Stamcellemodeller giver nye muligheder for behandling af demens – Københavns Universitet

sund.ku.dk > Nyheder > 2017 > Stamcellemodeller give...

27. marts 2017

Stamcellemodeller giver nye muligheder for behandling af demens

Demens

Forskere fra Københavns Universitet har udviklet stamcellemodeller, som kan afsløre mekanismerne bag udviklingen af demens. En sygdom der rammer mange, og som der i dag ikke findes behandling for. Stamcellemodellerne har afsløret nye ubalancer i nervecellerne, som giver mulighed for at udvikle medicin, som kan stoppe demens, før sygdommen viser sig.

Der er omkring 80.000 mennesker i Danmark, der har demens. En sygdom der nedbryder nervecellerne i hjernen, og som der endnu ikke findes behandling for. Et forskerhold fra Københavns Universitet har nu udviklet stamcellemodeller, som har nye ubalancer i nervecellerne, som giver mulighed for at udvikle medicin mod demens.   

”Vi har afsløret en række af de sygdomsegenskaber, som kommer til udtryk i hjernen hos en person med Alzheimers sygdom og frontotemporal demens. Vi har fundet tydelige ubalancer i nervecellerne, som ender med at dræbe dem. Hvis vi kan udvikle medicin, der er rettet mod at genetablere balancerne i nervecellerne, kan vi hindre, at de dør, og dermed også behandle demens meget tidligt i sygdomsprocessen,” fortæller lektor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab Kristine Freude.

Sygdomsprocessen i demens har længe været en udfordring for forskningen på området. Nervecellerne i hjernen kan ikke undersøges på tilstrækkelig tæt hold, mens patienten er i live, og når patienten dør, er det for sent at kigge efter den vigtige spæde start på disse alvorlige sygdomme. Derfor har det været hårdt tiltrængt at udvikle en stamcellemodel for patienternes hjerne for at kunne studere, hvordan sygdommen udvikler sig. Det er nu lykkedes; forskerne har ved at bruge særlige stamceller udviklet mikrohjerner, som udtrykker patienternes sygdom, og som kan studeres på nærmeste hold.

Forskere udvikler for første gang demens i en petriskål
Når en person rammes af demens, har videnskaben oftest ikke svar på, hvorfor sygdommen er opstået. Men i nogle få tilfælde er sygdommen arvelig og kan ses i form af en mutation i et gen. Og det er denne mutation, som er grundlaget for forskernes stamcellemodel.

”Vi har brugt de arvelige demenstilfælde, som skyldes en mutation, til at studere de sygdomsegenskaber, der generelt kommer til udtryk ved demens. Kort sagt sammenligner vi nerveceller, som har mutationen, med raske nerveceller. De steder, hvor de muterede nerveceller er anderledes fra de raske, er de steder, som vi kan bruge som mål for ny medicin mod demens,” siger Kristine Freude.

Selve processen foregår på den måde, at forskerne tager en vævsprøve fra en dement patient med det muterede gen. Herefter bruger de en særlig teknik til at omdanne vævsprøverne til særlige stamceller, de såkaldte inducerede pluripotente stamceller (iPS-celler); en slags stamceller som har evnen til at udvikle sig til alle kroppens celletyper inklusiv nerveceller. Den sygdomsgivende mutation bliver derefter rettet i nogle af iPS-cellerne, som dermed bliver ”raske”. Herefter laver forskerne nerveceller ud af både de muterede og de raske iPS-celler.

Dermed har forskerne to slags nerveceller: nogle med mutationen og andre raske. Bortset fra mutationen er cellerne fuldstændig ens, og derfor kan forskerne med stor sikkerhed sige, at de egenskaber, som er særlige for de muterede nerveceller, knytter sig til udviklingen af demens og er dermed mulige mål for behandling af sygdommen.

Forskerne er de første i Danmark til at bruge denne særlige stamcelleteknik til at udvikle demens i en petriskål, hvilket hæver Danmark til internationalt niveau på området.

Studiet ’Patient iPSC-Derived Neurons for Disease Modeling of Frontotemporal Dementia with Mutation in CHMP2B’ er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Stem Cell Reports.


Kontakt:
Lektor Kristine Freude, E-mail: kkf@sund.ku.dk, Telefon: +45 35 33 09 37, Mobil: +45 25 57 22 61