Bruskskader heler ikke sig selv – Københavns Universitet

sund.ku.dk > Nyheder > NYHEDER 2016 > Bruskskader heler ikke...

07. juli 2016

Bruskskader heler ikke sig selv

Idrætsmedicin.

Nyt dansk studie viser, at kroppen ikke kan gendanne ødelagt brusk efter slidgigt eller sportsskader i leddene. Det kan få stor betydning for den fremtidige behandling af ledskader og slidgigt, der er en af de helt store folkesygdomme.

Ny forskning i idrætsmedicin viser, at nedslidt brusk i leddene ikke gendanner sig selv efter sportsskader eller slidgigt. Resultatet er opsigtsvækkende, fordi tidligere forskning har haft svært ved at afklare, om brusk kan hele sig selv over tid.

Studiet kan få stor betydning for behandling af slidgigt, der er en af de største folkesygdomme og mest udbredte sygdom i bevægeapparatet. Over halvdelen af alle danskere over 40 år og alle over 60 år har slidgigt i et eller flere led.

”Vi satte os for en gang for alle at vurdere kroppens muligheder for at hele bruskskader og måle omsætningen af bruskvæv. Og vi studerede omsætningen i bruskens hovedbestanddele for at se, om de blev ændret ved sygdom. Her kunne vi se, at bruskens evne til at hele ophører i voksenalderen uanset sygdom eller skadespåvirkning. Det har længe været en vanskelig medicinsk udfordring at behandle store patientgrupper med enten slidgigt eller sportsskader i leddene, men det nye resultat hjælper os til tilrettelægge mere effektive behandlingsmetoder”, siger seniorforsker Katja Heinemeier fra Københavns Universitet.

Ledbrusk er kroppens svage led
Studiet er lavet i samarbejde mellem Københavns Universitet og Århus Universitet og er baseret på undersøgelser af 23 forsøgspersoner i alle aldersgrupper, herunder 15 personer med sund ledbrusk og 8 personer med slidgigt. Scanningsresultaterne viser, at dannelsen af proteiner og molekylerne i brusken stopper, når kroppens knogler er fuldt udvoksede ved 15-16-årsalderen. Herefter fastholder den sin struktur uden at gendanne nyt væv eller brusk. 

Det skyldes, at kroppen indstiller sin ny-produktion af proteinet kollagen til de bærende strukturer i brusken, der sikrer at brusken hænger sammen og er elastisk. Kollagen betyder ”lim” på latin, fordi det sikrer bruskens sammenhængskraft. Men når væv og brusk bliver slidt eller er plaget af slidgigt, mister det sin evne til at være stødabsorberede. Det gør, at knogler og led kan begynde at støde sammen og skarve mod hinanden.   

”Vi er måske slet ikke ”designet” til at leve længere end til 40-års alderen. Kroppens led er evolutionært ikke fulgt med den øgede levealder, og de mange ekstra leveår kan simpelthen slide vores led i stykker. Men der findes løsninger, der kan opretholde vores bevægelighed, eksempelvis den rigtige type motion”, siger klinisk professor Michael Kjær fra Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

Nøglen er forebyggelse og motion
Studiets resultater er en udfordring af eksperimentelle behandlingsmetoder som brusktransplantationer, kollagen-tilskud og behandling med stamceller og hvis ledbrusken er tilstrækkelig medtaget findes der kun én reel langvarig løsning – ledprotese-operation. Men ifølge Michael Kjær kan man forebygge slid og skader på brusken gennem motion og kost. 

”Optimalt set, skal man forebygge skader allerede i børne- og teenageårene og måske undersøge, om vi har anlæg for at udvikle skader i brusken senere i livet. Men hvis skaden er sket, kan man gennem den rigtige og skånsomme type motion træne andre molekyler end kollagen i sin brusk til bedre at optage væske og det øger elasticiteten og den stødabsorberede evne af den brusk som stadig er tilbage. Men helt overordnet kan man sige, at man skal holde sig aktiv gennem hele livet og undgå hårdt slid af eksempelvis knæ” siger Michael Kjær.

Opsummering
Ledbrusken i eksempelvis knæ består blandt andet af proteinet kollagen, der dannes, mens skellettet opbygges i de unge år. Men ved 15-16 årsalderen er både knogle og brusk ved at være færdigudviklet og kollagen-produktionen fører ikke længere til udskiftning eller opbygning af brusk. Det slid, der derefter tærer på brusken, på grund af sportsskader eller slidgigt, kan kroppen ikke gendanne. Det er derfor vigtigt at forebygge skader allerede fra barndommen og gennem hele livet holde sig aktiv uden at påføre skader på ledbrusken gennem hård belastning og eksempelvis kraftige landinger efter hop.

Styrketræning og udholdenhedsaktivitet som eksempelvis cykling, stavgang eller roning kan aktivere og styrke molekylernes evne i brusken til at suge vand til sig. Molekylerne sidder en et såkaldt kollagen-matrix, der ligner en konstruktion af små reb eller wires, der sidder i små buer i brusken og vævet. Mellem disse små buer sidder en række molekyler, der ligesom flaskerensere er i stand til at optage og binde væske. Når leddene aktiveres gennem træning, lærer molekylerne så at sige at optage væske – den osmotiske effekt - og det kan stimulere det tilbageværende brusk. Hvis bruskkonstruktionen er så medtaget, at denne effekt ikke kan finde sted, kræver det en ledprotese-transplantation.  

Studiet viser ikke, hvorfor nogle er mere disponeret for bruskskader end andre. Men helt generelt kan skader på leddene fremme risikoen for at udvikle slidgigt. Det er derfor afgørende at fokusere på forebyggende behandling i den fremtidige håndtering af sportsskader og nedbrydelse af brusk i forbindelse med slidgigt.

Michael Kjær – professor, Dr. Med ved Institut for Klinisk Medicin og Center for Sund Aldring.

Michael Kjær forsker i motion og fysisk aktivitets indvirkning på organismen. Han leder en større forskningsgruppe og har bl.a. fokus på idrætsskader og viden om, hvad der sker i vævet, når man kommer til skade, ligesom der fokuseres på hvorledes vores bevægeapparat udvikler sig med aldring.

Kontaktoplysninger
Mailadresse: michaelkjaer@sund.ku.dk
Telefon: +45 35 31 60 89

Andreas Westergaard
Seniorkonsulent
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Mailadresse: andreas.westergaard@sund.ku.dk 
Telefon: +45 53 59 32 80