Ny forskning afslører ukendte bivirkninger ved populært stof – Københavns Universitet

sund.ku.dk > Nyheder > NYHEDER 2016 > Hjerneforskning

23. august 2016

Ny forskning afslører ukendte bivirkninger ved populært stof

Hjerneforskning

Et populært stof til brug af forsøg med musehjerner har vist sig at have hidtil ukendte bivirkninger. Det kan betyde målefejl i tidligere godkendte studier, men åbner samtidig op for ny model til afprøvning af epilepsimedicin. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.

I løbet af de sidste tolv år har forskere hyppigt brugt et særligt stof under museforsøg til at undersøge, hvordan de forskellige hjerneceller fungerer. Indtil nu har antagelsen været, at stoffets eneste funktion var at identificere specifikke celler, nemlig astrocytter, som er hjernens hjælpeceller. Nu viser et nyt studie, at stoffet har hidtil ukendte bivirkninger, og forskerne kan ikke udelukke, at det kan have haft indflydelse på måleresultater fra tidligere godkendte studier, som er baseret på forsøg med musehjerner. Det fortæller en af hovedforskerne bag studiet, lektor Nicolas Caesar Petersen, Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, (INF).

”Det drejer sig formentlig ikke om mange studier, men hvis man har lavet en undersøgelse af neuronal aktivitet og samtidig har brugt den her metode til at identificere astrocytter, er der risiko for målefejl. Hvis koncentrationen af stoffet er for høj, eller det er i kontakt med hjernen for længe, går det ind og aktiverer neuronerne, og det kan have betydning for efterfølgende målinger,” siger Nicolas Caesar Petersen.

Stoffet, som hedder SR101, bruges til at identificere astrocytter ved at farve dem røde og har derfor gjort det muligt at undersøge netop denne cellegruppe nærmere. Selvom SR101 har været i brug siden 2004, er stoffets påvirkning af musehjernerne ikke blevet opdaget før nu. Det skyldes, at de neurologiske målinger af musenes hjerner først er blevet lavet, efter stoffets virkning er aftaget. 

Mulig model til afprøvning af epilepsimedicin
Nicolas Caesar Petersen opdagede bivirkningerne ved brugen af SR101 ved et tilfælde, da han brugte stoffet i forbindelse med undersøgelser af sammenhængen mellem astrocytter og bevægelser. Når han påførte stoffet i den venstre side af hjernebarken, begyndte musenes højre bagben at ryste og omvendt. Stoffet fremkaldte altså nogle rystelser hos musene, som kunne ligne epileptiske anfald, og den opdagelse kan i sig selv være positiv, fortæller Nicolas Caesar Petersen.

”Den aktivitet, vi så hos musene, ligner den, der også ses ved epileptiske anfald. Derfor kan denne model potentielt bruges til yderligere undersøgelse på det område. Et epileptisk anfald kan se meget voldsomt ud, men den her model gør det muligt at skabe en mere kontrolleret reaktion, som måske kan bruges til at afprøve medicin imod epilepsi i fremtiden.”

Ifølge Nicolas Caesar Petersen er det ikke problematisk at fortsætte med at bruge SR101 til at identificere astrocytter, så længe man er opmærksom på, at koncentrationen af stoffet ikke er for høj, eller at en lille koncentration ikke sidder på hjernebarken for længe.

Forfatterne bag studiet er professor Maiken Nedergaard og ph.d. Rune Rasmussen, Center for Basic and Translational Neuroscience (CBTN) samt lektor Nicolas Caesar Petersen fra INF og CBTN ved Københavns Universitet. Artiklen ”Sulforhodamine 101, a widely used astrocyte marker, can induce cortical seizure-like activity at concentrations commonly used” har netop været publiceret i Scientific Reports.

Link til artikel: http://www.nature.com/articles/srep30433

Kontakt:
Lektor Nicolas Caesar Petersen, Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, E-mail: nicolascp@sund.ku.dk, Telefon: +45 35 32 73 36, Mobil: +45 28 75 74 68

Kommunikationsmedarbejder Amanda Nybroe Rohde, E-mail: amanda.rohde@sund.ku.dk, Telefon: +45 23 64 94 25