Danske forskere et skridt tættere på vaccine mod hjernemalaria – Københavns Universitet

sund.ku.dk > Nyheder > 2017 > Danske forskere et skr...

10. marts 2017

Danske forskere et skridt tættere på vaccine mod hjernemalaria

Malaria

Hjernemalaria er en af de mest alvorlige former for malaria, som både kan bringe dødsfald og svære neurologiske mén med sig. De fleste dødsfald sker blandt børn. Forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet har gjort en opdagelse, som er første skridt i udviklingen af en vaccine mod hjernemalaria.

Hvert år bliver mere end 200 millioner mennesker ramt af malaria, og mere end 500.000 dør af infektionen. De fleste dødstilfælde sker hos børn under fem år, hvoraf en stor del er bosiddende i Afrika. Der er tre alvorlige undergrene af malaria – en af dem er hjernemalaria, som kan give svære neurologiske komplikationer og have dødelig udgang. En forskergruppe fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet har nu identificeret en gruppe af malariaproteiner, som bringer dem et skridt tættere på målet: at udvikle en vaccine, der kan beskytte børn mod hjernemalaria.

Der er to bærere af malariaparasitten: myg og mennesker. Når en malariasmittet myg suger blod fra et menneske, overfører den samtidig malariaparasitten. Inde i mennesket bosætter parasitten sig i de røde blodlegemer og bæres på den måde rundt i blodbanen. Undervejs sætter blodlegemer med parasitter sig fast på indervæggen af blodårerne. Når malariaparasitter samler sig i hjernen, bliver der skabt et forhøjet tryk, som i de mange tilfælde får konsekvenser i form af neurologiske mén, og i de værste tilfælde er dødeligt.

På figuren kan man se, hvordan proteinet (PfEMP1) på overfladen af det malariainficerede røde blodlegeme binder sig til ICAM1-receptorerne

”For at blodlegemet kan sætte sig fast i blodbanen, skal malariaprotein på blodlegemet kunne binde sig til de receptorer, der sidder på indersiden af blodårerne. Der er en bestemt receptor, ICAM-1, som er særligt associeret med hjernemalaria. Vi har fundet de proteiner, der binder ICAM-1 og i samarbejde med forskere ved Oxford University løst strukturen for, hvordan bindingen finder sted. Det betyder, at vi nu kan sige, hvilken del af malariaproteinet man skal ramme med en vaccine for at forhindre parasitten i at sætte sig fast og dermed stoppe udviklingen af hjernemalaria,” forklarer professor Anja T.R. Jensen fra Center for Medicinsk Parasitologi, Institut for Immunologi og Mikrobiologi (ISIM).

Hjernemalaria rammer både patient og samfund
For en del af de børn, som rammes af hjernemalaria, ser fremtidsudsigterne ikke specielt lyse ud. Selvom børnene bliver behandlet, ligger dødsraten alligevel på 15 til 20 %. Og mange af de overlevende vil få svære neurologiske mén. Hjernemalaria kan blandt andet have negativ effekt på indlæringsevnen, sprogudviklingen og hæmme motorikken.

”At finde en vaccine til at beskytte børn mod malaria handler om at redde liv, men også om at forbedre levevilkårene. Det gælder naturligvis både for det enkelte barn, men også for samfundet som helhed. De neurologiske mén kan have stor betydning for børnenes indlæringsevne, gøre at de bliver uarbejdsdygtige, og samlet set har det stor betydning for de berørte samfunds økonomi,” siger post-doc Yvonne Adams fra Center for Medicinsk Parasitologi, ISIM.

Studiet ”Structure-Guided Identification of a Family of Dual Receptor-Binding PfEMP1 that Is Associated with Cerebral Malaria” er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cell Host & Microbe. De væsentligste bidragsydere er Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden og Forskningsrådet for Sundhed og Samfund. Forskningen er udført i samarbejde med University of Oxford.


Kontakt:
Professor Anja T. R. Jensen, E-mail: atrj@sund.ku.dk, Telefon: +45 35 32 76 82
Post-doc Yvonne Adams, E-mail: yadams@sund.ku.dk, Telefon: +45 35 33 76 75