Systemmedicin – fremtidens tilgang til sygdomme – Københavns Universitet

05. oktober 2016

Systemmedicin – fremtidens tilgang til sygdomme

Systemmedicin

I sit review i det anerkendte tidsskrift Nature giver professor og pioner inden for bioinformatik, Søren Brunak, et unikt indblik i, hvordan vi i fremtiden kan blive klogere på vores krop og de mekanismer, der gør os syge.


Systemmedicin er et nyt tværfagligt forskningsområde, der vinder frem inden for lægevidenskaben. Kort fortalt går forskningen ud på at undersøge de systemer, der ligger til grund for udviklingen af sygdomme. Forskningen ser på kroppen som en helhed og medtænker et stort antal faktorer fra biokemi og genprofilering til miljø- og livsstilsmæssige påvirkninger, når den forsøger at kortlægge sygdomsbilledet.

Systemmedicin er en ny og moderne måde at forstå sygdomme på. Hvor lægevidenskaben traditionelt har fokuseret udelukkende på én sygdom og forsøgt at sætte den i sammenhæng med for eksempel ét bestemt gen, fokuserer systemmedicin i stedet for på systemet i hele sygdomsbilledet. Det kræver en slags 360 graders tilgang til patienten, hvor flere ting, der kan påvirke et sygdomsmønster, bliver kortlagt: patientens gener, molekylære og biokemiske forhold, miljø, baggrund, livsstil og fysisk tilstand. Alle disse data giver til sammen et større billede af de systemer, der udløser sygdom – enten en enkelt eller flere der forekommer hos den samme patient.

Vi skal have bedre indsigt i sygdommenes opførsel
Den systematiske tilgang er især nødvendig ved kroniske patienter, hvor læger i dag kan have svært ved at diagnosticere, kortlægge og behandle flere overlappende sygdomme. Ved patienter med multimorbiditeter, dvs. patienter med mange sygdomme på én gang, kan det være svært at afgøre sygdommenes opståen og finde ud af, hvorvidt der findes en ”hovedsygdom”, der er årsag til udviklingen af de andre sygdomme, eller om det er andre fælles underliggende faktorer, der udløser de forskellige sygdomme, der også kan være forskudt tidsmæssigt. Her kan den systematiske tilgang være med til at udrede, hvorvidt sygdommene har en fælles årsag og kortlægge sygdomsmekanismen og forløbet.

Der er en behandlingsmæssig ide at opklare sygdommenes forløb. Hvis man kan få skilt ad, hvad der er følgesygdomme og hvad der er fælles årsager, så kan man i mange tilfælde sætte mere effektivt ind, men også undgå at behandle forgæves. Vi skal have indsigt i sygdommes opførsel ved at bruge en stor mængde af de data, vi har til rådighed omkring den enkelte patient, det er en af de fundamentale ideer indenfor området.

SUND førende inden for system medicin
SUND er i dag en af de fremmeste forskningsinstitutioner, der arbejder målrettet med system medicin. Det er muligt, fordi vi i dag har ressourcerne til det: vi har de dygtigste forskerkræfter, den bedste teknik og økonomien til det. Professor Søren Brunak, som også står bag det omtalte Review, er en af pionererne inden for bioinformatik, og arbejder målrettet med system biologi og systemmedicin.

Derudover har vi i dag adgang til de mange data, som der kræves. For bare 50 år siden havde man ikke tradition for at samle data på samme måde, men i dag har vi muligheden og teknologien, som kan hjælpe os med at samle, gemme og analysere data. Samtidig har vi mulighed for at gemme molekylære data, der kan hjælpe os med at sekventere folks DNA.

Yderligere er det i dag økonomisk muligt at arbejde med så store data. For nogle år siden kostede det omkring 20 mia. at gensekventere et menneske. I dag koster det 10.000 kroner. 

Kontakt:
Professor Søren Brunak, mail: soren.brunak@cpr.ku.dk; mobil: 20 67 24 77