Lægemidler kan hæmme hjernens evne til at reparere sig selv – Københavns Universitet

18. januar 2016

Lægemidler kan hæmme hjernens evne til at reparere sig selv

Hjernen

Hjernens immunceller, som beskytter hjernen mod infektion og inflammation, hjælper også hjernen med at reparere sig selv, viser ny forskning. Det betyder, at visse lægemidler mod slagtilfælde kan hæmme hjernens evne til at hele i tilfælde af skader. Resultaterne kan få stor betydning for fremtidens brug af blodfortyndende lægemidler, vurderer professor Maiken Nedergaard, der står bag studiet.

Blodfortyndende medicin er med til at forebygge slagtilfælde. Nu viser ny forskning, at visse typer af medicinen kan være skyld i, at hjernen har sværere ved at reparere sig selv, hvis der skulle opstå et slagtilfælde.

"Vores nye forskning viser, at immunceller i det centrale nervesystem spiller en vigtig og hidtil overset rolle i at opretholde hjernebarrieren. Når denne barriere brydes, skal det hurtigt repareres, for at undgå at stoffer i blodet kan komme ind i hjerne og skade nervecellerne. Vi kan imidlertid se, at processen kan blive svækket af lægemidler, som i første omgang skulle forhindre, at skaderne overhovedet opstår", siger professor Maiken Nedergaard, Center of Basic and Translational Neuroscience, Københavns Universitet og ledende forfatter af undersøgelsen, hvor University of Rochester også har deltaget. Hun understreger, at patienter ikke skal holde op med at tage deres blodfortyndende medicin, og at der skal flere studier til for at afdække den nye opdagelse.

Forebygger blodpropper men modarbejder helbredelse, hvis de opstår
Den nye undersøgelse, som netop er offentliggjort i Proceedings of National Academy of Science, viser, at hjernens immunsystem, helt specifikt celler kaldet mikroglia, spiller en central rolle i processen med at reparere skader på hjernebarrieren. Mikroglia fungerer som hjernens første modtagere af signaler og er til stede i hjernen og rygmarven. Cellerne overvåger konstant deres omgivelser og kan aktiveres til at udføre forskellige funktioner som for eksempel at bekæmpe betændelse, ødelægge patogener, rydde op i resterne fra døde eller beskadigede celler og  derved genopbygge hjernevœvet efter skader.

Via forsøg med mus observerede Maiken Nedergaard og hendes kolleger, at når der kom små huller i hjernebarrieren, blev mikroglia i nærheden hurtigt mobiliseret og sat i gang med at reparere bruddet. I de fleste tilfælde blev hjernebarrieren genoprettet inden for 10-30 minutter. Forskningsholdet identificerede en receptor kaldet P2RY12, der aktiverede mikroglia og ledte disse cellerne hen til skaden. Denne samme receptor er også til stede på blodplader og er et af målene for blodfortyndende medicin som for eksempel Plavix. Blodfortyndende lægemidler hjælper med at forhindre blodplader i at binde sammen til dannelse af blodpropper, som på deres tur mod hjernen kan blokere for blodgennemstrømningen og udløse et slagtilfælde. Men da stofferne også undertrykker de såkaldte P2RY12 receptorer i mikroglia, kan de potentielt også forringe hjernens evne til at udføre reparationer på hjernebarrieren ved et slagtilfælde.

Maiken Nedergaard og hendes forskningsteam undersøger i øjeblikket konsekvenserne af P2RY12-blokerende lægemidler på mikroglia-funktionen i hjernen.

"Vores bekymring er, at mens visse typer blodfortyndende lægemidler gør et stort stykke arbejde med at forhindre slagtilfælde, kan de have den utilsigtede bivirkning at gøre dem værre eller forhindre hjernens helingsproces, når de opstår," siger Maiken Nedergaard.

Medforfattere af undersøgelsen er Nanhong Lou, Takahiro Takano, Yong Pei, Anna Xavier, og Steven Goldman med URMC. Forskningen er blevet støttet af National Institutes of Health [NINDS].

Kontakt:
Professor Maiken Nedergaard, Center of Basic and Translational Neuroscience, mail: Nedergaard@sund.ku.dk, mobil: 93 56 53 13.