Medicin af dårlig kvalitet kan øge bakteriers resistens – Københavns Universitet

04. marts 2016

Medicin af dårlig kvalitet kan øge bakteriers resistens

Medicin

Medicin af dårlig kvalitet cirkulerer i stor stil i lavindkomstlande og kan gøre antibiotika uvirksom på sygdomsfremkaldende bakterier, fortæller forsker fra Københavns Universitet. Det kan gøre selv trivielle sygdomme farlige.

I mange tredjeverdenslande er det mere almindeligt at købe medicin fra den lokale gadehandler, tankstation eller supermarked, end det er at købe fra det etablerede sundhedssystem. Sundhedssystemet er dyrere og mere tidskrævende at besøge.

Medicinen har dog ofte så ringe virkning og indeholder kun så lidt af de aktive stoffer, at den ikke nødvendigvis slår alle de sygdomsfremkaldende bakterier ihjel. I stedet kan medicinen forøge bakteriernes resistens overfor antibiotika hvilket kan gøre selv trivielle sygdomme som diarré farlige.

”Når antibiotika mister sin virkning, mister vi det vigtigste redskab til at bekæmpe selv små infektioner, som befolkningen dagligt møder. Det kan gøre en almindelig infektion livsfarlig. For eksempel diarré forårsaget af salmonella eller colibakterier. Derfor er medicin af dårlig kvalitet formentlig et større problem end falsk medicin, der også er udbredt i høj grad,” siger Bjarne Styrishave, lektor på Institut for Farmaci ved Københavns Universitet. Han har selv været med til at forske i adgangen til dårlig medicin og dens indhold af sygdomsbekæmpende stoffer.

Hvert år dør cirka 760.000 børn under 5 år af diarré, og det er den største årsag til dødelighed hos denne aldersgruppe, viser tal fra WHO.

Sundhedsvæsenet ser gennem fingre med dårlig medicin
Opmærksomheden på problemet lader dog til at brede sig hos sundhedssystemerne og centraladministrationerne i lavindkomstlande. Det ser man i hvert fald i Ghana, vurderer Bjarne Styrishave.

”Der er et stigende ønske hos den ghanesiske centraladministration om at få mere kontrol med medicinens kvalitet og befolkningens adgang til den. Men sundhedssystemet i Ghana og andre lande har ikke gode nok videnskabelige kontrolinstanser til at vurdere medicinen endnu - de mangler stadig teknologi og know-how,” siger Bjarne Styrishave.

Problemet er også, at sundhedssystemet i Ghana er afhængigt af gadesælgerne, for eksempel når først malariasæsonen starter.

”Sundhedssystemet i Ghana og mange andre udviklingslande er ikke i stand til at supplere nok service og medicin, som malariamedicin, til at kunne erstatte gadesælgerne og imødekomme behovet. Derfor bliver sundhedssystemet også nødt til at leve med gadesælgerne, indtil de har udbygget sundhedssystemet tilstrækkeligt til at håndtere opgaven selv,” siger Bjarne Styrishave.