Sven Frøkjær: ”Jeg har fået løn for at dyrke min hobby” – Københavns Universitet

25. august 2016

Sven Frøkjær: ”Jeg har fået løn for at dyrke min hobby”

Portræt

Fredag den 26. august er Sven Frøkjærs sidste arbejdsdag som prodekan for erhvervssamarbejde og omverdensrelationer på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Sven Frøkjærs imponerende karriere tog sin begyndelse i industrien, inden den bragte ham tilbage til den akademiske verden. Senere kom han til at stå i spidsen for den største ændring på det farmaceutiske område.

Flyttekasserne venter tålmodigt uden for døren, klar til at tage imod et helt livs faglige bedrifter. Ved bordet sidder en særdeles veltilfreds Sven Frøkjær. I rammerne af sine år som prodekan fortæller han eftertænksomt om de for ham vigtigste øjeblikke i en lang karriere.

”Jeg har haft utallige gode oplevelser i min karriere. Jeg har oplevet, at ph.d. studerende kommer med resultater, som simpelthen ændrer den opfattelse, man tidligere har haft af videnskabelige problemstillinger. Og det er nok alligevel det største,” fortæller Sven Frøkjær.

Fredag d. 26. august siger Sven Frøkjær farvel til sin stilling som prodekan for erhvervssamarbejde og omverdensrelationer. Sven Frøkjær begyndte sin karriere i 1970, da han allerede som 23-årig blev uddannet farmaceut og tre år senere fik en ph.d. i fysisk kemi. Uddannelsen førte ham ind i en næsten 20 år lang karriere hos Novo Nordisk, hvor han blandt andet var med til forskning i nanomedicin, længe før det blev en generel trend.

”Det var meget spændende at følge udviklingen i Novo Nordisk så tæt gennem de 20 år. Da jeg startede, var der ikke mere end 1.200 medarbejdere. I dag er der omkring 43.000. Og så er der en helt særlig Novo-ånd af faglig excellence og høj etik, som jeg har taget med mig derfra,” fortæller Sven Frøkjær.

Netop de mange år hos Novo Nordisk var til stor glæde for Sven Frøkjær, da han i 1993 vendte tilbage til forskningsmiljøet som professor i Lægemiddelformulering. Springet blev taget på en beslutning om at komme tilbage til den frie forskning og give sin viden videre til det akademiske miljø. Her kunne de studerende nu trække på Sven Frøkjærs erhvervsbaggrund, og med sin faglige og personlige erfaring i baglommen kunne han hjælpe sine specialstuderende videre til industrien. I 2003 tog Sven Frøkjærs karriere endnu et hop op ad stigen, da han blev rektor for Danmarks Farmaceutiske Universitet.

”Det var på ingen måde en del af mine planer, at jeg skulle være rektor. Men jeg syntes, det var spændende og så det som en ny udfordring, selvom det betød mere administration. Som rektor har du mulighed for at tegne langsigtede linjer for din institution. At det skulle bringe de farmaceutiske videnskaber til Københavns Universitet lå ikke i kortene på det tidspunkt. Udviklingen gjorde dog, at vi sammen med bestyrelsen i 2007 var enige i, at netop en fusion med Københavns Universitet ville kunne sikre det farmaceutiske områdes fortsatte udvikling.”

Fusionen er en af de beslutninger, der står skarpest i Sven Frøkjærs erindring.

”Den dag i dag er jeg ikke i tvivl om, at vi gjorde det rigtige. Fusionen med Københavns Universitet og senere med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har bragt det farmaceutiske område ind i et miljø med betydelig faglig diversitet, og hvor der er højt til loftet. Det har givet langt bedre fremtidsudsigter for det farmaceutiske område,” siger Sven Frøkjær stolt.

Selvom Sven Frøkjær fratræder sin stilling som prodekan, siger han endnu ikke endegyldigt farvel til arbejdslivet. Han fortsætter som professor i Lægemiddelformulering, men den nye rolle som deltidsansat vil give ham mulighed for selv at bestemme over sin kalender. Og det glæder han sig til.  

”Jeg har stort set altid haft det sjovt i mit arbejde, fordi det samtidig har været min hobby. Men der er jo også andre ting i livet. Nu skal jeg bruge tid på min familie og venner, og så har jeg netop købt den veteranbil, jeg har drømt om de sidste 30 år. Den skal jeg ud at køre i, inden jeg bliver for gammel til at komme ind i den,” smiler han.