Hjerneforskere tror på gradvis nedtrapning, når du kvitter smøgerne – Københavns Universitet

SUND > Nyheder > NYHEDER 2015 > Hjerneforskere tror på...

27. januar 2015

Hjerneforskere tror på gradvis nedtrapning, når du kvitter smøgerne

Rygestop

Forskere på Københavns Universitet har undersøgt den umiddelbare reaktion i hjernen efter et rygestop. 12 timer efter et farvel-og-tobak falder hjernens iltoptag og blodgennemstrømning markant. Det kan forklare, hvorfor det er så vanskeligt at tage endeligt afsked med nikotin. Resultaterne er publiceret i Journal of Cerebral Blood Flow & Metabolism.

Rygning er skidt for det meste. Kræft, hjerte-kar-sygdomme og slagtilfælde er blot en lille del af et veldokumenteret synderegister. Nikotin er en skadelig nervegift, men ny danskbaseret forskning antyder, at rygning i første omgang øger hjerneaktiviteten. Ret hurtigt tilpasser hjernevævet sig rygningen, så effekten udebliver. Til gengæld falder hjernens iltoptag og blodgennemstrømning ifølge hjernescanninger med op til 17 procent umiddelbart efter et rygestop:

Nikotin er en skadelig nervegift, men ny danskbaseret forskning antyder, at rygning i første omgang øger hjerneaktiviteten. Ret hurtigt tilpasser hjernevævet sig rygningen, så effekten udebliver. Til gengæld falder hjernens iltoptag og blodgennemstrømning ifølge hjernescanninger med op til 17 procent umiddelbart efter et rygestop

Nikotin er en skadelig nervegift, men ny danskbaseret forskning antyder, at rygning i første omgang øger hjerneaktiviteten. Ret hurtigt tilpasser hjernevævet sig rygningen, så effekten udebliver. Til gengæld falder hjernens iltoptag og blodgennemstrømning ifølge hjernescanninger med op til 17 procent umiddelbart efter et rygestop.

– Rygere der kvitter tobakken oplever på det nærmeste en demensagtig tilstand lige efter et rygestop. Det kan opleves som ganske forfærdeligt og er sandsynligvis medvirkende til, at det kan være så svært at holde op med at ryge. Rygerne tvinges tilbage i misbrug. Ikke for at opnå en fysisk effekt – det løb er kørt – men simpelthen fordi abstinenserne er ubærlige, siger hjerneforsker og professor Albert Gjedde, Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, Københavns Universitet. Sammen med lektor Manouchehr Seyedi Vafaee fra samme afdeling står han bag de nye resultater publiceret i Journal of Cerebral Blood Flow & Metabolism.

Forskerne sammenligner tobak med andre farmakologisk aktive stoffer:

– Der er mange medicinbrugere, der efter længere tid ikke oplever en effekt af behandling – fx med antidepressive lægemidler. Men konsekvenserne ved at slutte et behandlingsforløb er uoverskuelige, da abstinenserne er voldsomt ubehagelige, siger Albert Gjedde.

Eks-rygerne skal tilbage til i røgtågen, for at få hjernen til at fungere normalt. Det sker i løbet af en time eller to. Forskerne ved endnu ikke, hvor lang tid der går, før en nyslået ikke-ryger igen har normalt energiforbrug og gennemblødning:

– Vi antager, at det drejer sig om uger eller måneder, men vi kan ikke sige noget præcist. De nye resultater antyder, at det måske er en idé at trappe langsomt ud af et tobaksmisbrug. Simpelthen for at undgå de værste abstinenser, der gør det så vanskeligt at holde fast i sin ellers meget fornuftige beslutning om rygestop, siger Albert Gjedde. Han understreger, at der stadig er mange blinde pletter, når det drejer sig om forskning i ryger-hjernen.

Kontakt:

Albert Gjedde
Mobil: 29 17 76 01