Virker probiotika på raske voksne? Den videnskabelige dokumentation lader vente på sig – Københavns Universitet

sund.ku.dk > Nyheder > NYHEDER 2016 > Virker probiotika

10. maj 2016

Virker probiotika på raske voksne? Den videnskabelige dokumentation lader vente på sig

PROBIOTIKA

Netop nu er der en overvældende interesse og bevågenhed omkring tarmens enorme mængder af vidt forskellige men gavnlige bakterier og deres indflydelse på vores velbefindende, helbred og sygdomsrisiko. Mange spiser surmælksprodukter, fermenterede grøntsager, eller oprensede bakteriekulturer som kosttilskud. Lidt på samme måde som mange mennesker ynder at tage vitamintilskud. Men er der videnskabelig grund til at ride med på bølgen?

Ifølge en ny systematisk analyse, der netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidskrift, Genome Medicine, er der ikke meget, som tyder på at probiotika påvirker sammensætningen eller funktionen af de mange billioner af bakterier, som raske voksne har i deres tarme.

Verden Sundheds-Organisationen – WHO - definerer probiotika som levende mikroorganismer, der har en gavnlig virkning på værtsorganismen, såfremt de doseres i tilpas store mængder. Probiotika er ofte målrettet befolkningen som helhed, men det er ifølge den nye undersøgelse vanskeligt at få øje på de videnskabelige beviser for at probiotika har helbredsfordele hos raske mennesker. 

Nyeste forskning fra Danmark
Forskere fra Novo Nordisk Fondens MetabolismecenterKøbenhavns Universitet står bag den systematiske analyse af den videnskabelige litteratur, som gennemgår syv tidligere offentliggjorte randomiserede, kontrollerede undersøgelser (RCTs), der undersøger eventuelle virkninger af forskellige probiotika-produkter som kosttilskud på tarmbakterier.

Nadja Buus Kristensen, ph.d.-studerende og medforfatter, udtaler: ”Ifølge vores systemiske analyser er der ikke nogle overbevisende holdepunkter for probiotikas effekt på tarmbakterier hos raske voksne, selv om en stor del af befolkningen faktisk dagligt indtager bakteriekulturer i maden eller som kosttilskud.”

Metode
Forskerne analyserede syv tidligere offentliggjorte lodtræknings-baserede behandlingsforsøg, hvor man ved hjælp af genetiske metoder bestemte sammensætningen af bakterier i afføringsprøver fra raske voksne før og efter behandling med henholdsvis et probiotika-produkt eller med placebo. Kun ét af de syv videnskabelige arbejder viste en effekt af probiotika på bakteriesammensætningen. 

For at finde frem til de undersøgelser, der opfyldte de videnskabelige kvalitetskrav til at kunne indgå i analysen, opsøgte forfatterne studier i tre internationale videnskabelige databaser – PubMed, SCOPUS og ISI Web of Science. De udvalgte undersøgelser var baseret på deltagerne (raske voksne), undersøgelsesdesign (RCT), interventionstype (probiotika eller placebo) og effekten af interventionen (forandringer i bakteriesammensætning i afføringen bestemt ved solide genetiske metoder).  I den aktuelle analyse fravalgte forskerne de undersøgelser, der ikke var lodtræknings- og placebo-baserede, undersøgelser hvor probiotika blev anvendt sammen med andre behandlinger, eller hvis undersøgelserne omfattede både raske og ikke-raske forsøgsdeltagere.

Deltagerne i samtlige syv randomiserede, kontrollerede undersøgelser var raske voksne i alderen 19-88 år. Antallet af forsøgspersoner varierede fra 21-81 år og andelen af kvinder varierede mellem 50-100%. Probiotika-produkterne blev givet enten i kiks, mælkebaserede drikkevarer, som pulver eller som kapsler i 21-42 dage.

Effekten på overvægt, diabetes eller tarmkraft
Tidligere forskning har vist, at der ved almindeligt forekommende sygdomme såsom svær overvægt, diabetes eller tarmkræft er ubalance i tarmbakterierne. Derfor har man også undersøgt effekten af behandlinger med probiotika i forbindelse med sådanne sygdommene. Det samme har man gjort ved den ubalance som antibiotisk behandling forårsager i tarmens bakterielle økosystem. I sådanne eksempler har nogle men langt fra alle videnskabelige studier vist helbredsmæssigt positive virkninger af indtagelse af probiotika.

Professor Oluf Borbye Pedersen fra Københavns Universitet og hovedforfatter på artiklen udtaler: ”Mens det tidligere er vist, at indtagelse af nogle former for probiotika kan være fordelagtige for patienter med sygdomsrelaterede ubalancer i tarmenes bakteriesystem eller i kølvandet på antibiotisk behandling af forskellige infektionssygdomme, så er der meget lidt, der peger i retning af, at brug af probiotika giver nogen helbredsmæssig gevinst for raske mennesker.

Det kom som en overraskelse for os, da probiotika-markedet overalt i verden er i kraftig ekspansion og jeg har indtryk af, at mange raske mennesker dagligt indtager probiotika som bakteriekulturer i mejeriprodukter, fermenterede grøntsager eller direkte som kosttilskud på samme måde som nogle raske tager vitamintilskud, selv om der ikke er videnskabeligt holdepunkt for helbredsfordele af syntetiske vitaminer.   Og de samme gælder tilsyneladende probiotika.

For at komme nærmere en afklaring af, hvorvidt nogle former for probiotika i passende mængder alene eller i kombination med kostomlægning kan forebygge sygdomme hos raske mennesker vil det utvivlsomt være nødvendigt at gennemføre omfattende videnskabelige undersøgelser af store grupper af raske mennesker igennem lang tid og med hyppig monitorering af deres tarmbakterier og af forsøgspersonernes samlede helbredstilstand. Og det er bestemt ikke nogen let opgave for probiotika-producenterne."

Kontakt:
Professor Oluf Borbye Pedersen
Telefon: +45 35 33 71 21