Topforsker bliver hædret for sin Sapere Aude-bevilling – Københavns Universitet

25. februar 2016

Topforsker bliver hædret for sin Sapere Aude-bevilling

Sapere Aude

Det Frie Forskningsråd fejrer fem modtagere af den prestigefyldte Sapere Aude Topforsker-bevilling. Blandt forskerne er professor Anders H. Lund, som de næste fire år skal afdække nogle af menneskets mindste bestanddele og bringe ny viden om kræftens gåde.

Det Frie Forskningsråd fejrer nye modtagere af Sapere Aude Topforskerbevillingen ved en ceremoni på Glyptoteket. H.K.H. Kronprinsesse Mary og undervisningsminister Esben Lunde Larsen lykkeønsker de i alt fem modtagere – i blandt dem er professor Anders H. Lund fra BRIC, som med bevillingen på 12 mio. kr. skal forske i, hvordan nogle af menneskets mindste bestanddele kan bruges til at forstå kræftudvikling, hvilket på sigt skal forbedre kræftbehandling.

Vores DNA skal under lup
Forskere har kortlagt menneskets arvemateriale eller DNA, som bestemmer, hvordan vores celler udvikler sig. Spørgsmålet om, hvordan DNA læses og omdannes til protein, som er kroppens grundlæggende byggesten, er imidlertid ikke helt besvaret. Vores DNA kan forstås som en kode, og for at koden kan oversættes til handling, skal den omdannes til en læsbar besked. Det sker, når DNA omdanner sig til proteinkodende RNA. Nyere forskning har imidlertid vist, at kun 2 procent af vores DNA er proteinkodende. Resten ved forskere meget lidt om, og det vil Anders H. Lund rykke ved med Sapere Aude-bevillingen.

”Vi ved, at rigtig meget af vores DNA er evolutionær støj, som ikke længere har en funktion. Men vi ved også nu, at det ikke er så meget som hidtil antaget, og at meget af dette DNA giver ophav til lange ikke-kodende RNA – det vil sige RNA, som ikke danner protein. Spørgsmålet er, om den ikke-kodende RNA er et biprodukt, eller om den har en vigtig funktion?”, siger Anders H. Lund.  

Nye mål for kræftbehandling
Lunds forskning har bekræftet, at ikke-kodende RNA kan have en indflydelse på, hvordan proteinkodende RNA afkodes og fortolkes i cellerne. Blandt andet hvor meget protein, der skal dannes, eller hvordan proteiner indgår i strukturer. Det er relevant for viden om celledød og cellevækst, og dermed hvordan kræftsygdomme udvikler sig i kroppen.

”Vi har identificeret flere lange ikke-kodende RNA molekyler, som optræder i ændret antal ved visse kræftformer i forhold til raskt væv.  Vi har undersøgt betydningen af disse ikke-kodende RNA ved at introducere kræftceller fra mennesker i mus og derefter fjernet det ikke-kodende RNA. Det har mindsket kræfttumorerne i musene, og vi ved derfor, at nogle ikke-kodende RNA molekyler spiller en rolle i kræftudvikling, ” siger Anders H. Lund.

Anders H. Lund understreger, at forskningen ikke vil løse kræftens gåder, men bidrage til at vi forstår kroppens mekanismer bedre og i en nær fremtid kan udvikle mere skånsom og differentieret kræftbehandling.