Ny sygdom hos kvæg påvist og på vej mod udryddelse – Københavns Universitet

sund.ku.dk > Nyheder > 2017 > Ny sygdom hos kvæg påv...

11. januar 2017

Ny sygdom hos kvæg påvist og på vej mod udryddelse

KVÆGSYGDOM

Professor Jørgen Agerholm og hans team ved Institut for Klinisk Veterinærmedicin har påvist en ny sygdom hos kvæg. Sygdommen giver fatal forkrøbling hos kalve og kræver oftest kejsersnit. Sygdommen er genetisk, og nu kan den skyldige mutation avles væk.


CT scanning af en misdannet kalv taget af Fintan McEvoy fra Institut for Klinisk Veterinærmedicin

Sygdommen, som består i en mutation i CHRNB1-genet hos kalvene, er arvelig. En kalv født af en ko med mutationen i genet befrugtet af en tyr med ditto, har 25 procents risiko for at blive født med anormaliteter, der normalt vil gøre, at koen skal have kejsersnit og at kalven må aflives. Sygdommen svarer til en form for medfødt myastheni hos børn.

Ovenstående har professor Jørgen Agerholm, dyrlæge, ph.d. dr.med.vet. fra Institut for Klinisk Veterinærmedicin på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og hans hold påvist og offentliggjort i BMC Genomics ”A CHRNB1 frameshift mutation is associated with familial arthrogryposis multiplex congenita in Red dairy cattle”.

”Sammen med dansk kvægbrug har vi et forskningsprojekt om at undersøge misdannelser hos kalve. Vi fik i den sammenhæng kalve indsendt af praktiserende dyrlæger. Nogle syge kalve lignede hinanden og var i samme familie, viste det sig. Vi kan føre mutationen tilbage til én avlstyr”, siger professor Jørgen Agerholm.

Avlstyren med den skadelige genetiske mutation er blevet brugt flittigt i både Danmark og udland pga. hans andre i øvrigt rigtigt gode genetiske egenskaber. Ligeledes er nogle af hans sønner, der også bærer mutationen, blevet brugt i kvægavlen. Men efter professor Agerholm og holdets opdagelse, er det nu slut:

”Nu hvor vi har fundet ud af, hvad det er for en mutation, får de danske kvægavlsforeninger testet deres tyre for mutationen. For at kalven skal blive syg, skal den have et dårligt gen fra både mor og far. Så hvis man holder tyrene fri, hvilket er lettere end at teste alle køer, får man ikke syge kalve. Det er den billigste og bedste måde at stoppe spredning på. ”

En kalv, hvor enten kun tyren eller koen bærer anlæg for mutationen, vil være sund og rask, men have 50 procents risiko for selv at blive bærer af genfejlen. Fra nu af vil kun tyre helt uden anlæg for genfejlen blive avlstyre.

”Vi undgår, at der bliver født kalve med de her meget svære misdannelser. De kalve kan ikke leve. Dyrevelfærdsmæssigt er det jo vigtigt, så det er godt, at kvægavlerne tager dette alvorligt. Det er også klart, at alvorlige arvelige sygdomme skader landbrugets økonomi. Ved denne sygdom mister man ikke kun kalven, men koen skal også have foretaget kejsersnit.”, forklarer professor Agerholm.

Ud over at gavne dyrene og landbruget, mener professor Jørgen Agerholm også, at resultaterne kan gavne forskningen indenfor medfødt myastheni hos børn:

”Vi har påvist en mutation i et gen, der findes tilsvarende hos mennesker. Læger kan bruge den yderligere viden om funktionen af genet i forskning i tilsvarende defekter hos børn og således rækker forskningen i genetiske kvægsygdomme ind i humanmedicinens verden ligesom forskningen bidrager til grundlæggende viden om geners funktion og betydning.”

Læs studiet: Agerholm JS, McEvoy FJ, Menzi F, Jagannathan V, Drögemüller C:
A CHRNB1 frameshift mutation is associated with familial arthrogryposis multiplex congenita in Red dairy cattle

Kontakt:
Professor i Veterinær Reproduktion og Obstetrik
Jørgen Agerholm
Institut for Klinisk Veterinærmedicin
E-mail: jager@sund.ku.dk
Telefon: +45 29 17 81 36