Transplantation af celler kan lindre Huntingtons sygdom – Københavns Universitet

sund.ku.dk > Nyheder > NYHEDER 2016 > Neurodegenerative sygd...

29. juni 2016

Transplantation af celler kan lindre Huntingtons sygdom

Neurodegenerative sygdomme

Transplantation af raske gliaceller ind i mus med Huntingtons sygdom kan forlænge musenes levetid og mildne sygdommens symptomer Det viser ny forskning fra Københavns Universitet, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift NATURE COMMUNICATIONS. Resultaterne kan få stor betydning for fremtidens behandling af neurologiske sygdomme, vurderer professor bag studiet.

Gliaceller, der er støtteceller for hjernens nerveceller, spiller en langt større rolle i udviklingen af den neurologiske og uhelbredelige sygdom Huntingtons end forskningen hidtil har antaget. Et nyt studie fra Københavns Universitet har undersøgt gliacellernes rolle og samtidig testet, hvad der sker, når syge mus får sprøjtet raske gliaceller fra mennesker ind i hjernen.

”Det er første gang, at vi laver denne type transplantation, og resultaterne er både positive og overraskende. Vi kan se, at de syge mus, der får transplanteret raske gliaceller ind i hjernen, både lever længere og får det bedre. Det er meget lovende. Vi har kun set toppen af isbjerget, og vi håber at kunne forske videre i, om metoden kan resultere i en behandling af Huntington”, siger professor Steven Goldman, Center of Basic and Translational Neuroscience ved Københavns Universitet, leder af det nye studie, der er udført i samarbejde med Rochester Universitet.

Potentiale for at bruge gliaceller mod andre neurologiske sygdomme
Det nye studie rummer to skelsættende opdagelser. Først transplanterede Steven Goldman og hans forskerteam gliaceller, der var inficeret med sygdomsfremkaldende genmutationer for Huntington, ind i raske mus. Musende viste symptomer på Huntington, da de kom i voksenalderen i form af forringerede motoriske evner. Forskerne kunne derfor konkludere, at der er en kausal sammenhæng mellem gliaceller og udviklingen af Huntington. I anden del af studiet transplanterede forskerne raske gliaceller fra mennesker ind i mus med Huntington mutation. Her viser det sig, at musenes motoriske funktioner og kognitive evner bliver forbedret, og musene lever længere.

”Det skyldes sandsynligvis, at gliaceller styrer niveauet af kalium i hjernen, som har en afgørende betydning for vores hjernefunktion i forhold til vores motoriske og kognitive evner. Ved Huntington sygdom bliver niveauet af potassium i hjernevævet meget ustabilt, men ved transplantation af gliaceller falder det til normalniveau. Vi håber, at vi i fremtiden kan forske videre i disse mekanismer, så vi forhåbentlig kan komme nærmere en behandling af Huntington sygdom og også andre lignende neurodegenerative sygdomme”, siger Steven Goldman.

Næste skridt bliver at undersøge effekten af transplantation af gliaceller på voksne mus. Indtil videre har forskerne arbejdet med meget unge mus, hvor sygdommen endnu ikke er gået i udbrud. Nu undersøger forskerne hvorvidt, transplantation af raske gliaceller i syge voksne mus med mere avancerede sygdomme har samme stærke fordele. Hvis det er tilfældet, er næste skridt at undersøge, om metoden kan udføres på forsøg på mennesker.

Kontakt: 
Professor Steven A. Goldman, Email: Goldman@sund.ku.dk; Mobil: +45 93 56 53 22