Kæmpe kræftstudie åbner for skræddersyede brystkræftscreeninger – Københavns Universitet

sund.ku.dk > Nyheder > 2017 > Kæmpe kræftstudie åbne...

23. oktober 2017

Kæmpe kræftstudie åbner for skræddersyede brystkræftscreeninger

Kræft

Vidensgrundlaget til mere præcis vurdering af risiko for brystkræft er nu på plads. Et nyt kræftstudie har samlet data om en stor mængde almindelige arvelige faktorer, der har betydning for kræftrisiko. Resultaterne kan gøre det muligt at skræddersy de tilbud, kvinder får om brystscanninger og forhåbentlig nedsætte dødeligheden yderligere.

Brystkræft er en af de mest hyppige kræftformer i Danmark. 1 ud af 8 danske kvinder får på et tidspunkt i livet konstateret brystkræft. Nu har forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i samarbejde med en række andre lande samlet så megen viden om almindelige arvelige faktorer relateret til brystkræft, at målingen af risiko er præcis nok til at bruge praktisk. Resultaterne er fordelt på adskillige videnskabelige artikler, som tilsammen udgør det hidtil største studie i kræft. 

”Vi har skabt vidensgrundlaget for at kunne risikovurdere så præcist, at vi forhåbentlig kan skræddersy det tilbud, almindelige kvinder får om screening for brystkræft, til hver enkelt kvinde. Et personligt risikobaseret screeningsprogram kan forhåbentlig hjælpe os til at nedsætte dødeligheden blandt kvinder med brystkræft yderligere,” siger Stig Bojesen, klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin og Herlev-Gentofte Hospital.

I dag får alle kvinder mellem 50 og 69 tilbudt mammografi (screening af brystet for kræft) hvert andet år. Screeningerne fungerer godt og sænker dødeligheden, men der er nok også nogle ulemper i form af falsk positive og overdiagnostik, som man formentlig vil kunne reducere ved at lave individuelle screeningstilbud.

Verdens største kræftstudie
Artiklerne er en del af verdens hidtil største kræftstudie. Almindelige arvelige faktorer betyder meget lidt for risiko for kræft, hvis de står enkeltvist. Derfor er forskerne gået sammen i det såkaldte OncoArray konsortium for at indsamle arvemateriale og data på 450.000 personer. 

Hos hver person har de kortlagt en halv million steder i arvematerialet, som forbindes med risiko for kræft i bryst, tyktarm og endetarm, lunge, æggestok og prostata. For hver sygdom har man nu viden om et stort antal almindelige steder i arvematerialet, der er med til at afgøre, hvor stor eller lille risiko hver enkelt person har for at udvikle en bestemt type kræft. Det forklarer professor Stig Bojesen.

”Eftersom her er tale om arvelige faktorer, kan vi ikke ændre på dem. Men vi kan fx vurdere, hvor stor en risiko en kvinde har for at udvikle brystkræft, og hvornår i livet, hun har risiko. Dermed kan vi skræddersy et screeningsprogram, som måske kan betyde, at vi kan fange kræften på et tidligere stadie, eller omvendt først begynde med screeningen på et senere tidspunkt. Og det er faktisk ikke sværere end at tage en blodprøve,” siger han.

En ændring af screeningsproceduren for brystkræft ligger stadig et stykke ude i fremtiden og skal afprøves grundigt, inden det bliver aktuelt. Stig Bojesen håber, at resultaterne kan kombineres med andre risici for brystkræft som fx alder, familiehistorie, livsstil og billedanalyser af brystvæv, så risikoen kan beregnes endnu mere præcist.

Stig Bojesen er professor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet og overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital. Han har ledet den del af arbejdet i OncoArray konsortiet, der blev udført i København.

Artiklen 'Identification of ten variants associated with risk of estrogen-receptor-negative breast cancer' er en del af det samlede studie og er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics. 

Kontakt:
Professor og overlæge Stig Bojesen
E-mail: stig.egil.bojesen@regionh.dk
Telefon: +45 38 68 38 43