Portræt af Jiri Lukas – Københavns Universitet

sund.ku.dk > Nyheder > NYHEDER 2016 > Fernströmprisen

26. september 2016

Portræt af Jiri Lukas

Fernströmprisen

Den prestigefyldte medicinske pris Fernströmprisen bliver i år tildelt professor Jiri Lukas fra Københavns Universitet for hans banebrydende forskning i kræft. Læs her, hvad der driver den ambitiøse forsker, der har været med til at bane vejen for den moderne kræftforskning.

Fernströmprisen er en af de største medicinske anerkendelser, som en forsker kan opnå. Hvad var din reaktion, da du fik at vide, at du og din samarbejdspartner professor Jiri Bartek fra Bekæmpelse havde modtaget prisen i år?

"Min første reaktion var overraskelse efterfulgt af stor glæde – og herefter en svag bekymring. Store priser bliver som regel annonceret over telefonen. Men i løbet af den aften, hvor Fernströmkomiteen forsøgte at få fat i mig, var min telefon slukket, fordi jeg var vært for en gæsteforsker fra Australien. Jeg er ikke en flittig mobilbruger, så det var kun tilfældigt, at jeg et par dage senere fandt ud af, at jeg næsten havde misset en af ​​de største anerkendelser i min videnskabelige karriere. Jeg er meget stolt over anerkendelsen, og jeg er meget glad for at dele den med Jiri Bartek, som er en nær kollega. Jiri og jeg mødtes i slutningen af ​​1980'erne tilbage i Tjekkiet, som er vores fælles hjemland, og vi har samarbejdet lige siden, selv om vi har været vidt og bredt i hele vores karriere: London, Dundee, Oxford og Heidelberg. En dag blev vi enige om at søge mod Danmark, som på mange måder er et meget visionært land i form af finansiel støtte til forskning og gode vilkår for internationale forskere”.

Hvad driver dig i din forskning?

”Der findes et helt kort svar på det spørgsmål. Nysgerrighed. Som talrige eksempler i den medicinske historie viser, er nysgerrighed parret med den såkaldte ”blue sky”-forskning, det der bringer de største gennembrud. Blue sky-forskning betyder, at der ikke findes grænser for at udforske det ukendte og følge uventede observationer. Et af livets største mysterier er, hvordan det er muligt at kopiere det menneskelige genom uden fejl. En menneskekrop er lavet af milliarder af celler, der stammer fra et enkelt befrugtet æg, og selv i en voksen menneskekrop kan millioner af celler dele sig hvert øjeblik. Alle disse celler skal have kopieret hele genomet i løbet af deres levetid uden at lave fejl, selvom de bogstaveligt talt bliver bombarderet med talrige angreb, der kan beskadige DNA - herunder uundgåelige DNA-skader, som for eksempel stammer fra sollys. Dette er simpelthen så fascinerende, og der findes næppe en bedre problemstilling, som både har potentiale til at belyse de grundlæggende principper i livet og samtidig generere oplysninger, der kan hjælpe med at forstå kræft og andre tilstande, der er præget af ustabile genomer såsom for tidlig aldring, udviklingsmæssige forstyrrelse, immunologiske lidelser og neurodegeneration.

Kan du beskrive hovedområderne i din forskning?

"Vores primære forskningsområde handler om, hvordan normale celler duplikerer deres DNA uden fejl. Vi undersøger også disse processer i kræftceller. Forståelsen af de grundlæggende mekanismer og forskelle mellem normale celler og cancerceller hjælper os med at identificere særlige sårbarheder i kræftceller. Det er viden, som vi kan bruge til at udvikle nye strategier for bedre diagnostik og behandlinger til kræftpatienter. Desuden har nogle af vores resultater et potentiale til at hjælpe kliniske onkologer med at identificere de patienter, der ville få gavn af de nuværende tilgængelige behandlinger, der er baseret på at påføre kroppen DNA-skader såsom strålebehandling eller mange former for kemoterapi. Med andre ord arbejder vi mellem flere discipliner: cellebiologi, genetik og kræftforskning. Vores arbejde omfatter primært grundforskning, men også elementer af translationel forskning, hvilket betyder, at vores resultater i fremtiden kan bruges i den kliniske verden."

Hvad er dit vigtigste mål?

"Hvis jeg skal bruge en metafor, vil jeg sige, at det langsigtede mål med min forskning er at forstå, hvad kræftceller skal betale for at leve et evigt liv. Opdagelser i vores seneste arbejde har vist, at selvom kræftceller kan vokse og dele sig uendeligt, gør de det på bekostning af noget. Nemlig deres forbrug af essentielle proteiner, der ellers beskytter deres genomer ved forskellige former for DNA-beskadigelse. Vi har identificeret flere af disse begrænsende proteiner og vist, at visse lægemidler, herunder også de som bruges i behandlingen, kan udnytte disse grænser og effektivt dræbe kræftceller. Med andre ord så får vi intet forærende her i livet, og kræftceller er ingen undtagelser fra denne regel. De får den "luksus", at de kan vokse i kræftudviklingen, men samtidig gør de sig selektivt sårbare. Det er her, hvor det at følge cellulære reaktioner på DNA-skader kan bidrage til at afdække den 'molekylære akilleshæl'. Det kan igen bruges som redskaber til at diagnosticere kræftens sårbarheder og diktere en effektiv behandling. Det er en fascinerende udfordring, som vi bruger en stor del af vores arbejde på, "siger Jiri Lukas.

Fernströmprisen deles ud af Fernströmstiftelsen. Den blev stiftet i 1978 af Eric K Fernström for at støtte medicinsk forskning og bliver delt ud hvert år under Forskningens Dag på Lunds Universitet.

Læs mere om Fernströmprisen 2016 her.