Forsker advarer: For mange diagnoser skader vores sundhed – Københavns Universitet

sund.ku.dk > Nyheder > NYHEDER 2016 > Overdiagnosticering

07. marts 2016

Forsker advarer: For mange diagnoser skader vores sundhed

Overdiagnosticering

Vi er slet ikke klar over, hvor udbredt det er, og hvor skadeligt det er for os. At gøre raske til syge med overdiagnosticering er et overset problem, der kan få store konsekvenser for vores sundhed. Dansk forsker advarer i nyt internationalt studie, der netop er publiceret i British Medical Journal, om overdiagnosticering og sætter fokus på, hvordan vi kan kommunikere os ud af problemet.

En diagnose skal være et værktøj for lægen, så patienten kan få en effektiv behandling. Men i dag er antallet af diagnoser eksploderet, og langt fra alle mennesker med en diagnose er korrekt diagnosticeret, de er overdiagnosticeret.. Overdiagnosticering har en alvorlig slagside, som kan få store konsekvenser for de raske mennesker, vi gør syge. Det viser en ny analyse fra professor og praktiserende læge John Brodersen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, der er på forsiden af det anerkendte tidsskrift British Medical Journal.

”Vores studie gør op med tanken om, at diagnoser er til alles bedste. Det kan have forfærdelige konsekvenser at få en diagnose, som måske følger dig resten af livet og kan have negativ indvirkning på din udvikling og ageren i samfundet. Et godt eksempel er det stigende antal børn, som bliver diagnosticeret med ADHD. Ved uretmæssigt at give dem en diagnose får vi gjort en masse børn til patienter og giver dem et stigma, som i værste fald kan ende med at påvirke dem resten af livet. Derudover giver vi medicin til raske patienter, som kan ende med at få det langt dårligere på grund af medicinens bivirkninger. Vi har som samfund et problem, et alvorligt og voksende problem, og vi skal handle nu”, advarer professor John Brodersen.

Han nævner også knogleskørhed som eksempel. Hvis alle kvinder over 80 år blev undersøgt, ville de formentlig de fleste vise tegn på knogleskørhed. Men det er langt fra det samme som, at de ville få knoglebrud, og det ville derfor være fuldstændigt unødvendigt at give behandling.

Flere har interesse i at gøre os syge
Der er mange årsager til, at samfundet gør raske menneske syge. Sundhedsvæsenet har oplevet en teknologisk udvikling, som gør det nemmere at undersøge vores krop for forandringer. Patientforeninger har vokset sig store og stærke og kører kampagner, der sætter fokus på sygdomstegn og forebyggende screeninger, og medicinalindustrien har opfundet falske diagnoser, som kan fremme salg af medicin.

”Mange aktører har interesse i, at flere får hæftet en diagnose på sig. Derfor går jeg som forsker ud og advarer, for vi skal være klar over de store konsekvenser for folkesundheden. Vi skal ikke tolke alle forandringer og afvigelser som diagnoser. I stedet skal vi bruge kræfterne på at informere befolkningen, så de på et veldokumenteret grundlag kan forstå og beslutte, hvad der sker med deres krop. Vi ved, at dialog, kommunikation og oplysning virker, og vi skal gå den vej, hvis vi i fremtiden vil undgå en skævvridning af vores sundhedssektor og gøre os alle til patienter”, fastslår John Brodersen.

Oplysning, uddannelse og ”celleforandringer” i stedet for ”kræft”
I det nye studie nævner John Brodersen en række eksempler, som kan være med til at øge forståelsen for overdiagnostik. Fællesnævneren er en bedre kommunikation og dialog med borgeren. For eksempel kan en samtale mellem læge og patient i konsultationen gøre os klogere på, hvorvidt vi ønsker at blive undersøgt, hvis vi er oplyst om fordele og ulemper. Det kan også være en informationsfolder, som via grafik viser, hvor usikker en screening kan være, og hvor stor risikoen er for, at screeningen ikke viser det sande billede og dermed kan gøre os unødigt bekymrede og syge. En anden model er selve italesættelsen af vores krop. Undersøgelser viser, at hvis lægen bruger ordet celleforandringer i stedet for kræft, er vi langt mere kritiske over for en eventuel behandling, der måske ikke er nødvendig.

”Alt peger på, at en bedre kommunikation klæder borgeren på og kan være med til at løse problemet. Derudover skal sundhedsfagfolk uddannes bedre, så de er mere kritiske over for diagnoser og forebyggelsesinitiativer, der kan gøre langt mere skade end gavn, hvis vi ikke tænker os om”, siger John Brodersen.

Kontakt:
Professor og praktiserende læge John Brodersen, mail: jobr@sund.ku.dk, mobil: 20 27 61 81