Dansk kræftopdagelse kan ændre behandlingsmetode – Københavns Universitet

sund.ku.dk > Nyheder > NYHEDER 2015 > Dansk kræftopdagelse

29. april 2015

Dansk kræftopdagelse kan ændre behandlingsmetode

TELOMER

Forskere fra Københavns Universitet har gjort en opdagelse, der kan ændre måden, man behandler kræft på.

Danske forskere fra Københavns Universitet og Herlev Hospital har gjort en opdagelse, der kan være med til at ændre principperne for behandling af visse kræftformer.

Telomerer udgør enderne af det de x-formede kromosomer. Mennesker med genetisk lange telomerer har øget dødelighed af kræft. Foto: Colourbox

Opdagelsen relaterer til de såkaldte telomerer, som udgør enderne på de menneskelige kromosomer. Korte telomerer er forbundet med dårlig livsstil, høj alder og mandligt køn – alle skadelige faktorer i forhold til højere dødelighed. Hidtil har man derfor anset det at have korte telomerer som værende knyttet til dårligt helbred. Udfordringen for forskere verden over har været at finde ud af om de korte telomerer var en markør for eller en direkte årsag til højere dødelighed.

Ved at undersøge mere end 64.000 almindelige danskere fra Østerbroundersøgelsen og Herlev/Østerbroundersøgelsen – det største telomerstudie nogensinde – er forskerne nu kommet frem til, at den genetisk bestemte telomerlængde ikke betyder noget for dødeligheden generelt, men at mennesker med genetisk lange telomerer har øget dødelighed af kræft – stik imod hvad forskerne forventede. Og den viden kan altså være med til at ændre kræftbehandling.

Bedre stoppe kræft

- Folk har lange telomerer, fordi deres celler er dygtige til at vedligeholde og reparere dem. Ulempen er, at personens kræftceller også er dygtige også til at vedligeholde deres telomerer, og dermed undgå den væksthæmning, som korte telomerer normalt medfører. Hvis man kan gå ind og ramme den reparationsproces, så kan man i princippet bedre stoppe kræft, siger Stig Bojesen, professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og overlæge på Herlev Hospital, som sammen med reservelæge Line Rode, og professor Børge Nordestgaard står for undersøgelsen.

Den metode kaldes telomerasehæmning og har været undersøgt som mulig kræftbehandlingsform siden midten af nullerne.

- Metoden har endnu ikke levet op til de store forventninger, man havde i begyndelsen, men vores opdagelse tydeliggør, at princippet om telomerasehæmning bør have en vigtig plads indenfor kræftbehandling. Den næste udfordring bliver at finde ud mere præcist, hvilke kræftpatienter, der kan tænkes at have allermest gavn af behandlingen, siger Stig Bojesen.

Du kan læse artiklen hos Journal of the National Cancer Institute.

Kontakt:

Professor Stig Bojesen
Telefon: 61 79 71 51