Mangel på søvn påvirker helbredet på lang sigt – Københavns Universitet

sund.ku.dk > Nyheder > NYHEDER 2015 > Mangel på søvn

15. juni 2015

Mangel på søvn påvirker helbredet på lang sigt

SUND

Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at en god nats søvn er vigtig for vores fremtidige helbred, delvist på grund af søvns indvirkning på livsstilsfaktorer. Tidligere forskning har ikke tilvejebragt nok information om selve timingen af forandringerne i både søvn og livsstil til at kunne belyse årsag og effekt-sammenhænge i denne yderst komplekse relation.

”Denne undersøgelse viser, at søvn påvirker vores evner til at opretholde en sund livsstil, og når søvnen forringes, så bliver det mere sandsynligt, at vi tager usunde livstilsvalg,” siger Postdoc Alice Jessie Clark fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

Forskningsresultaterne er udgivet i International Journal of Epidemiology.

Usunde livstilsvalg


Forskerne fandt, at en god nattesøvn gjorde det lettere at opretholde en sund livsstil. Fx viste det sig at være mere sandsynligt, at rygere, som opretholdt et søvnmønster med en normal og uforstyrret nattesøvn, var stoppet med at ryge efter fire år, når man sammenlignede dem med de deltagere, som enten forkortede deres nattesøvn eller oplevede tiltagende søvnforstyrrelser. 

På et overordnet plan observerede man lignende mønstre i relation til andre ugunstige livsstilsændringer. Begyndende søvnforstyrrelser bevirkede blandt andet en større risiko for et forhøjet alkoholindtag (blandt forbrugere uden for risikogruppen), for fysisk inaktivitet (blandt de i udgangspunktet fysisk aktive) samt for udviklingen af overvægt i større eller mindre grad.

Internationalt samarbejde


Forskningsprojektet blev gennemført i form af et internationalt samarbejde mellem etablerede søvnforskere og epidemiologer fra Danmark og Finland og var baseret på flere end 35.000 voksne finner, som deltog i minimum tre på hinanden følgende delelementer af dette store, langstrakte gruppestudie. 

Forskerne nedsatte strikse inklusions- og eksklusion-kriterier for at finde frem til de kvalificerede deltagere, hvis resultater var baseret på tre på hinanden følgende delelementer af gruppeundersøgelsen. Dette muliggjorde en tidsmæssig adskillelse af begyndende søvnforstyrrelser og efterfølgende forandringer i livsstil blandt de deltagere, der op til søvnnedsættelsen havde en stabil livsstil.

Fx: For at kunne bestemme effekten af begyndende søvnforstyrrelser på risikoen for fysisk inaktivitet, fulgte forskerne gruppen af fysisk aktive deltagere uden søvnforstyrrelser over fire år (fra første til andet delelement) for at vurdere, hvor udsatte de var i forhold til begyndende søvnforstyrrelser (blandt de deltagere der stadig var fysisk aktive i undersøgelsens andet delelement). Dernæst fulgte forskerne de stadig aktive deltagere, hvoraf nogle på nuværende tidspunkt havde udviklet søvnforstyrrelser, i yderligere fire år (indtil undersøgelsens tredje delelement) for at vurdere, om risikoen for fysisk inaktivitet var væsentlig anderledes for deltagerne med et vedholdende normalt søvnmønster end for de deltagere, som oplevede forhøjede søvnforstyrrelser.

”Forbedret viden om betydningen af søvn, og ikke blot i forhold til den biologiske restitution men også i forhold til sunde livsstilsvalg, kan måske hjælpe folk med at tage en mere velovervejet beslutning, om hvordan natten tilbringes – skal man tjekke arbejdsmails, surfe på de sociale medier eller gå i seng og få en god nats søvn,” konkluderer Clark.

Kontakt: 
Postdoc Alice Jessie Clark
Mobil: 61 71 11 56