal jeg finde noget lignende i Danmark, særligt nu hvor vejret er ved at blive lidt meget sejlsportsvenligt...