Ny type antibiotikaresistens lever i skjul – Københavns Universitet

sund.ku.dk > Nyheder > NYHEDER 2015 > Ny type antibiotikares...

21. januar 2015

Ny type antibiotikaresistens lever i skjul

Resistens

Ny forskning fra Københavns Universitet viser, hvordan MRSA-bakteriestammer under særlige forhold bliver i stand til at tåle langt højere koncentration af antibiotika. Bakterierne får nye multiresistente egenskaber, men flyver under lægernes radar, da deres genetiske profil er intakt. Resultaterne er netop publiceret i det anderkendte tidsskrift mBio.

Aggressive infektioner udgør et stigende sundhedsproblem verden over. Bakteriernes resistensudvikling er voldsom, og i USA forårsager modstandsdygtige stafylokokker flere dødsfald end AIDS på årlig basis. Traditionelt associeres antibiotikaresistens til genetiske mutationer i bakterierne, men forskere på Københavns Universitet, kan nu vise, at det ikke behøver være tilfældet:Bakteriernes resistensudvikling er voldsom, og i USA forårsager modstandsdygtige stafylokokker flere dødsfald end AIDS på årlig basis.

– Vi har vist, at bakterier ikke behøver at indeholde genændringer for at udvise resistens overfor kendte antibiotika. Selv om bakteriernes genetiske fingeraftryk siger ét, kan deres opførsel under særlige forhold ændre sig skæbnesvangert, fortæller professor Hanne Ingmer, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet.

Overfrakke med imprægnering

Forskerne har fundet ud af, at den methicillin-resistente stafylokok-bakterie (MRSA) – der i sig selv er ganske alvorlig – opbygger en endnu sejere og mere hårdfør cellevæg, hvis den udsættes for lægemiddelstoffet colistin. Stoffet bruges til at behandling af alvorlige bakterielle infektioner.

Man kan populært sige, at bakterien ændrer udtryk under påvirkning af colistin. Overfrakken får en ekstra omgang imprægnering. Men den genetiske kerne er intakt, og derfor kan de resistente egenskaber leve videre i skjul for læger og deres test-redskaber, der netop fokuserer på genetisk bestemte ændringer. Det kan få fatale konsekvenser, hvis en patient i colistin-behandling pådrager sig en ny infektion med stafylokokker:

– Vi kan se, at MRSA under påvirkning af colistin i foruroligende grad opfører sig som den frygtede VISA-bakterie, der er stort set umulig at bekæmpe. Standardtesten er ubrugelig, da resistensen ikke optræder genetisk, og det kan være afgørende for store behandlingssvigt i sundhedsvæsenet, fortæller Hanne Ingmer. Hun frygter, at der kan være flere lægemiddelstoffer med samme effekt, da resultater i det netop offentliggjorte studie viser, at også andre antibiotika kan føre til denne ikke-genetiske resistensudvikling.

Forskningen er udført i samarbejde med Stanford University af postdoc Jakob Haaber og ph-d.-studerende Cathrine Friberg, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi.

Soldaterne skal testes på slagmarken

– Vores resultater kan bruges til at forklare tilfælde af uhelbredelige infektioner, hvor antibiotikabehandlingen burde have virket. Når man tester for bakterier, og dyrker prøverne i en petriskål, forsvinder de aggressive egenskaber gradvist. En påvisning af multiresistente bakterier bør derfor ikke blot basere sig på bakteriens genetik, men på bakteriernes egenskaber i kroppen under angreb. Vi skal finde en måde at teste bakterierne, mens de så at sige stadig er i kamp på slagmarken, slutter Hanne Ingmer.

De nye forskningsresultater er netop publiceret i mBio, der udgives af American Society for Microbiology.

Kontakt:

Professor Hanne Ingmer
Mobil: 22 15 95 18