HIV gennembrud: Tidlig behandling giver lavere risiko for AIDS – Københavns Universitet

29. maj 2015

HIV gennembrud: Tidlig behandling giver lavere risiko for AIDS

HIV

Personer med HIV har væsentlig lavere risiko for at udvikle AIDS og andre alvorlige sygdomme, hvis de kommer i øjeblikkelig behandling. Det viser et nyt stort globalt studie, der gør op med de eksisterende retningslinjer. Resultaterne, der netop er offentliggjort, har stor betydning for behandling af HIV over hele verden, mener dansk forsker bag det internationale studie.

Jo tidligere, jo bedre. HIV smittede skal i behandling, lige så snart de modtager en diagnose. På den måde er der lavere risiko for at udvikle alvorlige sygdomme eller dø, viser et nyt stort internationalt studie, som på grund af de banebrydende resultater offentliggøres før tid. Jens Lundgren, professor på Københavns Universitet og leder af CHIP og Rigshospitalets Klinik for Infektionsmedicin, er en af hovedkræfterne bag studiet.

”Vi har nået en milepæl i forskningen af HIV, og vil få stor betydning for de globale retningslinjer for behandlingen. Kommer du hurtigt i behandling, er der væsentlig lavere risiko for, at du får AIDS eller andre alvorlige sygdomme. Derudover kan tidlig behandling være med til at sænke risikoen for at overføre HIV til andre”, siger Jens Lundgren.

Lavere risiko for at dø
Studiet START (Strategic Timing of AntiRetroviral Treatment) har undersøgt over 4.500 personer med HIV i 35 lande med tilsyneladende normal immunfunktion. Halvdelen af forsøgspersonerne fik straks antitretroviral behandling, mens den anden gruppe først fik behandling, når deres immunfunktion blev moderat påvirket af HIV infektion . Blandt personerne, der fik tidlig behandling, var risikoen for at udvikle alvorlig sygdom eller dø 53 pct. mindre end blandt personer, der havde fået udskudt behandlingen.

”Studiet slår fast, at det kan betale sig at begynde behandlingen af HIV tidligt i forløbet af HIV infektionen. Lige så snart en person modtager en HIV diagnose, bør behandlingen begyndes. Hidtil har anbefalingerne været, at behandlingen skulle begynde, når CD4-celletallet falder til 500 celler/µL eller mindre. Vores forskning gør nu op med disse retningslinjer og sætter streg under, at behandlingen skal sættes ind, selvom den HIV smittede er symptomfri og uanset deres CD4-celletal. Vi har snart møde med WHO, hvor vi vil anbefale dem at ændre de internationale retningslinjer” siger Jens Lundgren.

CD4-celler er hvide blodceller, der passer på immunforsvaret og er hovedmålet for HIV. Hvis CD4-celletallet ligger under 200 celler/µL, har en patient markant højere risiko for at udvikle livstruende sygdomme som tuberkulose, kræft eller nyre- og leversygdomme. Hos en rask person ligger det normale CD4-tal på mellem 500 og 1.200 celler/µL. Undersøgelsen begyndte i 2009 og skulle vare til slutningen af 2016, men resultaterne var så tydelige og positive, at de bliver offentliggjort før tid, så flere HIV smittede kan få gavn af de nye anbefalinger.

I dag er der omkring 35 mio. HIV smittede på verdensplan, og færre end 14 mio. er i behandling.

Kontakt:
Professor Jens Lundgren, tlf. +45 40 87 93 03, mail: jens.lundgren@regionh.dk

Se international pressemeddelelse og Q&A fra National Institute of Allergy and Infectious Diseases

Fakta om START-studiet

• START-studiet, der blev påbegyndt i marts 2009 er udført af International Network for Strategic Initiatives in Global HIV Trials (INSIGHT) på 215 hospitaler og klinikker i 35 lande.

• I forsøget deltog 4.685 HIV-smittede mænd og kvinder på 18 år og opefter, med en gennemsnitlig alder på 36 år. Deltagerne havde aldrig fået antiretroviral behandling og havde et normalt immunforsvar – dvs. et CD4-celletal på over 500 celler pr. kubik millimeter (celler/nm3), da de begyndte i studiet.

• Omkring halvdelen af undersøgelsens deltagere blev ved lodtrækning udvalgt til straks at påbegynde antiretroviral behandling, mens den anden halvdel skulle udskyde behandlingsstart til deres CD4-celletal faldt til 350 celler/nm3. Dette er i øjeblikket det anbefalede tidspunkt for start af behandling i en lang række lande – blandet andet Danmark. Deltagerne i undersøgelsen blev i gennemsnit fulgt over en treårig periode.

• Undersøgelsen målte en kombination af resultater, der inkluderede alvorlige AIDS-hændelser (f.eks. AIDS-relateret kræft), alvorlige ikke-AIDS-relaterede hændelser (større kardiovaskulære nyre- og leversygdomme og kræft) samt dødsfald. Baseret på data fra marts 2015 fandt studiets Data and Safety Monitoring Board (DSMB) 41 forekomster af AIDS, alvorlige ikke-AIDS-relaterede hændelser eller dødsfald blandt de deltagere der fik tidlig behandling sammenlignet med 86 hændelser i den behandlingsgruppe, der havde fået udskudt behandlingen.

• DSMB konkluderede, at risikoen for at udvikle alvorlig sygdom eller dø var 53% mindre blandt personer i den tidlige behandlingsgruppe i forhold til den gruppe, der havde fået udskudt behandlingen.

• Før START-studiet har der ikke været gennemført kontrollerede lodtrækningsstudier, som kunne benyttes ved behandling af personer med et højt CD4-celletal. Man har alene støttet sig til resultatet fra mindre studier, undersøgelser af observationsgrupper eller ekspertskøn.

• Den HIV-medicin der er anvendt i forsøget er godkendt og doneret af AbbVie, Inc., Bristol-Myers Squibb, Gilead Sciences, GlaxoSmithKline/ViiV Healthcare, Janssen Scientific Affairs, LLC, og Merck Sharp & Dohme Corp.

• Udover NIAID har START-studiet modtaget finansiering fra en lang række offentlige institutioner i USA samt National Agency for Research on AIDS and Viral Hepatitis (ANRS) i Frankrig, Federal Ministry of Education and Research i Tyskland, European AIDS Treatment Network samt offentlige organisationer i Australien, Storbritannien og Danmarks Grundforskningsfond.