Forskere fra Københavns Universitet tager vigtigt skridt mod en HIV-vaccine – Københavns Universitet

sund.ku.dk > Nyheder > 2017 > Forskere fra København...

25. april 2017

Forskere fra Københavns Universitet tager vigtigt skridt mod en HIV-vaccine

Vacciner

Forskere fra Københavns Universitet har udviklet en strategi, der kan revolutionere måden at designe vacciner på. Den nye strategi bruges til at udvikle vacciner, der kan forhindre infektion med HIV og udvikling af AIDS.

Vacciner er et uundværligt redskab til forebyggelse og behandling af alvorlige infektionssygdomme som skoldkopper, polio og mæslinger. Men det er endnu ikke lykkedes at udvikle vacciner, som kan bidrage til behandling og forebyggelse af kroniske infektionssygdomme som HIV og hepatitis C.

Ny forskning fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet baner vej for vacciner, der i modsætning til traditionelle metoder, styrker de dele af immunforsvaret, der angriber de virusgener som er mindst aktive under infektionen. Det forlænger immunforsvarets modstandskraft over for virusset.  

Traditionelle vacciner bevirker typisk en kraftig stimulering af de dele af immunforsvaret, der reagerer mest på den pågældende virus. Men den samlede reaktion på vaccine og infektion er ofte så kraftig, at immunforsvaret ”taber pusten” og derfor ikke kan udrydde virusset fuldstændigt. Forskerne har derfor designet en vaccine, der styrker de celler i immunforsvaret, der håndterer de mindre udsatte dele af virus. På den led kan cellerne fordele ”arbejdsindsatsen” og fastholde forsvaret mod virusangrebet i længere tid. Det giver immunforsvaret tid til at opbygge et mere effektivt forsvar, der derefter kan nedkæmpe resten af virusset.

”Vi viser her en helt ny måde, som vacciner kan fungere på. Vores vaccine understøtter immunforsvarets arbejde med at udvikle en effektiv bekæmpelse af virusset, i stedet for med det samme at bekæmpe de mest hårdføre dele af virusset. I kombination med andre vacciner kan denne tilgang vise sig at have en særdeles effektiv virkning”, udtaler forskningsleder og lektor Peter Holst fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi.

Forsøg med aber kan føre til effektiv vaccine

I 2008 besluttede forskningsgruppen sig for at udvikle en ny vaccinestrategi, der skaber såkaldte stærke immunsvar mod svagt immunstimulerende dele af virusser. Forskningen fokuserede først på forsøg i mus og senere i aber.

Nu viser forskningsgruppens resultater, at denne teknologi kan kontrollere infektion med virusset SIV (simian immunodefiency virus) i aber. SIV er en kronisk infektionssygdom og en særdeles naturtro gengivelse af HIV. Resultaterne er et vigtigt skridt mod at udvikle en vaccine mod HIV og andre kroniske infektioner.

”Vores opgave består nu i at etablere en viruskontrol i alle inficerede dyr og derefter i mennesker. Vi er overbeviste om, at det er muligt at identificere flere forbedringer af vores forsøg og dermed nå frem til en velfungerende vaccine, i første omgang mod HIV, men også mod andre kroniske infektioner”, siger Peter Holst. 

Studiet ”Mucosal vaccination with heterologous viral vectored vaccine targeting subdominant SIV accessory antigens strongly inhibits early viral replication” er udgivet i det videnskabelige tidsskrift EbioMedicine. Studiet er støttet af AIDS-Fondet samt Det Frie Forskningsråd. Konceptet er videreudviklet fra tidligere studier med kroniske infektioner i mus, oprindeligt udført i samarbejde med professor Jan Pravsgaard og professor Allan Randrup fra Københavns Universitet.

Tryk på billedet for at se hele figuren.

Figurtekst:

Vaccinen styrker immunforsvarets arbejdsdeling

Før vaccination har kroppen ganske få celler, der kan genkende HIV.

Øverste række: Virusangreb uden vaccine. Når HIV virusset inficerer den uvaccinerede vært, præsenteres immunforsvaret hovedsagligt for de stærke antigener. Immuncellerne deler sig derfor, så der opstår flest celler, som genkender stærkt immunstimulerende gener (i grøn). Men HIV virusset deler sig så hurtigt at immuncellerne ikke kan følge med i længden. De svagt immunstimulerende gener (i pink) aktiverer kun immunforsvaret minimalt.

Midterste række: Virusangreb med traditionel vaccine: En vaccination med stærkt immunstimulerende celler gør immunforsvaret fokuseret, men HIV virusset vil alligevel kunne udtrætte immuncellerne eller undvige dem gennem mutation.

Nederste række: Virusangreb med ny vaccinestrategi: En vaccination med svagt immunstimulerende celler styrker immunsvaret mod disse gener og tillader også et immunsvar mod stærkt immunstimulerende gener. Resultatet er at immunforsvaret genkender hele virusset og deler arbejdet mellem de stærk- og svagt immunstimulerende gener. Vaccinen skaber således en arbejdsdeling der sikrer at immunforsvaret kan følge med og bekæmpe eller i nogle tilfælde udrydde infektionen.

Faktaboks om SIV og HIV
Simian immunodeficiency virus (SIV) findes i mere end 30 afrikanske primater. Man mener at SIV i sin tid vandrede fra blandt andet chimpanser til mennesker hvor den udviklede sig til HIV. Dette slægtskab gør SIV til den mest velegnede model til at studere immunforsvarets svar på en infektion.

Kontaktpersoner: 

Peter Holst
Institut for Immunologi og Mikrobiologi
Mail: pholst@sund.ku.dk
Tlf. 35 32 64 76

Andreas Westergaard
Kommunikationsrådgiver
Mail: andreas.westergaard@sund.ku
Tlf. 53 59 32 80