Iltbehandling får antibiotika til at virke igen – Københavns Universitet

sund.ku.dk > Nyheder > 2017 > Iltbehandling får anti...

29. november 2017

Iltbehandling får antibiotika til at virke igen

Antibiotika

Ved at flytte antibiotikabehandling ind i et trykkammer med mere ilt end normalt, kan man få antibiotika til at virke på bakterier, der ellers ikke kan slås ned af behandlingen. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet. Den nye viden kan hjælpe patienter med kroniske infektioner, mener forskerne.


Hårdføre bakterier, der normalt kan modstå antibiotikabehandling, kan igen gøres følsomme over for antibiotika ved at tilføre ilt under tryk. Bakterierne er meget mere følsomme over for de fleste typer antibiotika, når de får ilt, som de bruger til at dele sig og vokse. Men kroppens eget immunforsvar kan dræne al ilten omkring bakterierne, og så bliver de modstandsdygtige over for antibiotika.

Men hvis man kunstigt tilfører mere ilt, virker antibiotikabehandlingen igen. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet udgivet i det videnskabelige tidsskrift Antimicrobial Agents and Chemotherapy.

”Det er markant, hvor meget bedre antibiotika virker mod bakterierne, når der bliver tilført ilt. Hos patienter med lidelser som cystisk fibrose er det nogle meget alvorlige infektioner, som vi normalt ikke kan få has på. Dette studie åbner for, at man måske fremover kan behandle patienterne i et trykkammer med mere ilt,” siger lektor Peter Østrup Jensen fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi.

Klik for at forstørre

Bakterierne taber pusten
Ved kroniske infektioner angriber kroppens eget immunsystem bakterierne ved at sende hvide blodlegemer, de såkaldte fagocytter afsted, der skal ”æde” bakteriecellerne. Men særligt hårdføre bakterier kan modsætte sig ved at samle sig i klumper af slim i en såkaldt biofilm. Når bakterierne først er i biofilmstadiet er det stort set umuligt for kroppen selv at slå infektionen ned. Derfor har patienten brug for antibiotika.

Men nogle gange kan bakterierne også modstå målrettet antibiotikabehandling. Og det har kroppens eget immunsystem faktisk en del af skylden for, viser det nye studie fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

”Fagocytterne bruger al ilten rundt om biofilmen, og det gør at bakterierne ikke kan ånde. De nedsætter deres stofskifte, så de ikke deler sig og vokser. Problemet er bare, at antibiotika ikke virker, når bakterierne har et meget lavt stofskifte. Det er første gang, at det er bevist, at det faktisk er kroppens eget respons på infektionen, der fører til, at den ikke kan bekæmpes med medicin,” siger Mette Kolpen, post.doc på Rigshospitalet.

2,8 atmosfæres boost
I isolerede forsøg i trykkammer har forskerne simuleret kroniske infektioner i cellekulturer og kroppens respons mod infektionerne. I den forbindelse har de tilføjet mere ilt end normalt for at se, hvordan det vil påvirke cellekulturerne.

Der blev brugt 2,8 atmosfæres tryk, hvilket er det samme som Rigshospitalet bruger i andre former for trykkammer-behandling. Efter 90 minutter, som er normaltiden for patienter i et trykkammer, kunne forskerne se en markant effekt. Antibiotika virkede 99 procent bedre i cellekulturerne, der fik trykbehandling, sammenlignet med dem uden for trykkammeret.

Studiet peger ifølge forskerne på, at de nu bør udvide og lave kliniske forsøg med patienter i Rigshospitalets trykkamre.

Læs hele studiet: ”Hyperbaric oxygen sensitizes anoxic Pseudomonas aeruginosa biofilm to ciprofloxacin”

Om studiet

Forskerne har undersøgt den genstridige bakterie Pseudomonas aeruginosa, der findes hos patienter med cystisk fibrose eller diabetespatienter med kroniske sår.

Forskerne brugte det kendte antibiotikum ciprofloxacin.

Antibiotikabehandlingen blev 99 procent mere effektiv i trykkammeret end uden for.

Ved at tilføre ilt bliver bakteriernes stofskifte igen højere, som betyder at de deler sig og vokser hurtigere. Derfor understreger forskerne, at timingen er vigtig, når man skal bruge antibiotikabehandling sammen med at tilføre ilt under tryk.