Flygtningebørn har markant dårligere kontakt til psykiatrien end danskfødte børn – Københavns Universitet

sund.ku.dk > Nyheder > NYHEDER 2016 > Flygtningebørn har mar...

23. september 2016

Flygtningebørn har markant dårligere kontakt til psykiatrien end danskfødte børn

FLYGTNINGE

Flygtningebørn har halvt så meget kontakt til psykiatrien som danskfødte børn, selvom alt tyder på, at de har dårligere psykisk helbred. Den manglende kontakt kan skyldes, at læger, pædagoger og lærere ikke er opsøgende nok. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.

Krig, flugt og ophold i flygtningelejre eller asylcentre. Vold, sult og utryghed. Tab, adskillelse fra familie og diskrimination. Det er bare nogle af de ting, mange flygtningebørn bliver udsat for. Oplevelserne kan øge risikoen for at udvikle psykiske lidelser som posttraumatisk stress, depression og angst.

Alligevel har flygtningebørn i Danmark halvt så mange kontakter i det psykiatriske sundhedsvæsen end danskfødte børn. Det viser ny forskning fra Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed (MESU) på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

”Alle undersøgelser peger på, at flygtningebørn har flere symptomer på psykiske lidelser end andre børn. Da vi påbegyndte studiet var vores hypotese derfor, at flygtningebørn modtog mere behandling end danskfødte børn. Vi blev derfor meget overraskede over, at det forholder sig omvendt”, siger ph.d. studerende og hovedforfatter bag studiet, Amina Barghadouch.

Systemet tager ikke deres ansvar alvorligt
Studier viser, at flygtningebørn ofte har et dårligt psykisk helbred. Undersøgelsen fra MESU viser imidlertid, at flygtningebørn har markant færre kontakter i psykiatrien end danske børn. Uligheden i behandlingen kan ifølge forskerne skyldes, at kontakter i systemet, eksempelvis lærere, pædagoger og læger ikke er opsøgende nok over for flygtningebørnene.

”Når det drejer sig om børn med psykiske problemer, er første skridt, at der er nogle voksne, der lægger mærke til, at de har brug for hjælp. Det er i sig selv en kæmpe barriere, som bliver forstærket af, at barnets forældre jo også er flygtninge, som selv er mærket af flugten og måske selv har psykiske problemer, så de hverken har overskud til at se deres børns symptomer, eller kan gennemskue det danske sundhedssystem. Så er der behov for, at nogle af de andre voksne omkring barnet skrider ind, for eksempel pædagoger, lærere eller den praktiserende læge” fortæller Amina Barghadouch. 

Voksne skal skride ind
En af de største udfordringer i forhold til at komme i kontakt med sundhedsvæsnet og få den nødvendige behandling er, at der er tale om børn. Børnene har ikke mulighed for selv at søge hjælp, men har brug for, at der er nogle voksne omkring dem, som lægger mærke til deres symptomer og tager hånd om dem, understreger Amina Barghadouch.

”Studiet lægger op til yderligere forskning og til overvejelser omkring, hvordan vi håndterer flygtningebørn i sundhedsvæsnet. Ultimativt har det jo betydning dels for lighed i sundhed, altså at alle får den rette diagnostik og behandling, men også for integrationen. Hvis vi gerne vil sikre en ordentlig integration, skal vi også vise flygtningene, at vi tager hånd om dem, når de er syge, så vi giver dem de bedst mulige forudsætninger for at deltage i samfundet, ” siger Marie Nørredam.

Om studiet
Ud af studiets 25.000 flygtningebørn har 3,5 % været i kontakt med det psykiatriske sundhedsvæsen i perioden 1993-2012. Til sammenligning har 7,7 % af de danske børn været i kontakt med psykiatrien i samme periode.

Altså har de danske børn haft mere end dobbelt så meget kontakt til psykiatrien end flygtningebørnene har.

Studiet er baseret på registerdata fra næsten 25.000 flygtningebørn, som har fået opholdstilladelse i Danmark mellem 1993 og 2010 og næsten 150.000 danske børn.

Studiet "Refugee children have fewer contacts to psychiatric healthcare services: an analysis of a subset of refugee children compared to Danish-born peers" er publiceret I Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology og kan læses her: http://link.springer.com/article/10.1007%2Fs00127-016-1260-1

Kontakt:
Ph.d. studerende Amina Barghadouch, Telefon: 42 37 18 04
Læge og lektor Marie Nørredam, Telefon: 25 21 99 25

Kontakt til psykiater:
Anne Marie Raabjerg Christensen, Glostrup Børne og Unge Psykiatri, Akutmodtagelsen. Telefon: 30 35 74 36/38 64 07 87