Bioinformatikkens bannerfører hædres med sjælden international pris – Københavns Universitet

03. marts 2016

Bioinformatikkens bannerfører hædres med sjælden international pris

Bioinformatik

I 1980erne var området stort set ukendt, og alle smilede af datanørderne, der så en fremtid i at bruge maskiner til at læse data. 30 år senere har bioinformatik vist sig at være et af de hurtigst voksende forskningsområder, der leverer uundværlige byggestene til fremtidens forebyggelse og behandling. Professor Søren Brunak så som en af de første potentialet og er i dag en af de vigtigste drivkræfter bag bioinformatikken. Nu hædres han af sine kollegaer med den prestigefyldte Accomplishment by a Senior Scientist Award fra den internationale organisation ISCB.

En pioner på sit område. Banebrydende forskning.  Stor international betydning. Der mangler ikke begrundelser, når The International Society of Computational Biology (ISCB) skal beskrive, hvorfor professor Søren Brunak har fået prisen Accomplishment by a Senior Scientist Award. Prisen har kun været uddelt et fåtal af gange, og ingen danskere har endnu opnået den særlige anerkendelse, som er kendetegnet ved, at prismodtageren indstilles og kåres af sine kollegaer.

”Det er en stor anerkendelse, og jeg er meget glad. Mine kollegaer har nomineret mig, så jeg går ud fra, at de synes, mit arbejde er spændende og inspirerende. Det er jeg meget stolt af, og jeg ser det som en stor motivation. Samtidig er det et kvalitetsstempel og en anerkendelse af, at vi holdt fast og udviklede et område i en periode, hvor de fleste grinte af os. Vi var på rette vej allerede dengang, det var bare svært for omgivelserne af se potentialet. Men tiderne er skiftet, og i dag har man en anden indstilling til data”, siger professor Søren Brunak, der i dag er forskningsdirektør ved Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, hvor han leder gruppen ”Translational Disease Systems Biology”

First mover med næse for fremtidens potentiale
Søren Brunak fik i 1993 en stor bevilling fra Grundforskningsfonden, som gjorde ham i stand til at etablere et af de første centre i verden, der beskæftigede sig med bioinformatik.

”Der var omkring 350 projekter, som Grundforskningsfonden kunne vælge mellem i den første runde, og den uddelte 23 bevillinger. En af dem gik til bioinformatik, og det var utroligt fremsynet. Mange forstod slet ikke, hvad det handlede om, men med bevillingen blev vores område endelig anerkendt som et egentligt forskningsområde frem for at blive opfattet som en niche”, siger Søren Brunak.

Siden etableringen af centret i 1993, er der sket en rivende udvikling på området. Der er kommet avanceret soft- og  hardware, der er kommet ny og vigtig forskning og data på området, og i dag er bioinformatik et selvstændigt forsknings – og uddannelsesområde ved alle universiteter. Samtidig er området blevet fremhævet som et af de vigtigste inden for nyere teknologi, og der har de seneste år været stort fokus på, hvordan samfundet kan få gavn af de store datamængder, som informationssamfundet fører med sig. Det humane genom er blevet færdigsekventeret, og nu er der fokus på individuel variation af betydning for sygdomsrisiko og behandlingsvalg.

”Vores område går ud på, at se systemet i store mængder af data. Når man siger big data, lyder det lidt som om, at mange data i sig selv er det værdifulde. Men data bliver  først interessante, når vi er i stand til at udtrække den viden fra dem, som giver os værdi. Vi skal være i stand til at sætte en datatype sammen med andre data, så vi får de informationer, der kan vise os mønstre og tendenser, som vi ikke kendte i forvejen eller kun havde en formodning om. Hvis vi samtidig også kan få systemerne til at give os anvisninger på, hvordan en læge bedst behandler patienter, er vi nået langt”, siger Søren Brunak.

”Afgørende, at andre får glæde af mine metoder”
Søren Brunak beskæftiger sig især med at udvikle nye tilgange til at systematisere og analysere sundheds- og sygdomsdata, og blandt sine forskerkollegaer er han en efterspurgt sparringspartner og mentorfigur. En af de vigtigste mærkesager er dog, at hans forskning og viden ikke ligger og samler støv.

”Vores mest citerede metode er citeret op mod 10.000 gange, og det er jo et fint kvantitativt mål for, at folk rent faktisk kan bruge det, vi laver. Vi fokuserer meget på at lave vores metoder, så andre kan få glæde af dem. Min store ambition er at lave metoder, som bliver brugt og kan forbedre tingenes tilstand og dermed gøre en forskel i samfundet”, siger Søren Brunak.

Prisen er offentliggjort på ISCB's hjemmeside (iscb.org) og bliver uddelt i juli 2016.

Kontakt:
Professor Søren Brunak, mail: soren.brunak@cpr.ku.dk, mobil: +45 20 67 24 77