Skizofreni, autisme og depression deler genetisk aktivitet – Københavns Universitet

sund.ku.dk > Nyheder > 2018 > Skizofreni, autisme og...

09. februar 2018

Skizofreni, autisme og depression deler genetisk aktivitet

Genforskning

Mange sygdomme bliver mere eller mindre genetisk båret videre fra generation til generation. Men i mange tilfælde er man ikke sikker på, hvordan den genetiske disposition fører til sygdommen. Det er et internationalt forskerhold i tidsskriftet Science nu kommet tættere på for psykiske lidelser som skizofreni, autisme og depression. Studiet er baseret på amerikanske vævsprøver.


Nogle sygdomme, man får gennem livet, er arvelige og forårsages blandt andet af genetiske forhold, som man er født med. Men det har i mange tilfælde været et mysterium for forskerne, hvordan forskelle i generne kan forklare, at man bliver syg.

Nu har et internationalt hold af forskere med University of California i spidsen og Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri repræsenteret imidlertid afdækket, hvilke gener der er aktive i de fem psykiske lidelser: bipolar lidelse, autisme, depression, skizofreni og alkoholisme.

”Vi kan se, at de gener, der er aktive, i nogen udstrækning er fælles for disse psykiske lidelser. Rent faktisk afslører det, hvordan disse lidelser er tæt beslægtet. Det kan forklare, at mange mennesker lider af mere end en psykisk lidelse, og at forskellige psykiske lidelser løber i samme familie. Og det passer meget præcist med psykiske lidelsers genetiske ligheder,” siger klinisk professor Thomas Werge fra Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri, der er medforfatter til studiet.

Nyfortolkning af 15 års resultater
Forskerne har undersøgt hjernen hos i alt 400 afdøde mennesker, der led af en af de givne psykiatriske lidelser og sammenlignet med hjernen hos en kontrolgruppe af mennesker uden de sygdomme. Vævsprøverne stammer fra amerikanske biobanker.

De har så kortlagt hjernens transkriptom, det man kan kalde arvemassens aktivitet, som er de molekylære processer, der formidler information i vores DNA til proteiner i cellerne.

”Det er vigtigt, at vi nu ser, hvad generne gør, og ikke kun hvordan generne er opbygget. De sidste 10-15 år har vi med sekventering af DNA netop kortlagt vores geners og arvemasses struktur. Men vi har manglet evnen til at fortolke genetikken. Vi har vidst, at visse gener øger risiko for visse sygdomme. Men hvordan generne gør det, har været ukendt indtil nu,” siger Thomas Werge. 

Forskerne håber på, at man i kommende studier vil kunne bruge lignende metoder til at kortlægge den genetiske årsager til andre hjernesygdomme.

Studiet er støttet af blandt andet NIMH, SFARI, Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden.

Læs hele studiet: ”Shared molecular neuropathology across major psychiatric disorders parallels polygenic overlap”

 

Kontakt
Klinisk professor Thomas Werge
thomas.werge@regionh.dk

Kommunikationsmedarbejder Mathias Traczyk
Tlf. 93565835
Mathias.traczyk@sund.ku.dk