Ny forskning: Tarmbakterier bliver påvirket af diabetesmedicin – Københavns Universitet

02. december 2015

Ny forskning: Tarmbakterier bliver påvirket af diabetesmedicin

Tarmbakterier

Tarmbakterier ændrer sammensætning og funktion, når diabetespatienter får behandling med lægemidlet metformin. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.

De fleste af de omkring 100 billioner bakterier, der lever skjult i menneskets tarme, er vanskelige at dyrke på traditionel vis, fordi de ikke tåler atmosfærens ilt. Inden for de seneste få år har ny forskning drevet af genteknologi og avanceret bioinformatik gjort det muligt at analysere sammensætning og funktion af tarmbakterier ud fra bakteriernes DNA. Bakterierne producerer mange forskellige stoffer, som påvirker vores fysiologi og helbred på utallige måder.

Inden for sygdomsforskning er ændringer i tarmbakteriernes sammensætning og funktion – såkaldte dysbioser – kommet i fokus. En svaghed ved undersøgelserne er, at forskere ikke har taget højde for de mulige virkninger, som lægemidler kan have på bakterierne i patienternes tarme. Derfor kan man ikke afgøre hvilken dysbiose, der er forbundet med bestemte sygdomme og hvilke ændringer i tarmbakterier, der er forbundet med medicinsk behandling. Samtidigt rapporteres der modstridende resultater fra tarmbakterieforskningen ved den samme sygdom. Det kunne skyldes, at man ikke har inddraget en virkning af medicin på tarmbakteriernes sammensætning og funktion.

Metformin får tarmbakterier til at producere fedtsyrer
Europæiske og kinesiske forskere i det EU-støttede MetaHIT konsortium har foretaget undersøgelser af tarmbakterier fra danske, svenske og kinesiske patienter med type 2 diabetes og tilsvarende raske mennesker, i alt undersøgelser af 784 mennesker. Her har formålet været at adskille ændringer i tarmbakterier, der er forbundet med sygdom fra ændringer, der kan være forbundet med indtagelse af bestemte former for medicin. Resultaterne er netop blevet offentliggjort i det anerkendte internationale tidsskrift Nature.

Studiet viser, at det hyppigst anvendte lægemiddel til behandling af forhøjet blodsukker, metformin, ændrer tarmbakterierne hos type 2 diabetespatienter i gunstig retning. Det betyder, at der forekommer en større kapacitet blandt bakterierne til at producere visse former for kortkædede fedtsyrer, som smørsyre, propionsyre og aceteddikesyre. Disse syrer kan på forskellige måder sænke blodsukkeret. Lægemidlet metformin er imidlertid også kendt for have uønskede virkninger på mavetarmkanalen, blandt andet fornemmelse af luft i maven og øget luftafgang. Forskerne har i studiet fundet en mulig forklaring, da metformin-behandlede patienter har flere Colibakterier i tarmen, hvilket kan være skyld i generne.

”Vi kunne ikke vise, at andre former for diabetesmedicin havde nogen egentlig indvirkning på tarmbakterierne. Derimod fandt vi ved undersøgelser af type 2 diabetespatienter, som ikke var i behandling med metformin, at de alle, lige meget om de var fra Danmark, Kina eller Sverige, havde færre af de bakterier, som producerer de sundhedsfremmende kortkædede fedtsyrer. Hvorvidt manglen på visse kombinationer af fedtsyreproducerende tarmbakteriearter er en medvirkende årsag til type 2 diabetessygdommen er i øjeblikket under udforskning”, siger professor Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet, som er leder af studiet.

Fakta om studiet
Forskningsprojektet blev udført af det EU-støttede MetaHIT consortium og ledet af professor Oluf Pedersen, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Fra dansk side deltog forskere fra Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Center for Forebyggelse og Sundhed, Glostrup Hospital.

Kontakt
Professor Oluf Pedersen, mail: oluf@sund.ku.dk, mobil: +45 29 38 25 26