Gener påvirker fødselsvægt og risiko for livsstilssygdomme – Københavns Universitet

30. september 2016

Gener påvirker fødselsvægt og risiko for livsstilssygdomme

Genetik

Forskere har kortlagt 60 gener, der er afgørende for babyers fødselsvægt og samtidig kan forudsige, hvorvidt et barn er i risikozonen for at udvikle livsstilssygdomme senere i livet. Et gennembrud for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme, vurderer danske forskere, der har været med i studiet.

Ny international forskning viser, at der er en tæt sammenhæng mellem 60 gener og fødselsvægt. Derudover kan de samme gener kobles sammen med børns risiko for senere i livet at udvikle livsstilssygdomme som type 2 diabetes og hjertekarsygdomme. Den nye forskning er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature og er et samarbejde mellem mange tværfaglige teams, herunder genetikere, klinikere og epidemiologer.

”Resultaterne er banebrydende, fordi de knytter bestemte genetiske faktorer med fødselsvækst og voksensygdomme via delte pato-fysiologiske mekanismer, som er vigtige for den fremtidige forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme. Ved at screene børn i en ung alder, kan vi via deres DNA profil forudse, om de er i risikozonen for at udvikle type 2 diabetes og hjertekarsygdomme. Hvis det er tilfældet, kan vi tidligt sætte ind med forebyggende initiativer i form af kost og motion og behandle bedre i forhold til patienternes genetiske profiler. De nye resultater er derfor også et stort skridt på vejen mod udviklingen af skræddersyet medicin”, siger professor Haja Kadarmideen, leder af forskningsgruppen Animal Breeding, Quantitative Genetics and Systems Biology Group og direktør for BioChild Consortium ved Københavns Universitet.

"Ved at screene børn i en ung alder, kan vi via deres DNA profil forudse, om de er i risikozonen for at udvikle type 2 diabetes og hjertekarsygdomme. Hvis det er tilfældet, kan vi tidligt sætte ind med forebyggende initiativer i form af kost og motion og behandle bedre i forhold til patienternes genetiske profiler.

Professor Haja Kadarmideen

Haja Kardamideens forskningskonsortium i forbindelse med det nye studie inkluderer også forskere fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, blandt andre professor Oluf Pedersen, professor Thorkild I.A. Sørensen, professor Torben Hansen og lektor Niels Grarup. Herudover også forskere fra Childhood Obesity Clinic ved Holbæk Hospital blandt andet overlæge Jens-Christian Holm.

Et unikt internationalt samarbejde med stort forskningspotentiale
Forskerne analyserede genetiske forskelle i hele genomer fra 153.781 mennesker fra hele verden. Ved at matche personernes genetiske profiler med deres fødselsvægt kunne forskerne identificere tres områder af genomet, der var disponerende for fødselsvægten. Herefter analyserede forskerne data fra tidligere undersøgelser om deltagernes helbredstilstand, herunder diabetes og hjertesygdomme. Forskerne fandt ud af, at de genetiske forskelle, der hang sammen med fødselsvægten, også var til stede, når deltagerne udviklede livsstilssygdomme.

Studiet, der har involveret over 100 internationale samarbejdspartnere, er usponsoreret og derfor uafhængigt. Hans Bisgaard, professor ved Københavns Universitet og leder af forskningsenheden Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood (COPSAC), har været leder af den danske del af studiet.

”Studiet er et unikt eksempel på, hvor langt vi kan nå i forskningen, når vi arbejder på tværs af landegrænser og alle bidrager med vores viden. Ingen forsker ville selvstændigt kunne opnå resultater i denne liga, og det viser den enorme styrke, der ligger i internationale forskningskonsortier”, siger professor Hans Bisgaard.

"Ingen forsker ville selvstændigt kunne opnå resultater i denne liga, og det viser den enorme styrke, der ligger i internationale forskningskonsortier

Professor Hans Bisgaard

Nye perspektiver for sammenhængen mellem det tidlige liv og sygdomme
Hans Bisgaard oplyser, at en vigtig del af studiet har været at forfølge den såkaldte Barker-teori, der går ud på, at der er en sammenhæng mellem fødselsvægt og risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme senere i livet. De nye resultater er derfor først og fremmest en genetisk bevisførelse af Barker-teorien, men åbner også for andre interessante videnskabelige perspektiver.

”Det er meget interessant, at de nye studieresultater forbinder det tidlige liv med udviklingen af sygdomme i det senere liv. Vi har altså fundet et spor, der understøtter fællesskabet mellem en række livsstilssygdomme, og det åbner for helt nye perspektiver. Jeg forsker inden for astma hos småbørn, hvor vi først og fremmest ser på forebyggelse men også behandlingen af sygdommen. Her har jeg længe haft en viden om, at det tidlige liv og også morens graviditet spiller en stor rolle for udviklingen af sygdommen. Det nye studie bekræfter derfor min viden om, at det er vigtigt at se på det tidlige liv og graviditeten, når vi skal forstå, hvordan sygdomme opstår”, siger Hans Bisgaard, der understreger, at der er behov for mere forskning på området.

Studiet er netop publiceret i Nature og kan læses her. 

Kontakt:
Pressekoordinator Kristine Snedker, mail: kristine.snedker@sund.ku.dk; mobil: 23 64 88 42