Ny DNA-forskning afslører ukendte hvide pletter på landkortet – Københavns Universitet

sund.ku.dk > Nyheder > NYHEDER 2015 > Ny DNA-forskning

23. oktober 2015

Ny DNA-forskning afslører ukendte hvide pletter på landkortet

GENETIK

Forskere på Københavns Universitet har fundet en hidtil ukendt funktion i de såkaldte histoner. Det giver øget forståelse af hvordan celler beskytter og reparerer skader på DNA. Den viden kan give bedre behandling af sygdomme som kræft.

Forskere fra Københavns Universitet har opdaget en hidtil ukendt funktion blandt såkaldte histoner, der kan medvirke til bedre behandling af sygdomme opstået som følge af celleforandringer.

"Jeg tror, at der er rigtigt meget at udforske her. Det er som at åbne en dør til et hidtil nærmest uopdaget territorium med masser af spændende viden. Histonerne er utroligt vigtige for mange af cellernes processer og for deres generelle velbefindende", siger professor Niels Mailand fra The Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Den nye opdagelse kan få stor betydning for behandlingen af sygdomme forårsaget af celleforandringer som eksempelvis kræft og immundefekt syndrom. Opdagelsen er netop beskrevet i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Histoner gør det muligt at pakke vores to meter lange DNA tæt i cellerne, som normalt er omkring 100.000 gange mindre. Overordnet findes der fem slags histoner. Fire af dem kaldes kernehistoner og sidder som perler på en snor i cellerne som en slags oprullede garnnøgler af DNA-strenge. Histonernes rolle er velbeskrevet i forskningen og udover at sørge for pakningen af DNA’et, har de også en helt central rolle i næsten alle processer der vedrører DNA-koden, heriblandt reparation af DNA’et, hvis det bliver beskadiget.

Effektiv behandling

De fire kernehistoner har såkaldte haler, og halernes funktioner er blandt andet at signalere, hvis DNA'et bliver beskadiget og dermed tiltrække proteiner, der kan hjælpe med at reparere skaderne. Imellem histon-garnnøglerne sidder så det femte histon, Histon H1, hvis funktion indtil nu har været meget mindre udforsket.

Men ved hjælp af en ny såkaldt massespektrometrisk teknik, som er udviklet i samarbejde med andre forskere på The Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, har Niels Mailand og hans team opdaget, at H1-histonet overraskende også er med i processen med til at tilkalde reparationsproteiner.

"Der er i international forskning fokuseret meget på kernehistonerne og deres funktioner, men næsten ikke på H1-histonet, for man vidste ganske enkelt ikke, at det havde en indflydelse på reparationsprocessen. At vi har fundet denne funktion på H1 lægger en vigtig brik i puslespillet om hvordan celler beskytter DNA og åbner en dør ind til et hidtil ukendt og interessant land, siger Niels Mailand.

Han forventer, at fundet vil føre til øget forskning i Histon H1 på verdensplan og til mere viden om cellernes evne til at reparere DNA-skader og dermed øge vidensgrundlaget om celleforandringssygdomme. Dermed skaffer man også mere viden om, hvordan den slags sygdomme kan behandles.

"Det vidensgrundlag, der kan skabes her kan blive nyttigt for udviklingen af mere målrettede behandlinger af celleforandringssygdomme som eksempelvis kræft. Ved at kortlægge H1-histonets funktion finder vi også ud af, hvordan reparationer af DNA-skader foregår på molekylært niveau. For at kunne lave den mest effektive behandling er det vigtigt at vide, hvordan cellerne forhindrer og reparerer disse skader", siger Niels Mailand.

Du kan læse artiklen i Nature her

Kontakt:

Professor Niels Mailand 
Mobil: 26 18 19 13