Danskudviklet antistof hjælper kroppen med at bekæmpe kræft – Københavns Universitet

sund.ku.dk > Nyheder > NYHEDER 2016 > Kræftforskning

20. juni 2016

Danskudviklet antistof hjælper kroppen med at bekæmpe kræft

Kræftforskning

Forskere fra Københavns Universitet har lavet et antistof, der kan blive fremtidens middel mod kræft. Udviklingen er så langt fremme, at forsøg på mennesker er planlagt.

Danske forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet har udviklet et antistof, der er så effektivt, at det kan være fremtidens middel mod en lang række kræftformer og gøre nye immunterapier langt mere effektive.

Antistoffet er udviklet af grundforskningscenteret Center for Glykom Analyse, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin og Odontologisk Institut på SUND og er blevet testet i en bestemt type immunterapi udviklet i samarbejde med University of Pennsylvania (UPENN), USA. Resultaterne er netop beskrevet i en videnskabelig artikel i det velansete, videnskabelige tidsskrift Immunity (http://www.cell.com/immunity/home). 

Den store fordel ved det nye antistof er, at det genkender en kræftspecifik forandring af et ellers normalt protein på overfladen af kroppens celler. Denne forandring opstår ved at proteinet påsættes forkortede sukkermolekyler, som altså netop kan genkendes specifikt af det danskudviklede antistof.

Antistoffet genkender og angriber derfor kun kræftceller, hvilket gør at forskerne nu kan afprøve nye meget potente behandlingsformer, som ikke har været muligt med andre typer af antistoffer. Antistoffer kan sættes på kroppens egne dræberceller – nærmere bestemt T-cellerne, som så angriber og dræber kræftcellerne.

”Antistoffet sættes på T-celler, som hentes ud af den enkelte patient. Det gør, at T-cellerne kan genkende canceren, og når disse antistof-ladede T-celler så sendes tilbage i patientens krop, finder de kræftcellerne og slår dem ihjel, ” fortæller Catharina Steentoft, postdoc ved Center for Glykom Analyse, som har været med til at skrive artiklen i Immunity.

Test

Forsøgene viser, at den nye behandlingsform fjerner eller hæmmer cancer, som det kan ses på musene i kolonnen til højre. Helt til venstre er de mus, der ikke fik behandling og derfor hurtigt døde

At lade en T-celle med et antistof som målretter T-cellen mod cancerceller kaldes CAR (Chimeric Antigen Receptor). CAR-metoden er meget effektfuld, men har været begrænset af, at den ladede celle har slået mere end bare kræften ihjel.

”De antistoffer, som har været brugt indtil nu rammer meget mere end bare canceren. Derfor har brugen været begrænset til få kræfttyper”, fortæller Ulla Mandel, der er lektor på Odontologisk Institut, som også er en af medforfatterne på artiklen. 

Meget få bivirkninger
Teamet på Københavns Universitet arbejder sammen med en af verdens førende pionerer på området, nemlig professor i immunterapi Carl June fra University of Pennsylvania, der tidligere har brugt CAR-metoden til at kurere leukæmi hos patienter – en af få kræfttyper, som metoden hidtil har kunnet bruges på uden svære bivirkninger.

De nye forsøg er foretaget på mus med bugspytkirtelkræft, som i modsætning til eksempelvis leukæmi har en fast tumor. Forsøgene viste, at kræfttumorerne blev hæmmet kraftigt og i mange tilfælde forsvandt helt.

”Problemet med de antistoffer, der har været til rådighed før, er, at de ikke bare ødelægger kræften, men kort fortalt også selve det normale væv. Men vores antistof rammer ikke de raske celler”, siger Ulla Mandel, der oprindeligt udviklede antistoffet og har arbejdet med det i 10 år.

Kan virke på mange former på kræft
Foreløbig har antistoffet altså vist sig aldeles effektivt på mus, og selv om der er langt fra mus til mennesker, så er forskerne optimistiske.

”Metoden har vist sig at være så god, at vi regner med at lave forsøg på mennesker inden for de næste to år, og går alt som det skal kan det være en reel behandlingsform imod kræft inden for en fem års tid”, siger Catharina Steentoft, som i øjeblikket er gæsteforsker i Carl Junes laboratorie på UPENN.

Og er behandlingen så effektiv, som forskerne håber, kan den bruges som model til mange forskellige typer af kræft. 

”Populært sagt er antistoffet lavet over en skabelon, der gør, at vi kan tilpasse det, så det også kan bruges mod forskellige former for kræft som eksempelvis ovarie- eller brystkræft. Vi er i gang med at etablere såkaldte celle display teknologier for at udvikle næste generation af antistoffer”, siger Ulla Mandel.

Københavns Universitet har patenter og ejer rettighederne til antistoffet, og der kan genereres betydelige indtægter til universitetet og forskerne, hvis det lykkes at lave en succesfuld behandling til mennesker. Allerede nu er der lavet en licensaftale med det schweiziske firma ADC Therapeutics, der ejes af Astrazeneca for brug af antistoffet til en anden type kræftbehandling, og denne aftale ventes også at kunne indbringe betydelige indtægter.

Arbejdet med at udvikle det nye antistof på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er støttet af Grundforskningsfonden og det Frie Forskningsråd. Du kan læse hele artiklen i Immunity her. http://www.cell.com/immunity/fulltext/S1074-7613(16)30202-3

Kontakt
Catharina Steentoft, mail: steentoft@sund.ku.dk, tlf. 61675816
Ulla Mandel, mail: ulma@sund.ku.dk, tlf 35326637/30226287