Stamceller åbner for ny behandling af diabetes – Københavns Universitet

sund.ku.dk > Nyheder > 2017 > Stamceller åbner for n...

06. november 2017

Stamceller åbner for ny behandling af diabetes

Video

Nyt stamcelle-studie fra Københavns Universitet afdækker, hvordan man kan øge den livsvigtige insulinproduktion hos diabetespatienter. Ved at påvirke udviklingen af stamceller til insulin-producerende betaceller i bugspytkirtlen, kan forskningen bane vej for en effektiv behandling af diabetes. Metoden kan også få stor betydning for behandling af en række andre sygdomme.

Se video her:





På verdensplan er 415 millioner mennesker diagnosticeret med diabetes. Og tallet er støt stigende. Fælles for patienterne er, at de mangler evnen til at producere tilstrækkelige mængder af insulin, der regulerer blodsukker i kroppen. Det kan føre til en lang række følgesygdomme og i mange tilfælde være livsfarligt.

Et nyt studie fra Københavns Universitet, der netop er blevet offentliggjort i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift, Nature Cell Biology, afdækker, hvordan forskere ved hjælp af humane stamceller kan lave insulin-producerende celler som kan transplanteres til diabetespatienter.

”Gennem forsøg i mus er det lykkedes os at styre kommunikationen mellem humane stamceller, så de udvikler sig til betaceller”, siger professor og institutleder Henrik Semb fra Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Biology på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Stamceller

Cellernes retningssans betinger deres udvikling

Forskergruppen, der ud over Henrik Semb består af bl.a. Zarah Löf-Öhlin og Pia Nyeng, satte sig oprindeligt for at undersøge, hvordan kroppen skaber de komplicerede rørsystemer, der transporterer væsker og gasser gennem kredsløb og organer.

De ønskede at afdække, hvordan stamceller udvikler sig til at varetage forskellige højtspecialiserede funktioner i organerne og forventede at finde et meget komplekst signalsystem mellem cellerne. Det viste sig imidlertid, at kommunikationen mellem cellerne er overraskende simpel. Ifølge adjunkt Pia Nyeng bliver processerne hovedsagligt styret af cellernes evne til at mærke, hvad der er op og ned, (cellernes såkaldte polaritet).

Stamceller

Insulin-producerende celler (grønne og røde) i bugspytkirtlen dannes i tæt kontakt med rørsystemet (blåt).

”Det viser sig, at signalmolekyler - den såkaldte epidermal vækstfaktor (EGF) - både styrer dannelsen af rør og af betaceller gennem ændringer i cellernes retningssans. Det er ganske enkelt afgørende for stamcellernes udvikling, hvordan de er orienteret i rørene, når de skal udvikle sig til betaceller. Dette er en virkelig fantastisk og enkel mekanisme og ved at påvirke cellernes såkaldte polaritet kan vi styre produktionen af betaceller og dermed kroppens insulinproduktion", siger Pia Nyeng.

Klik for større billede.

Spændende potentiale for diabetes-behandling
Studiet er hovedsagligt baseret på forsøg i mus, men forskerne besluttede sig for at undersøge, om den samme mekanisme kunne genfindes i menneskelige celler.

"Zarah Löf-Öhlin fandt ud af, at den samme cellemodnings-mekanisme gælder for udviklingen af humane celler. Nu håber vi, at vi kan bruge denne viden til at udvikle menneskelige stamceller til betaceller i laboratoriet og bruger dem til at erstatte betaceller i mennesker med diabetes”, siger Henrik Semb.

Forskerne forventer, at reguleringen af cellers polaritet kan være en nøgle til at påvirke udviklingsprocesser i mange andre menneskelige celletyper, eksempelvis i nerveceller. Dette kan bidrage til at udvikle stamcelle-terapi for andre sygdomme.

Artiklen “EGFR signalling controls cellular fate and pancreatic organogenesis by regulating apicobasal polarity” er udgivet i Nature Cell Biology.

Kontaktinformation

Professor Henrik Semb
Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Biology 
Mailadresse: semb@sund.ku.dk
Telefon: +45 23 48 11 48