Banebrydende forskning i hukommelsen hædres med verdens største hjerneforskningspris – Københavns Universitet

sund.ku.dk > Nyheder > NYHEDER 2016 > Banebrydende forskning...

01. marts 2016

Banebrydende forskning i hukommelsen hædres med verdens største hjerneforskningspris

THE BRAIN PRIZE 2016

Tre britiske topforskere belønnes med Danmarks svar på Nobelprisen – The Brain Prize. Forskerne har givet os afgørende viden om, hvordan menneskehjernen bærer sig ad med at huske, lære og navigere. Hjerneforskere fra SUND er begejstrede for pristildelingen, der kommer dansk forskning til gode.

Dybt inde i midten af hjernen sidder hippocampus, to små områder formet som søheste. Hippocampus er hjernens indlæringsportal, det er den, der gør, at mennesket kan lagre informationer. 

Tre britiske hjerneforskere - Timothy Bliss, Graham Collingridge og Richard Morris  - har vist, hvordan nervecellerne i hippocampus samarbejder, og har dermed givet grundlaget for at forstå, hvordan mennesket bærer sig ad med at huske.

For denne forskning belønnes de nu med verdens største hjerneforskningspris, The Brain Prize, som er på 1 mio. euro. Bag prisen står den danske Fonden for Grete Lundbecks Europæiske Hjerneforskningspris. Formanden for Fondens bedømmelseskomité, professor Sir Colin Blakemore begrunder tildelingen:

”Timothy Bliss, Graham Collingridge og Richard Morris har tilsammen løftet sløret for, hvordan hjernen kan ændre sig gennem erfaring, og dermed gøre det muligt for os lære nyt og at tilpasse os vores omgivelser. Forskerne har også givet os bedre redskaber til at forstå alvorlige sygdomme som depression, epilepsi og stofafhængighed. En sådan indsats fortjener anerkendelse, ” siger han.

Glade SUND-forskere

Danske hjerneforskere er begejstrede over årets pristildeling: På Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet siger professor Jakob Balslev Sørensen:

”De tre prisvinderes afgørende opdagelse er, at det er de små kontaktpunkter mellem nervecellerne – synapserne – som ændrer egenskaber, og at disse ændringer kan være varige og dermed ændre hjernens funktion på langt sigt. Fænomenet langtidspotentiering har stor bevågenhed i forskerkredse, så for alle hjerneforskere er dette års pristildeling en lejlighed til at standse op og begejstres over, hvor langt vi faktisk er nået”, siger han.

Synapser kan styrkes

De tre hjerneforskere har hver for sig og tilsammen vist, hvordan forbindelserne mellem hjernecellerne i hippocampus, de såkaldte synapser – kan styrkes ved gentagen stimulation. Fænomenet kaldes langtidspotentiering, da det kan fortsætte uendeligt. Forskerne har beskrevet mekanismerne bag fænomenet, og har vist at det er langtidspotentieringen, der er selve grundlaget for at kunne lære, huske og navigere i omgivelserne.

Forskernes resultater viser, at hjernen ikke er statisk, men plastisk, det vil sige at hjernen kan håndtere og tilpasse sig nye indtryk og hændelser. Plasticitet giver hjernen mulighed for at reorganisere sig efter en beskadigelse, som for eksempel efter en blodprop eller ved pludselig blindhed.